... jeg ikke forstår? Andre folks meninger og handlinger, som jeg påtager mig følelsesmæssigt ansvar for. Det påvirker mig ofte i en grad, som det slet ikke burde. Så jeg bliver usikker og tvivler på mig selv.
Jeg tænker at i lige netop de tilfælde burde jeg måske lære at forholde mig praktisk, for andres handlinger og meninger kan jeg ikke tage ansvar for - og så i stedet forholde mig følelsesmæssigt til de ting, som jeg burde...
lørdag den 31. juli 2010
torsdag den 29. juli 2010
Hvor skal jeg dog begynde...?
Af uransagelige årsager kunne jeg ikke sove, så efter kun tre timers søvn drog vi afsted mod smukke Livø. Det var d. 17. juli. Den lånte GPS gik i sort, Asta skulle tisse - og så alligevel ikke, men afsted det kom vi. Nåede ovenikøbet den planlagte færge. Så endelig... Næste stop Livø.
En skøn uge med skønne mennesker på den skønne ø. Pigerne elsker det - og har allerede sikret sig, at vi skal afsted igen næste år. Jeg lader billederne tale for sig selv.
En skøn uge med skønne mennesker på den skønne ø. Pigerne elsker det - og har allerede sikret sig, at vi skal afsted igen næste år. Jeg lader billederne tale for sig selv.
lørdag den 17. juli 2010
torsdag den 15. juli 2010
Bornholms torskerogn
Har simpelthen gjort det!!! Det, som jeg har tænkt over og være lidt småirriteret over rigtig længe. Låg der passer til de rektangulære dåser - hvilket også vil sige makreldåser!!!
Genialt!
Genialt!
onsdag den 14. juli 2010
En helt anden plan
Kender du det? Jeg havde egentlig lyst til at skrive lidt om den her rigtig gode mini-ferie pigerne og jeg lige har været på. Først en tur til Karrebæksminde i et par dage og så en overnatning i Haslev hos en rigtig god ven. Men.... Så tikker der lige en sms ind fra ex-manden - altså pigernes far. Og så blev planen bare en helt, helt anden......
Han undskylder - igen! Han har igen været et "dumt menneske" - og er nu indlagt på psykiatrisk skadestue. For at starte på behandling - og blive ædru. Åh, jeg under ham det vel, at han bliver ædru og en dag får øjnene op får alle de gode kvaliteter, han besidder. Men!!! Hvor er jeg også bare SÅ sindsygt træt af det!!! Ikke fordi pigerne og jeg ikke har det godt nok. Vi er jo mere eller mindre vant til hans ikke-tilstedeværelse. Men.. suk alligevel!
Send ham styrke en eller anden...
Han undskylder - igen! Han har igen været et "dumt menneske" - og er nu indlagt på psykiatrisk skadestue. For at starte på behandling - og blive ædru. Åh, jeg under ham det vel, at han bliver ædru og en dag får øjnene op får alle de gode kvaliteter, han besidder. Men!!! Hvor er jeg også bare SÅ sindsygt træt af det!!! Ikke fordi pigerne og jeg ikke har det godt nok. Vi er jo mere eller mindre vant til hans ikke-tilstedeværelse. Men.. suk alligevel!
Send ham styrke en eller anden...
Et farvel og en tanke til kære mormor
Torsdag d. 8. juli blev min kære mormor bisat fra Skt. Johannes Kirken kl. 12:00.
Men et eller andet sted, er det som om, at det ikke rigtig er gået op for mig endnu?
Mormors yndlingsblomst er valmuer - som vi ser dem stå på marken eller i grøftekanten. Desværre var det ikke muligt at bringe de vilde valmuer med, men så er det det dejligt, at man kan nyde synet af dem så mange andre steder i det smukke, danske sommerland - og sende mormor en tanke.
Men et eller andet sted, er det som om, at det ikke rigtig er gået op for mig endnu?
Mormors yndlingsblomst er valmuer - som vi ser dem stå på marken eller i grøftekanten. Desværre var det ikke muligt at bringe de vilde valmuer med, men så er det det dejligt, at man kan nyde synet af dem så mange andre steder i det smukke, danske sommerland - og sende mormor en tanke.
tirsdag den 13. juli 2010
torsdag den 8. juli 2010
Godnat - sagde jeg!!!
Hvorfor i alverden skrubber jeg ikke bare i seng?
Det bliver en laaaaang dag i morgen... Mormors bisættelse kl. 12. Så er der lige alle de små ting inden. Freya skal med, Asta ikke. Hun vil nok bare splitte hele kirken ad og stresse mig komplet! Så hun kommer i børnehaven.
Bagefter er der kaffen hos moster. Når den er veloverstået, så henter vi Asta.
Og så drager vi afsted! Mod svømmepøl og strand og forhåbentlig et par rigtig hyggelige, afslappende dage... Så se! Dagen i morgen kan godt gå hen og blive rigtig lang... Dvs. vi er vist nu nået frem til, at det er dagen i dag.
SÅ GÅ DOG I SENG!!! NU!
Det bliver en laaaaang dag i morgen... Mormors bisættelse kl. 12. Så er der lige alle de små ting inden. Freya skal med, Asta ikke. Hun vil nok bare splitte hele kirken ad og stresse mig komplet! Så hun kommer i børnehaven.
Bagefter er der kaffen hos moster. Når den er veloverstået, så henter vi Asta.
Og så drager vi afsted! Mod svømmepøl og strand og forhåbentlig et par rigtig hyggelige, afslappende dage... Så se! Dagen i morgen kan godt gå hen og blive rigtig lang... Dvs. vi er vist nu nået frem til, at det er dagen i dag.
SÅ GÅ DOG I SENG!!! NU!
tirsdag den 6. juli 2010
Tvivlen kommer snigende
Bedst som alle glæder sig, så kommer min tvivl igen snigende... Hvorfor skal det være sådan? Hvorfor i alverden skal jeg være sådan?
En præst sagde engang til mig: "Camilla" Hvis du IKKE tvivlede, ville jeg være bekymret!"
Ganske god tanke!
Vi tager afsted på en mini-mini-ferie på torsdag efter mormors bisættelse. Jeg er ganske overbevist om, at jeg og pigerne vil have godt af, at komme lidt væk og slappe lidt af.... Men nu tvivler jeg. Hvorfor jeg tvivler? Er en meget lang og alt for følelsesladet historie. Som jeg egentlig er mere eller mindre ok med - og så alligevel ikke.
Ok, fordi mange ting er blevet sat på plads i gennem den sidste tid. Ok, fordi når man ryger ned i et så stort hul, som jeg gjorde, så er der kun en vej - og det er op! Ok, fordi jeg lærer og erfarer og udvikler. Små skridt, men det sker lidt efter lidt.
Så ja... Vi glæder os - men jeg tvivler. Til gengæld, så er det også tilladt at tvivle.
En præst sagde engang til mig: "Camilla" Hvis du IKKE tvivlede, ville jeg være bekymret!"
Ganske god tanke!
Vi tager afsted på en mini-mini-ferie på torsdag efter mormors bisættelse. Jeg er ganske overbevist om, at jeg og pigerne vil have godt af, at komme lidt væk og slappe lidt af.... Men nu tvivler jeg. Hvorfor jeg tvivler? Er en meget lang og alt for følelsesladet historie. Som jeg egentlig er mere eller mindre ok med - og så alligevel ikke.
Ok, fordi mange ting er blevet sat på plads i gennem den sidste tid. Ok, fordi når man ryger ned i et så stort hul, som jeg gjorde, så er der kun en vej - og det er op! Ok, fordi jeg lærer og erfarer og udvikler. Små skridt, men det sker lidt efter lidt.
Så ja... Vi glæder os - men jeg tvivler. Til gengæld, så er det også tilladt at tvivle.
Ironiens år
Hvad gør man, når nu den lille har knas med øjnene? Tager hende med på arbejde - for i børnehave kan man ikke komme, når man har knas med øjnene. Men hvad gør man så, når nu vi faktisk skal gå, og hun nu sover så dejligt i sofastolen?
Tidligere på året - faktisk ret tidligt på året - der påstod jeg, at i år blev ironiens år. Nogen gange skal man altså passe på med, hvad man siger...
Forhold brydes af mærkelige årsager, ting går til grunde, som slet ikke var meningen skulle gå til grunde - og så måske var det alligevel? Der er jo som oftest en mening med det meste... Og heldigvis så har vi altid familien og de gode venner omkring os, som giver en hjælpende hånd, når det virkelig brænder på - midt i al ironien ;o)
Og efter dette lille tankespind, som ikke alle måske vil forstå så meget af, så må jeg vist hellere få den lille på højkant. Præsten kommer, så vi kan få lagt de sidste finesser på mormors bisættelse.
Tidligere på året - faktisk ret tidligt på året - der påstod jeg, at i år blev ironiens år. Nogen gange skal man altså passe på med, hvad man siger...
Forhold brydes af mærkelige årsager, ting går til grunde, som slet ikke var meningen skulle gå til grunde - og så måske var det alligevel? Der er jo som oftest en mening med det meste... Og heldigvis så har vi altid familien og de gode venner omkring os, som giver en hjælpende hånd, når det virkelig brænder på - midt i al ironien ;o)
Og efter dette lille tankespind, som ikke alle måske vil forstå så meget af, så må jeg vist hellere få den lille på højkant. Præsten kommer, så vi kan få lagt de sidste finesser på mormors bisættelse.
søndag den 4. juli 2010
En varm dag i Zoo
Kræver is! Og is er godt!!! Se selv!
Men nu er vi vel hjemme igen. Asta er dejset omkuld og snorksover. Freya og jeg er kravlet ind i skyggen på "mors værelse" :o)
Men nu er vi vel hjemme igen. Asta er dejset omkuld og snorksover. Freya og jeg er kravlet ind i skyggen på "mors værelse" :o)
lørdag den 3. juli 2010
To sider?
Altid to sider! Det er hvad jeg har... Føler mig i mange tilfælde altid splittet op i to. Hvad er det rigtige, og hvad er det forkerte? Jeg føler mig tiltrukket og frastødt på samme tid. Fristet og afvisende... Rigtig mange gange har jeg stor tillid til, hvad folk siger og fortæller mig, men samtidigt, så ved jeg ikke helt? Ganske svært at forklare og det er ind i mellem til at blive komplet kulret af!
Kropsterapi har jeg været til. Det var det samme. På vej dertil kunne jeg mærke frygten gnave rundt i min mave, samtidigt med at jeg glædede mig rigtig meget?
Men heldigvis var der ikke noget at frygte. Til gengæld blev der sat nogle ting på plads! Og jeg fik et par aha-oplevelser. Hvilket bestemt ikke er dårligt. Men der går tid, for jeg er ikke meget for at fortælle noget. Og så skal jeg lære at trække vejret. Trække vejret dybt ned i maven!
Så det øver jeg mig på. Og det vil jeg øve mig på nu, mens jeg laver mad. For mad skal der også til.
Kropsterapi har jeg været til. Det var det samme. På vej dertil kunne jeg mærke frygten gnave rundt i min mave, samtidigt med at jeg glædede mig rigtig meget?
Men heldigvis var der ikke noget at frygte. Til gengæld blev der sat nogle ting på plads! Og jeg fik et par aha-oplevelser. Hvilket bestemt ikke er dårligt. Men der går tid, for jeg er ikke meget for at fortælle noget. Og så skal jeg lære at trække vejret. Trække vejret dybt ned i maven!
Så det øver jeg mig på. Og det vil jeg øve mig på nu, mens jeg laver mad. For mad skal der også til.
fredag den 2. juli 2010
Min smukke datter!
Nogen gange... Så synes jeg bare, at min datter er SÅ smuk, at jeg får helt tårer i øjnene!
Når hun står der og stolt viser sin puddelhundetegning frem og øjnene stråler af stolthed over det, hun har kreeret.
Møgbeskidt, ufriseret og med indtørret chokoladeis på kinden:
Jeg bobler helt over - er hun ikke bare smuk! :o)
(og jeg er selvfølgelig helt og aldeles objektiv i den sag)
Når hun står der og stolt viser sin puddelhundetegning frem og øjnene stråler af stolthed over det, hun har kreeret.
Møgbeskidt, ufriseret og med indtørret chokoladeis på kinden:
Jeg bobler helt over - er hun ikke bare smuk! :o)
(og jeg er selvfølgelig helt og aldeles objektiv i den sag)
Blomster og pandekager
Roser i går og roser i dag! Hold da op, hvor føler jeg mig bare overøst :o)
Desværre kommer farven ikke rigtig til sin ret på billederne... Men det vigtigste er også, at jeg kan se den rigtige farve. Det synes jeg i hvert fald selv ;o)
Og det er sådan nogle små overraskelser, der ind i mellem gør det nemmere at komme i gennem dagen. Når man, som jeg, nu bare er usigeligt træt, bombet og bare trænger til en pause!
Føler, jeg er fastlåst i en ond cirkel, selvom jeg forsøger at bryde den. Men hvordan bryder man den? Egentlig meget godt spørgsmål? Men tilsyneladende er jeg også god til at holde tingene ind til mig. Ikke meget for at slippe eller fortælle - altså historierne kan jeg godt, men det der virkelig gælder... Men jeg er forhåbningsfuld. Bilder mig selv ind, at det er en overgangsfase, jeg befinder mig i. Eller det bliver jeg nødt til at tro på...
I dag fik vi pakket mormors værelse ned. Hold da op, hvor har hun da fået samlet meget... Ikke det sjoveste at starte dagen med... Men så er det jo godt, at en anden ting, der kan gøre sådan en dag gladere er brunch og pandekager (faktisk to gange pandekager på én dag) i selskab med mine dejlige kusiner og en rigtig god veninde (som for tiden er blevet udnævt til manden i mit liv ;o)
Brunch med frisk frugt, pandekager med hjemmelavet nutella, youghurt med müsliknas og selvfølgelig bacon og æg:
Og senere på dagen - til aftensmad faktisk - hjemmebagte pandekager med 3 forskellig slags is og frisk frugt og bær. Nydt i selskab med en anden god veninde og hele rosset af unger (både hendes og mine). Det var ren pandekagefest!! :o)
Yummi!!! :o)
Desværre kommer farven ikke rigtig til sin ret på billederne... Men det vigtigste er også, at jeg kan se den rigtige farve. Det synes jeg i hvert fald selv ;o)
Og det er sådan nogle små overraskelser, der ind i mellem gør det nemmere at komme i gennem dagen. Når man, som jeg, nu bare er usigeligt træt, bombet og bare trænger til en pause!
Føler, jeg er fastlåst i en ond cirkel, selvom jeg forsøger at bryde den. Men hvordan bryder man den? Egentlig meget godt spørgsmål? Men tilsyneladende er jeg også god til at holde tingene ind til mig. Ikke meget for at slippe eller fortælle - altså historierne kan jeg godt, men det der virkelig gælder... Men jeg er forhåbningsfuld. Bilder mig selv ind, at det er en overgangsfase, jeg befinder mig i. Eller det bliver jeg nødt til at tro på...
I dag fik vi pakket mormors værelse ned. Hold da op, hvor har hun da fået samlet meget... Ikke det sjoveste at starte dagen med... Men så er det jo godt, at en anden ting, der kan gøre sådan en dag gladere er brunch og pandekager (faktisk to gange pandekager på én dag) i selskab med mine dejlige kusiner og en rigtig god veninde (som for tiden er blevet udnævt til manden i mit liv ;o)
Brunch med frisk frugt, pandekager med hjemmelavet nutella, youghurt med müsliknas og selvfølgelig bacon og æg:
Og senere på dagen - til aftensmad faktisk - hjemmebagte pandekager med 3 forskellig slags is og frisk frugt og bær. Nydt i selskab med en anden god veninde og hele rosset af unger (både hendes og mine). Det var ren pandekagefest!! :o)
Yummi!!! :o)
Abonner på:
Opslag (Atom)