Tom!

Tom! Det er det jeg er! Helt tom! Og så alligevel ikke.... Måske er det fordi der er så mange tanker, der roder rundt i hinanden, at jeg ikke kan følge med? Så i stedet ender jeg med at føle mig tom?

Men...! Inden i mig, der findes et sted, et lille punkt, et rum, hvor det er godt. Jeg har det i mig! Et sted, hvor jeg godt ved, at jeg er god nok. At jeg gør det godt nok.
Så i stedet for at drømme om, at være mere som alle mulige andre, så skal jeg lære at mærke bedre efter. Mærke efter mig selv. Mærke efter om det er godt eller skidt...

Men lige nu, der er jeg allermest bare tom!
Faktisk har jeg meget mere på hjerte - men jeg kan ikke rigtig få det ud. Tom!? Ja, på en mærkelig fyldt måde... Blandet med en smule angst.

Så kom de alligevel

Man skal bare brokke sig ud i det offentlige rum, så sker der noget. Lidt ligesom da jeg var barn og ventede på bussen sammen med min mor. Når vi så havde ventet længe, så sagde hun altid "Nu tænder jeg en smøg, og så kommer bussen!". Og rigtig nok! Hver eneste gang, hun gjorde det - så kom bussen!

Jeg har nu modtaget besked fra PayPal om at KBKShoes.com har refunderet mine penge! Dejligt! Specielt når det nu er allerførste gang, jeg bevæger mig ud i internettets shoppingunivers - uden for DK's grænser.

Her er den!

Støvlen, jeg ikke kunne få!



Fordi... Den sidste på lager, blev solgt foran næsetippen på mig. Det er heller ikke lykkedes mig at finde den andre steder - mange der ligner.. Men ikke lige den! ÆV!

Og nu venter jeg bare på en bekræftigelse på, at mine penge bliver returneret... Typisk, at de var hurtige nok til at tilbyde mig andre støvler i andre farver, men når jeg så takker nej tak og venligst returnér mine penge. Ja, så hører man ingenting... tsk!

PS. Farven hedder Mulberry.

Jeg er forelsket....!

Mig! Som aldrig har kunne se det fantastiske i Dr. Martens støvler er blevet omvendt? Hvordan det er sket, det aner jeg ikke? Men lige pludselig fra den ene dag til den anden, så skete det bare!

Et par 14-hullers Cherry boots gjorde udslaget! MEN!!! Desværre er de ikke med lynlås! Argh!! Jeg har kigget og kigget og kigget på billederne - men der er bare ikke en lynlås at spotte nogensteder. Fandt til sidst også en beskrivelse, som proklamerede at de ikke havde lynlås. ØV!

Men!!! Så faldt jeg over et par lyserøde 8-hullers "on sale" - ung og trendy, som jeg er! Men de havde solgt det sidste par lige inden min ordre kom ind! Suk altså!

Et par Dr. Martens må jeg nu ha'! For nu er næsen sat op efter det. Måske jeg bare skulle gå efter et par helt plain sorte 14-hullers MED lynlås?

Spændende, hvad det ender med.

Jeg gjorde det!!!

Hvis det ikke er fordi mine arme mest af alt føles som overkogt spaghetti, så ville jeg slet ikke kunne få dem ned igen! For jeg gjorde det!!!

I dag var dagen. Dagen for et virkelig hårdt gensyn med step-bænken i fitness.dk. Det var så hårdt og virkelig, virkelig godt! Ris til egen rumpe når man sådan går i sump og ikke bevæger sig i et halvt år. Det kunne godt mærkes. Jeg måtte overgive mig og holde mig til gulvet ind i mellem... Men, men, men - jeg var dog sejere end allerførste gang, jeg stiftede bekendtskab med step-bænken. Så hurra for mig! For skal man endelig være træt, så er det bare den bedste måde, at være træt på.

Og mon ikke, jeg kommer hurtigt efter det igen?

Feriekoloni

I morgen tager Freya afsted på koloni. Hun glæder sig! Hun glæder sig rigtig meget! Det gør jeg egentlig også. Så skal Asta og jeg rigtig hygge os. Så i dag har den stået på pakning og påstrygning af navnemærker.



De tager afsted med bussen i morgen og kommer først hjem igen fredag.... Så selvom jeg glæder mig, så kommer jeg også til at savne hende. Min lille pige <3

Stranded in that drive in...

Er der noget som Grease!?
John T, der sidder og skråler "Sandy" på gyngerne i "den der" Drive in, mens en pølse slår kolbøtter for et pølsebrød i baggrunden. Fantastisk! Det er hvad, der sker her i mit liv lige nu. Jeg ser Grease. Det kunne lyde lidt trist, men det er det ikke. Grease er og bliver en fantastisk film, som kan ses om og om igen. Også selvom man kan næsten alle replikkerne - og synge med på alle sangene.

Pigerne bobler lige her ved siden af mig på sofaen. Man skulle næsten tro, at de ikke bestiller andet. Men sådan er det heller ikke. For i dag har vi været på Trafiklegepladsen!



Der har jeg ikke været siden, jeg selv var barn! Den ligner sig selv. Hækkene er blevet høje. Den tilhørende legeplads mindes jeg heller ikke. Men ellers... Så lignede det sig selv. Samme koncept med små veje med trafiklys, hajtænder, endnu mindre cykelstier, vejskilte etc... Pigerne ræsede rundt på deres cykler så det var en fryd. Selvom vejret bed godt i kinderne og vi måtte en tur forbi "vantehandleren" på vej derhen, så fik vi godt med sol på kinderne.

Falder i svime over ord.

Hvordan kan det være, at mænd i film bare altid lige forstår at sige det helt rigtige? Det absolutte helt rigtige?

Det er ord og sætninger, man (læs: jeg) bare falder i svime over. Bare drømmer om at høre... Selvfølgelig fra den rigtige mand også. Har lige set slutningen på en film, hvor han også siger det helt rigtige, og jeg sluger det råt og sukkersødet. Hvilket vist er meget typisk for mig.

Se, det fik mig så til at tænke over, hvor mange mænd, der i virkeligheden er sådan? Det med ord og indrømmelser kan jo være noget frygtelig svært noget.

Jeg drømmer om eventyret, men falder for....? Dem der forlader mig i et eller andet omfang. Eller jeg gjorde.

En glødende morgen!

Se lige et syn, der mødte os, da vi trådte ud af døren i morges! Himlen var glødende. Næsten som var den i brand. Vildt fantastisk! Der er altså et eller andet over efterårets farver.
Farverne kommer godt nok slet ikke til sin fulde ret på billedet, men man kan nok godt få en idé om det alligevel.



Men... Nu er det aften. Der er "Vild med dans" i tv, som vi selvfølgelig ser. Eller det vil sige, jeg ser - sådan ind i mellem. For Asta er dejset omkuld her ved siden af mig, og Freya kæmper. Der går nok ikke mange minutter, før hun også dejser omkuld. Så er spørgsmålet, orker jeg, at bære dem ind i seng? Eller skal de bare have lov til at boble videre på sofaen? De synes jo, at det bare er det fedeste, når de får lov at sove på sofaen.

Puha! Nu vil jeg bare læne mig tilbage i sofaen, pakke mig ind i tæppet og måske smider fødderne op på sofabordet. Så tager jeg stilling til det senere - som så meget andet af det kaos, der hersker i mit hovede.

Men først forresten! Lidt stemningsbilleder fra forrige weekend, hvor vi var på en dejlig weekendtur til det jyske. Hos min veninde, som jeg ikke har set meeeeeeeeget længe. Langt ude på landet var vi. En tur på stranden. Skønt!





Og ja! Så lige mine smukke piger, der piller æg hos bessemor. Hende rundede vi nemlig til dejlig frokost på vejen hjem. Med de fine, nye hårbøjler, som de er mægtig glade for.

A' men altså!!!

Skrub så i seng!

Hvad du ønsker skal du få...

Og hvad ønsker jeg mig så? Jeg ønsker mig mere tid - og ikke bare mere tid, men meget mere tid!
Nej, faktisk så vil jeg bare ha' det! Ja, jeg vil så!

Meget mere tid og hjælp til støvsugning og madpakkesmørring!
Jeg vil have tid og råd til rejser. Tid og overskud til mig selv og mine piger.
Jeg vil være glad og le sammen med mine børn.
Jeg vil elske mig selv og give andre lov til at elske mig.
Jeg vil være fri af overspisning og misbrug af mad.

Og lige nu vil jeg tømme vaskemaskinen, smørre madpakkerne og så sove godt og tungt - lige til i morgen tidlig!

En tekst, der siger rigtig meget...

I dag var jeg lige inde omkring ACA's hjemmeside. Det er lang tid siden, jeg har været der sidst. Men ja, i gennem rigtig mange år har jeg været forbi rigtig mange gange. Mange mener, at det vil være rigtig godt for mig - senest min fantastiske kropsterapeut...

Jeg fandt den her tekst derinde. Den er så rammende, at det gør ondt helt ned i maven:

"Mange af os følte, at vi havde adskillige egenskaber til fælles som følge af at være vokset op i et alkoholisk eller andet dysfunktionelt hjem.
Vi var kommet til at føle os isolerede og ufri sammen med andre mennesker, især autoritetsfigurer. For at beskytte os selv blev vi "behagere" og mistede derved vores egen identitet. Ligegyldigt hvad, forvekslede vi enhver kritik med en trussel.

Vi blev enten selv alkoholikere, giftede os med dem eller begge dele. Hvis dette ikke lykkedes, fandt vi en anden tvangspersonlighed, f.eks. en arbejdsnarkoman, for at få opfyldt vort sygelige behov for at blive forladt.

Vi levede livet med et offers standpunkt. Fordi vi havde en overudviklet ansvarsfølelse, foretrak vi at bekymre os om andre frem for os selv. Når vi stolede på os selv, fik vi skyldfølelser og gav efter for andre. Vi blev reagerende i stedet for handlende, idet vi lod andre tage initiativerne.

Vi blev afhængige personligheder og rædselsslagne for at blive forladt. Vi var villige til at gøre næsten alt for at holde fast ved et forhold, så vi ikke blev forladt følelsesmæssigt. Vi fortsatte med at vælge utrygge forhold, da de lignede forholdet vore alkoholiske eller dysfunktionelle forældre i barndommen.

Disse symptomer fra den alkoholiske eller dysfunktionelle familiesygdom gjorde os til "med-ofre" - de, der får sygdommens egenskaber uden nødvendigvis nogensinde at drikke alkohol.

Vi lærte at undertrykke vores følelser som børn og lade dem forblive begravet som voksne. Som resultat af denne prægning forvekslede vi ofte kærlighed med medlidenhed, tilbøjelige til at elske dem, vi kunne frelse.

Endnu mere selvudslettende blev vi afhængige af spænding i alle vore forhold, så vi foretrak konstant ufred frem for brugbare løsninger."

Kilde: www.aca-danmark.dk

Godt stof til god eftertanke - og så behøver jeg vist hellere ikke sige mere i denne omgang.

Omsorg vs. mad

Her den anden aften, da jeg skulle smøre madpakker, mødte dette syn mig, da jeg åbnede den ene af pigernes madkasser:



Fint ik'? Jeg kunne i hvert fald ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over den fine madpakke, der var blevet stykket sammen der. Mad og smykker!

Men.. Nu er det så også sådan, at jeg har problemer med mad. Jeg har på det seneste fundet ud af, at jeg forbinder omsorg med mad. Mad er omsorg og omsorg er mad! Hvilket faktisk forklarer en hel masse ting i min verden. Men! Det er jo også helt, helt forkert, selvom det samtidigt giver en vis form for logik!? Jeg har overspist og trøstespist det meste af mit liv. Specielt hvis jeg er ked i en eller anden form. Det giver mig ro at spise! Når jeg ikke kan sove om natten, hjælper lidt nattespiseri ofte. Så er der ro på, og jeg kan falde i søvn. Til gengæld er det ofte fulgt af en sindsygt drænende dårlig samvittighed!

For... Selvfølgelig er det ikke de gode, sunde ting, jeg fylder mig op med. Det er som så meget andet, de dårlige ting. Og jeg ved det jo godt! Jeg ved godt, at det ikke er godt for mig. Det er ikke godt for min krop eller min egen selvopfattelse. Se alt det, det ved jeg godt. Så selvom det giver ro, så er det ikke helt ægte.

Så det jeg prøver at finde ud af nu, det er... Hvordan får jeg vendt den om?
Mangler lige et guldkorn her!

Man bliver ikke fuld af Galliano

C: "Der var sådan et sagsmål! Eller....?"
D: "Jaja, jeg ved godt, hvad du betyder..."