Alting bliver godt!

Hvorfor lever vi ikke i en verden, hvor kærlighed altid sejrer over had?

Freya 6 år

Min smukke pige blev 6 år d. 14. november.
En dejlig dag med en glad pige. Hun fik sin "tendo" og sad med snuden begravet i den fra hun fik den til om eftermiddagen, da gæsterne kom. Selv frokosten blev indtaget med blot én hånd!



Der var boller med chokolade, der var boller uden chokolade og der var lagkage med hjerter, hindbær, jordbær, chokolade, marcipanhjerter og lyserødt flødeskum - fuldstændig som bestilt. Hun havde en dejlig dag min smukke, smukke pige!

Jeg er her endnu...

Jeg har bare alt for travlt med alt muligt andet...
Børnefødselsdage, pebernødder, feng shui, step og handle ind, handle ind og handle ind!

Ja, hvad er det lige der sker for folk i øjeblikket? De kører rundt med hovedet under armen i trafikken og er dybt og inderligt agressive - eller også handler de ind!

At sidde fast i P-kælderen i Lyngby Storcenter er ikke ligefrem på top ti listen over fede ting at foretage sig, men... Det hjælper heller ikke noget at gå amok, råbe op eller dytte, så vi andre får ondt i hovedet! Nej kammerat! Køen rykker sig ikke hurtigere af den grund - doh!

I går gjorde jeg så noget, som jeg ellers aldrig gør! Jeg efterlod min indkøbskurv med varer. Lige der i køen, hvor jeg stod. Stod i 7 min. uden at rykke mig nogen som helst steder. Det var en lang kø! Så efter et hurtigt regnestykke måtte jeg konstatere, at det var vigtigere at hente pigerne inden frit og børnehaven lukkede. Normalt er jeg meget pligtopfyldende og "hellig" - og stiller varerne på plads igen. Tsk altså.. Men ikke i går! Faktisk var Freya meget bekymret for, om jeg kom og hentede hende. Det har jeg ikke oplevet før. Så det var nok godt, jeg gjorde, som jeg gjorde.

Freya, feng shui og alt det andet følger senere...

Så fik hun øreringe i

I nat var bestemt ikke Freyas nat! Hun holdt sig selv og jeg vågen i halvanden time... Så i dag har lunten desværre ikke været særlig lang...

Til gengæld blev i dag ganske bestemt Freyas dag! For i dag var min lille Freya bare den ultra sejeste seje! For hun fik sine huller i ørerne, som hun har ventet på i et helt år!

Se selv! Se, hvor fin hun er.



Hun er SÅ glad og stolt! Hun var så god og sej!

I flere uger har hun nu plaget mig. For selvfølgelig kan hun da huske, at jeg lovede hende det sidste år: "Mor, du kan godt huske, at du lovede mig, at jeg må få huller i ørerne, når jeg bliver 6 år ik'?" Og jo, det kan jeg jo godt... Havde bare ikke lige regnet med, at hun kunne.

Så som sagt, så gjort. Vi drog afsted. Hun fik dog lidt kolde fødder, da vi så endelig stod i butikken - og kunne slet ikke bestemme sig. "Mor, hvad synes du?". Men i dag bestemte mor ikke noget. Det blev hendes egen beslutning. Vi gik så lige en lille tur udenfor, men det tog ikke mere end 2 min. så løb hun tilbage til butikken med et "jeg vil" hængende i luften.

Uuuuh... Hun var spændt og nervøs. For det gør jo ondt! Og det gjorde det også! Det gjorde rigtig ondt på hende, og hun græd... Så jeg blev helt i tvivl om, hun nu også ville tage den anden med. Men det gjorde hun! Min seje, seje pige. Sad der med tårerne trillende ned af kinderne og sagde ja til, at den anden altså også skulle i. Selvom den første stadig gjorde så ondt, så ondt! Hvor var hun bare sej og tapper <3

Øihj!!

Hvor har jeg bare haft en rigtig lækker søndag!!! :o)

Det var en lørdag aften...

Jeg kom til at tænke på... Ja, rigtig mange ting faktisk!

Ét var, om jeg nogensinde lærer at "flyve" igen a la "take these broken wings and learn to fly again"... Hvis der skulle være nogen, der kender den?
Jeg står for at skulle stå ansigt til ansigt med, for mig, et meget kært minde fra fortiden - helt tilbage til min barndom. En minde der i livets trummerum ikke fylder mere end et splitsekund. Men for mig repræsenterer noget godt og rent på en måde, som jeg ikke helt kan forklare. For jeg var jo ikke andet end en lille pige blot.

Mit minde er en som en skrøbelig sæbeboble. Det skræmmer mig. Tænk hvis min "trygge" boble brister? Men... Sådan kan jeg ikke leve mit liv. Gå rundt og være skræmt og bange for så mangt og meget. Så jeg lukker øjnene og springer ud med et åbent sind - og sætter min lid til at livet har en mening med alt.

Det er sq egentlig ret store tanker at have sådan en lørdag aften!? Så nu er der vist lige brug for en lille musikpause af den gennemførte fantastiske slags! Lyden er ikke noget at råbe hurra for, men nyd den nu bare lige alligevel!





Farverne, tøjet, dansen!!! Er det ikke til at blive glad i låget af!? Ganske fin overspringshandling fra min side. Så for lige at afslutte... Så sker der i det hele taget ret store ting for mig. Hele min selvopfattelse og opfattelse af verden omkring mig er ved at blive vendt op og ned noget så godt og grundigt.

Noget andet er den der med maden - bare sådan lige for en gang skyld! Men helt ærligt! Mit forhold til tomme, usunde kalorier er nok noget lig en rygers forhold til cigeratterne. Tosset ik'?
Nu jeg er kommet i gang med stepbænken igen, så skal jeg altså lige se at få kosten med mig også - maden altså (fejekost!).
Jeg mener... For to år siden, "vågnede" jeg lige pludselig op og fandt mig selv hvirvlet ind i et yderst selvdestruktivt forhold uden den fjerneste idé om, hvor i alverden Camilla forsvandt hen!? Hun forsvandt ind i den trygge polstring af 30 kg frustrationer over svigt og mangel på omsorg og tillid.

Det der så bare er hagen ved det er, at jeg faktisk slet ikke har det godt derinde bag polstringen. Når jeg virkelig mærker godt efter, så har jeg slet ikke lyst til at gemme mig. Jeg vil mærke livet og mine følelser! Stå ved mig selv, og den jeg er uden tanke for, hvad andre skulle tænke og mene. Yihaaa!!!

Og skulle vi så ikke lige tage den?



Men ellers så har jeg haft en fin dag. Oplevede fx for første gang, at blive efterlyst over Bilkas kunderadio: "Forældrene til Freya og Camilla på 5 år bedes henvende sig i kundeservice, hvor der ventes!" Eller hvordan det nu er de siger? Skal så lige siges at Camilla i det her tilfælde er Freyas veninde.
Jeg fik også stiftet bekendtskab med en Pink Latte!

Fantastiske mig!

Jeg er helt fantastisk!
Det er der flere, der har fortalt mig i gennem de sidste måneder. Senest en kvinde på kommunen!?
Så hvornår mon jeg ser det selv!? Altså sådan rigtigt!

Og hvorfor var jeg så på kommunen i dag? Jo, det var jeg fordi, jeg skulle tale med den her kvinde omkring Freya, Asta og mig - og den manglende tilstedeværelse af deres alkoholiserede fjols til en far. Lidt "sjovt", så spurgte hun mig, hvor meget jeg kendte til "kommunen". Tjah... Jeg er selv "barn af kommunen" - og søger de tilbage i arkiverne, så findes der nok en moppedreng af en mappe med mit cprnr. på! Jo jo! Ikke så meget fordi, jeg var et problembarn. Jeg var mere et barn med problemer? Hmmm... For klaret mig selv! Det har jeg altid gjort. Snusfornuftig og lille voksen! Det var mig! Altså udover de mærkelige ting, jeg nogengange gjorde i mangel på omsorg. Næ, Socialcenteret Blågården var i gennem en del af mine unge år mit "andet hjem".

Nu fik jeg rodet mig ud i en længere smøre. Det var faktisk slet ikke meningen. Men sådan kan det gå ind i mellem. Jeg blev bare så benovet over, at den her kvinde synes, jeg er så fantastisk - og var så imponeret over mig!?



Noget helt andet... Se lige de lækre pandekager over bål. En skøn ekstra bonus, da jeg hentede pigerne i dag. Og en ekstra ekstra bonus var lugten af bål.
Selv efter en hård omgang step, hvor jeg fik svedt godt i gennem, hang lugten af bål stadig i mit hår. Men nu har jeg det heldigvis sådan med lugten af bål, at den egentlig er meget hyggelig. Jeg forventer derfor hyggelig stemning i morgen tidlig, når jeg tager min frakke på.

Og med disse ord vil jeg takke af - og få hængt vasketøj op (det er jeg nemlig bare helt ellevild med!!!) :o)

Uf!

Hvor er det bare en dårlig dag i dag...
Jeg har den der umiskendelige ked-af-det følelse siddende i hele kroppen og kan ikke rigtig få rystet den af mig.

Det er når alle de syge ting, der foregår i verden og omkring os kravler ind under huden på mig, så jeg fuldstændig mister evnen til at distancere.

Ikke mere hårdtslående realisme til mig i denne omgang!

Drop the pressure!

Jeg eeehh.... Tænker hver dag på at få skrevet noget herinde. Gode ting. Glade ting. Men bliver som så ofte før overmandet af frustrationerne og trætheden. Overmandet af ønsket om, at være så meget mere end, jeg er. Ønsket om at give udtryk for så meget mere end, jeg gør.



Vi var i Tivoli forrige weekend. En rigtig god tur i Tivoli faktisk. På trods af alle advarsler om alt for mange mennesker og stressede, pressede forældre. Men nej, det var en god tur. Vi valgte den helt rigtige dag at tage derind på. Det var en god dag.

Pigernes far ringede i dag! Det bragte mig helt ud af balance! Jeg blev så gal! Efter endnu engang bare at være "forsvundet" popper han bare op ud af det blå "Er det ok, jeg lige kigger forbi i morgen?". Argh!!! Ja, hvor lang tid går der så denne gang!? Det var en knap så god ting.

Jeg er presset! No more pressure!
Men jeg fik spyttet kamelen ud igen. Talt med Freya. Ringet tilbage og sagt, at den går ikke. Jeg har andre ting og aftaler i morgen. Faktisk har jeg planer for hele ugen.

Så kom gode ting. Kom glade ting. Hvad er gode ting? Gode ting er min veninde, som hjælper mig med at finde balancen igen. Så jeg kan trække vejret og tænke fornuftigt igen. Min gode veninde, som styrker mig i min tro på mig selv. Troen, som jeg har. Troen, som jeg bare ind i mellem ikke rigtig kan finde. Men den er der.

Jeg er heldig at have sådan en veninde!