Vi vågner. Freya og jeg. Freya fortæller, hvorfor hun er kommet ind til mig i nat. Hun vågnede og kunne ikke falde i søvn igen. Men det hjalp at lægge sig ind til mig.
Freya vil være den søde storesøster og spørger, om hun må gå ind for at vække Asta lige så stille. Det får hun lov til. Men... Freya bliver ked af det og kommer ind til mig igen. Asta sparkede hende og slog! Der går lidt. Asta kalder på Freya og lyder lidt ked af det. Freya flyver selvfølgelig fluks op (som den omsorgsfulde storesøster, hun er) og går ind til Asta igen. De bliver gode venner og kommer ind til mig. Vi hygger og sludrer lidt.
Vi står op - og så starter balladen!
For jeg har lagt bukser frem til Asta. Bukser mor!? Jeg vil ikke have bukser på! Gamacher! Kun gamacher! Lynhurtigt finder jeg det sidste par rene gamacher frem. De røde. Men de duer da i hvert fald heller ikke! Helt ærlig mor!?
Ok! Helt nede i bunden af kassen - under alle strømpebukserne, som damen i hvert fald SLET IKKE vil høre tale om at have på - ligger et par sorte. De bliver godtaget! Pyha... Jeg fortæller, at hvis hun vil nå at spise morgenmad, så skal vi til at skynde os (på dette tidspunkt har Freya fået sit tøj på og er i gang med at spise morgenmad). Så kører hun lige 5 min skrålen med "jeg vil ha' morgenmad, jeg vil ha' morgenmad".
Ok, min skat, men så skal du altså se at få det tøj på. Kom, så hjælper jeg.
No way! Hun vil selv og stamper til sidst hen til kommoden, finder nederdel og bluser - en kortærmet og en langærmet. Helt selv! For den bluse, jeg har lagt frem er i hvert fald heller ikke god nok!
Jeg begynder endelig at øjne en ende på tøjhysteriet. Men næ nej! Der går ikke mere end 30 sek., så er den gal igen. Med den kortærmede bluse, hun selv har fundet. Det er pludselig en natbluse? Say what!?
I gennem hele forløbet forsøger jeg at forholde mig ganske roligt og gør mit bedste for at forstå den krise min lille pige øjensynligt befinder sig i. Forsøger igen at forklare at nu skal hun få sit tøj på, ellers når hun ikke hverken det ene eller det andet (Freya skal ikke komme for sent i skole fordi lillesøster Asta skal gå i flitsbue over sit tøj!).
Hun returnerer med at skrige i vilden sky over "natblusen" og kyler den arrigt i gennem stuen... Nu er der snart ikke særlig meget tålmodighed tilbage i "dumme mor" her! Løfter hende op for at sætte hende - og det problematiske tøj - ind på værelset (så Freya også kan få bare en lille smule fred og ro til at spise sin morgenmad). Som tak bliver jeg slået og revet i ansigtet! Jeg kan nu mærke min egen "lille Camilla 3 år" stikker hovedet frem.
Forskrækket og inden det går helt galt kaster jeg Asta ned i sin seng - med sit tøj. Giver besked om, at nu må hun få skreget færdig og få sit tøj på, for vi skal gå om 5 min.!
Går ud. Tager en dyb indånding og går tilbage til Freya. Som i al den tid lige så fint har siddet og spist sin morgenmad stille og roligt.
Freya og jeg får så børstet tænder, redt hår osv. i forholdsvis fred og fordragelighed.
Og hvordan endte det hele så?
Asta fik raset færdig. Gik fra være arrig til ked. Nåede at få strømper, gamacher og undertrøje på. Men nåede ikke at få børstet tænder, redt hår - eller at få morgenmad.
Freya nåede i skole til tiden. Asta fik resten af tøjet på og morgenmad i børnehaven. Jeg fik ingen morgenmad, men fik kysset min lille pige farvel og kørte på arbejde med en knugende fornemmelse i maven og halsen og store tårer i øjenkrogen.
Og i morgen prøver vi en gang til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar