Det var først da vi nåede til fodtøjet, det gik galt! Men jeg er syg i dag! Så jeg forklarede stille og roligt den lille dame, at i dag er det regnvejr, vådt og mudret - altså gummistøvler. Slut, prut, finale! Hun var bestemt ikke enig. Jeg lagde mig ned på min seng. Når jeg er syg, så har vi heldigvis al den tid i verden, vi kan tænke os!
Jeg må indrømme, at jeg beundrer min lille datter for hendes stædighed. Selvom det virkelig sætter min tålmodighed på nogle enorme prøver (som jeg bestemt ikke altid består med kryds og slange). I dag gik der en halv time, før vi endte ud i en løsning. Den involverede et par flyvende forårsstøvler. De fløj simpelthen hele vejen op på toppen af klædeskabet. For der kan små barnehænder ikke nå op (who am I kidding? Hvis hun virkelig VIL have fat i dem, skal hun nok også finde ud af at komme derop).
Den lille dame tog derefter sine gummistøvler på. Med lynende øjne og en mine, der ikke var til at tage fejl af: "Det her gør jeg eddermame kun fordi, du siger, jeg skal - og fordi mine støvler ligger oppe på skabet! Dumme mor!".
Ja, hun er beundringsværdigt snu og stædig. Min smukke, lille pige!
I går tog vi en hurtig beslutning. Skippede aftensmaden, smurte et par rugbrødder og drog afsted mod Esromgade. Motorcykler så langt øjet rækker. Der i mellem fandt vi tante Kinnie, onkel Brian og motorcyklen. Desværre begyndte det at regne inden, de skulle køre den gode tur ud og åbne Bakken. Men vi holdt stand. Hyggede, snakkede og kravlede op og ned af onkel Brians motorcykel (eller pigerne gjorde). Traskede hjemad, købte juice i DøgnNetto og ventede i regnvejret.
Til sidst fik vi vinket til dem, der skulle vinkes til. Da vi endelig nåede hjem, var vi drivvåde. Hvilket måske kan hænge sammen med, at jeg er syg i dag.
Så jeg tilbringer nu dagen under de varme tæpper i sofaen. Med varm Chai og Desperate Housewifes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar