Dagens ynk

Kæft altså, hvor er jeg sygt træt af at være syg. Jeg har nærmest ikke foretaget mig andet den sidste måned, end at være syg - og selvfølgelig styrte rundt og tage mig af børn, job, fødselsdag, forældremøde, danseturneringer, ridning, aftensmad, madpakker, tøjvask, putning og hvad ved jeg samtidigt. Hvem i alverden har tid til at være syg?

Så nu, da jeg endelig var ved at være lidt ovenpå igen, så napper jeg da lige en omgang mere. Denne gang har jeg overgivet mig.

Men for filan altså, hvor er jeg bare træt af ondt i halsen, snot, feber, rindende øjne, ømme led og muskler, svimmelhed og ondt i hovedet.

Er dét ok!?

Er det ok, at blive temmelig sammenbidt og indebrændt, når pigernes far nu for anden gang i denne uge aflyser den aftale, han selv har lagt på bordet!?

For det er jeg!!! Jeg er efterhånden så gal, at jeg næsten ikke ved, hvad jeg skal stille op med al den vrede! At behandle sine børn så respektløst! At nedprioritere dem gang på gang! Det er så usselt og lavt! ØV!!!

Og hvad kan jeg gøre ved det!?

BTW

Er jeg faktisk slet ikke så gal over, at vi er blevet brændt af, eller andre falder i huller...
Næ du! Det er det, at vi ikke får besked! At jeg ikke får besked! Besked om at aftalen er aflyst, så jeg har mulighed for at finde alternativer - og have tid til det!

Er det så meget forlangt!?

Vi klarer os

Selvom far er en drukmås (for ja, det er han nu engang - og det kan jeg ikke ændre noget ved), der bliver ved med at falde i huller - så klarer vi os alligevel. Pigerne bliver kede (og det er vel egentlig ikke så uforståeligt?), men vi klarer os alligevel.
"Far er sød!" Ja, bevares... Men jeg er GAL, GAL, GAL på ham! Brændt af igen - blev vi. Mest pigerne! Men heldigvis har jeg intet nævnt for dem om aftalen, vi havde. Deres far og jeg altså. Heldigvis!!! Siger jeg lige igen!

For i stedet for at være kede, ser de nu med glæde frem til at blive bragt, hentet og passet af nabo W og kusinen min. Selvom det kan være besværligt og trængt, så klarer vi os.

For jeg er stærk som en okse, og selvom jeg synker ind i mellem, så kommer jeg altid op igen. Det har jeg altid gjort, og det vil jeg altid gøre. Nu skal jeg bare holde op med at synke...

Jeg er gået helt i stå...

Jeg er så træt af gættelege... Behold jeres aber for jer selv. Hvis i har noget at sige, så sig det, så man forstår det. Jeg besidder hverken overskuddet eller lysten til at skulle tyde alt muligt i mellem linierne. Kryptiske indvendinger, rungende tavshed og nemme udveje - jeg gider det ikke mere. Hvorfor er det så svært for så mange mennesker at udvise den respekt overfor andre? Eller overfor mig?

Så vil nogen måske mene, at jeg selv er lettere kryptisk nu? Men nej, jeg skriver det, jeg mener - men udviser dog den respekt ikke at pege fingre her i det "offentlige".

Dagen er hvad jeg gør den til! Og lige nu gik jeg i stå - men nul og nix, om det skal fortsætte sådan. Maden skal stadig laves og senere får vi heldigvis skønt besøg.

Stakkels Freya - stakkels mor

Jeg er drænet.... Lige for tiden tager Freya desværre nogle ordentlige tude-/skrigeture... Og det kan være noget nær hvad som helst, der kan starte dem.
Og jeg aner ind i mellem VIRKELIG ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det, og samtidig har jeg også Asta, der skal tages hensyn til. Her til aften tog det hende en halv time at få raset færdig... Og nu sidder jeg bare her og er SÅ ked af det på hendes vegne. Det er hårdt at se sit barn være så frustreret uden at være helt sikker på, hvad det er, der går hende på? For det er jo ikke bare fordi, hun ikke får læst godnathistorie, eller fordi hun lige må vente 5 min. inden, vi tager op til fritteren.

Min lille pige...

Skolestart

Endelig fik vi brevet fra skolen, om hvornår og hvilken klasse. Freya starter nemlig skole efter sommerferien.
Hun skal starte på skolen med det værste ry i NV- for næsten ikke at sige Kbh. Så jeg har haft meget store betænkeligheder. Men der bliver gjort meget for at vende det. Så beslutningen blev at give det en chance.

Ved indskrivning kunne man ovenikøbet ønske bestemte lærere - og ved klassesammensætningen bliver der i hvert fald taget højde for, hvilket fritidshjem børnene kommer fra. Det var hvad vi fik fortalt.
Men... Hvad vi ikke vidste var, at der fra børnehavens side indgives anbefalinger til hvilken børn, der kommer i klasse sammen - og evt. også hvilke børn, der ikke bør.

Freya er så blevet anbefalet at komme i klasse med sin gode ven Kaz. Hvilket jeg er rigtig, rigtig glad for. Ikke fordi de leger så meget sammen i fritteren, men fordi de føler sig meget trygge ved hinanden.

Ved indskrivning - før vi vidste alt det med anbefalinger. Da vi stadig troede, at de så på hvilke fritidshjem børnene kom fra. Ja, der havde vi så ønsket et bestemt lærerpar. For det var dem vi mødte til besøget i børnehaveklassen og de virkede rigtig søde og fortalte en masse ting, som gjorde mig lidt tryggere ved Freyas skolestart.

Men for et par uger siden, kom børnehavelederen og spurgte os, hvad vi prioriterede højest. At Freya og Kaz kom i klasse sammen - eller lærerønsket. Vi sagde helt klart Freya og Kaz i klasse sammen! (for det er også det Freya allerhelst vil - iflg. hendes eget udsagn efter lang overvejelse).

Og hvad sker der så? Jo, de sætter dem da i hver deres klasse!?!?!
Hvorfor i alverden så spørge os? Mødte så vores fantastiske børnehaveleder i morges (som lige var forbi selvom hun har ferie), og fortalte hende det. Det kunne hun ikke forstå - det måtte simpelthen være en fejl? For hun havde udtrykkeligt og personligt bedt skolen om at sætte de to i klasse sammen.

Hun ringede så for et par timer siden og fortalte, at nu havde hun været ovre på skolen, og Freya nu er kommet i klasse med Kaz... Og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for. Specielt at vores børnehaveleder har brugt tid på det i sin ferie :o) Jeg er bare rigtig ked af, at det hele skal starte med sådan nogen fejl....

Nå, men det var så en lang smøre, om noget som bare virkelig ramte mig - og selvfølgelig er der mange flere aspekter i det, end hvad jeg umiddelbart lige remser op her.

Men helt ærligt... Hvor er logikken henne i det hele?
Og måske er jeg også bare lidt nærtagende og sårbar for tiden?


Men udover det... Så har Freya og jeg bestilt skoletaske og penalhus. Det var meget svært at vælge, men Hello Kitty, du har gjort det igen! Som bonus kommer penalhuset med helt gratis.. Jo jo ;o)


- Billederne er sakset fra taskeeksperten.dk

Øv, øv og øv og mere øv!

Er det tilladt at råbe RØV?!

Sove - hvad er det?

Jeg MÅ simpelthen grine... eller var det græde?
Sover ikke endnu!? Men det skal jeg! Men sove er ikke altid bare lige til - og slet ikke for sådan en som mig. Utryghed og tanker florerer rundt og skaber en ikke helt definérbar form for vågenhed.. Iiiih!!!

Så allerede nu ved jeg, at der venter endnu en dag med træthed.... Er det tilladt at sukke højlydt? SUK!!!

Hvaffor en søvn?

AAAAAAAAAAAAAAGH!!! Halv tre og har lige kastet op igen. Har bare ikke rigtigt noget at kaste op - en masse virkelig klamt slim. Synes godt nok, det er meget, meget mærkeligt!? Er SÅ sulten, men tør ikke spise noget.

Og når nu jeg alligevel ikke kan sove, så kan jeg ligeså godt afprøve HTC'en herinde. Min lækre, lækre HTC Hero, som jeg har forkælet mig selv med for godt og vel en måned siden - uh lala!!! Forkælelse skal der til, når livet er lort og ikke lagkage!

Anyway... Pigerne lod jeg blive på sofaen, én på hver. Havde slet, slet ikke kræfter til at få bragt dem ind i egne senge.
Freya er så godt nok kommet dryssende her for en times tid siden og bobler tungt og godt her ved siden af. Tror, jeg vil forsøge at gøre hende kunsten efter.
Så godnat og sov godt - håber jeg...

En bøn sendes ud...

Bedst, som jeg er på vej i seng... Så begynder hosten igen!
Gå nu væk!!! Skrid! Forsvind ud af mit liv og kom aldrig igen!!!!!!!

Mon det hjælper?

- ok det var måske mere en desperat befaling end en bøn...

Så bliver det ikke bedre!

Efter aftensmad kommer kvalme. Efterfulgt af opkast og næseblod. Det var så den aftensmad!
Så fortæl mig lige engang? Hvor heldig er jeg lige?



Asta er febersyg. I morgen skal vi til sommerfest - så der er blevet lovet regn. Mon vi når at blive raske?

Børneorm - ydr!

Ja, som om det hele ikke var nok, så napper vi da lige en omgang børneorm også!
Små klamme hvide sytrådslignede utysker, der snor sig rundt i bedste slangetæmmerdansestil - ad ad ad!!!
ARGH!!! Hvornår stopper det?

Som at skovle sne i snevejr!

At rydde op, når man har børn er som at skovle sne i snevejr, og jeg er syg!
Så her kommer et rent brokkeindlæg!

Er ramt af noget forkølelse, influenza, virus et eller andet? I hvert fald, så er jeg syg og har det rent ud sagt elendigt. Alt flyder og pigerne får mere eller mindre lov til at gøre, som de lyster. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg bare kan lægge mig ned og være syg, der skal stadig mad på bordet, skiftes bukser når nu den mindste ikke kan komme ind fra legepladsen og tisse, fordi den store har låst døren - og ikke mindst skille børn ad rigtig mange gange, fordi de lige for tiden bare skal være i totterne på hinanden hele tiden?

Så dage som disse, der savner jeg virkelig en hjælpende hånd, så jeg bare kan lægge mig ned og være syg - og blive rask i fred og ro.

Men en hyldest skal der også være plads til, nemlig til mine fantastiske naboer, som i dag laver aftensmad til os. Som i går kom med tre fine røde roser til os, én til os hver, og også tager sig lidt af pigerne, når jeg er helt flad. Jeg er overbevist om, at jeg har jordens bedste naboer! <3