Dragen Katla og det nye bibliotek

Selvom mit ressourceniveau hele dagen har skreget efter en seng og en lækker dyne at gemme sig under, så er det bestemt ikke sådan dagen blev.

Børn, skole, børnehave, arbejde og alt det der skal jo passes. Efter alt det var blevet passet, så drog vi afsted til det nye bibliotek på Rentemestervej. Freya fortalte i går, at dragen Katla hang derovre. En drage hun har været med til at male og dekorere i Fritten. Så selvfølgelig måtte vi over og beundre værket.

Min pige var med stor berettigelse meget stolt af deres værk. Flot er den! Som den hang der hen over hovedet på os, og var ganske imponerende.



Efter den store beundringstur op og ned af trapper, smuttede vi lige ind i "Børnegrotten". Børnenes helt eget bibliotek, hvor der rent faktisk er plads og rum til børn. Med kasser i alverdens forskellige nuancer af grøn, som børn (og voksne) kan klatre op og rundt på. Små hyggehuler med legetøj og selvfølgelig alle de børnebøger hjertet kunne begære. Dét er bestemt ikke sidste gang, vi smutter der forbi.

Today I don't feel like doing anything...

Sådan her havde jeg det i morges:



Og sådan har jeg det stadig...

PS. Og så er det bare en superskøn video!

At være i og udenfor hverdagen

Forsøger bare at være. Uden at falde for dybt eller blive opslugt af hverdagen. Vi har passet hund og gået lange ture. Blandt grå triste bygninger og under træernes gyldne lys. Gjort stop ved legepladser og set rådyr og røde skovsnegle. Vi har snakket og undret, grint og set. Ja, vi har gået lange, hyggelige ture.



I dag er det hverdag igen - og jeg har stadig intet kamera...

Kog vandet!

Er vist alt, jeg har at sige her til aften.

Show bag skydedøren

En fin billet blev lagt i min hånd i dag. Den gav adgang til et fint show. Et fint show der bag skydedøren. Siddeplads på forreste række og det hele. Hvor var de søde de to ballader. Først spillede Asta på det lyserøde klaver mens Freya sang en fin, hjemmestrikket sang om verdens bedste mor (mig). Bagefter byttede de plads. Freya spillede og Asta gav den gas på sit fantasisprog i blandet "jeg elsker min mooooooor" i ny og næ.

Spørg lige om jeg var helt og aldeles solgt! Med tårer i øjenkrogen og det hele. Det var også planen. Asta fortalte, at de havde aftalt at gøre mig rigtig ked af det. Som i følge Freya betød at jeg skulle blive så glad, at jeg ville begynde at græde.

Hmmm... Nogen gange er de bare for snu og søde.
Og nogen gange er det bare så tydeligt, hvor meget mit humør og over- eller underskud smitter af på dem.

Mandag

Det er mandag. Det var badedag. Bøger blev bundet ind. Laks og spinat blev spist.
Nu venter madpakkebjerget blot.

Og hvad gik ugen så egentlig med?

Jo, i onsdags startede Freya i 1. klasse på den fine, nye skole. Hvilket egentlig er en smule usandt. For det er bare den gamle skole, der er ved at få noget af en make-over. Men fin bliver den. Så var det at lige præcis på den dag, der besluttede mit elskede kamera sig for at gå i stykker!

Så pga det, så har vi været frem og tilbage til Bilka et par gange. Fik endda købt ny kamera den første dag. Men det var bare ikke det rigtige. Så jeg returnerede det den næste dag. Endte med at købe vinterstøvler og flyverdragter til pigerne. Intet nyt under regnen der, men så er det i det mindste klaret. Pigerne fik, mor gjorde ikke. Altså har jeg stadig intet kamera. Piv!

Så har mindste-kusinen overnattet. Det er så hyggeligt. Vi kan så godt lide sådanne overnattende gæster. Vi rundede Dragør Kræmmermarked. Nøj, det var uorganiseret og mudret! Så efter en ponytur, en hoppetur og en rutchebane-tog-tur drejede vi omkring Flyvergrillen og så på flyvermaskiner i regnvejr.

Efter sådan en tur gør sofahygge med tæpper, tegnefilm og varm kakao godt.
Kort efter dumpede store-kusinen ind. Og ved du hvad, hun gjorde? Hun susede lige hytten i gennem med en støvsuger!!! Åh, jeg kan blive så glad over sådan noget, at jeg næsten får tårer i øjnene. Er det ikke fjollet? Men altså.. Jeg er bare så træt hele tiden. Træt, træt, træt!

Åh, og så var der syndig, syndig æblekage med knas og tøse-hygge! Se det er noget, jeg savner. Hvis der er noget, jeg savner, så er det lige præcis det. Altså hygge med tøserne.

I dag afsluttede vi så ugen med gode veninder, gåture, legepladser, is og dejlig aftensmad.
Så selvom jeg er træt og mest af alt føler mig helt ved siden af mig selv. Så har vi egentlig sådan alt i alt haft en ok uge.

Mentalhygiejne

Jeg er så blank for tiden. Eller blank er nok heller ikke helt rigtigt. Sådan lidt... Som om, jeg befinder mig inde i en boble. Verden passerer bare forbi der udenfor. Ind i mellem sniger lidt kaos sig inden for. Så lukker jeg blot øjnene og vender hovedet bort.

En følelse af isolering i blandet et ønske om at mærke det pulserende liv. Den evige tvetydighed, dobbelthed. Så ikke alligevel. Men dagen går sin gang. Alle dagene går deres gang. Vi står op, jeg afleverer pigerne, jeg tager på arbejde, jeg henter pigerne. Aftensmad og putning. Ja, dagen går sin gang.

Jeg læste et sted, på en blog (som jeg klovn glemte at gemme og nu ikke kan finde igen), et rigtig fint indlæg. Et indlæg omkring hvorfor han bloggede. Der fandt jeg ordet, som jeg har gået og manglet. Mentalhygiejne. For mig, er det at skrive her, en slags mentalhygiejne. Ind i mellem tvinger jeg mig selv til at få ordene skrevet ud. Selvom de ikke vil ud, som jeg gerne vil have dem. Specielt, når mine tanker er virkelig kaotiske.
Andre gange tvinger jeg mig selv til at skrive, når jeg som lige for tiden, føler mig lidt lammet. Uinspireret. Når jeg ikke rigtig kan finde ordene til at beskrive det, jeg egentlig gerne vil.
En slags mentalhygiejne.

Andre gange skriver jeg bare bare fordi, jeg har lyst - naturligvis.

Men for tiden er jeg nok mærket af alle de grumme ting, der sker omkring os. I vores smukke verden. Det bliver jeg tit. Til sidst bliver jeg nødt til at lukke af. Putte mig i min boble.

Mit kamera er gået i stykker!!!!!

Argh! Og så i dag på storetullens allerførste skoledag på den fine, nye skole (som desværre slet, slet ikke står færdig endnu. Den har også lidt en del under vandmasserne dengang i starten af juli).
Men nu går hun i 1. klasse. Alt for stor alt for hurtigt, bliver hun.
Selvfølgelig skulle dagen gemmes i billeder, men ak! Mit elskede lille, superfantastiske lommekamera sagde mærkelige lyde og nægtede pure at stille skarpt på noget som helst.
Men så er det heldigvis godt, at mobiltelefoner er så supersmarte i dag. Så snydt for billeder blev jeg ikke helt - ej heller gør du.



Asta og jeg tilbragte derfor den sene eftermiddag i Bilka. For at finde et nyt kamera. Kom også hjem med et fint nyt kamera. Men... Måtte desværre konstatere, at det bare ikke er helt lige så godt som det gamle. Ih og æv! Så i morgen går turen til Bilka igen. Så håber vi, at de tager det retur... Og så også bare fordi, vi er så vilde med tage i Bilka. Ja, vi er så! (Ved ikke helt, hvem det er, jeg forsøger at overbevise her?).

Hans lillahed forever

Han var der - og det var jeg også! Det var ikke mindre end ubeskriveligt fantastisk!
Lige indtil himlen med ét åbnede for sluserne i en næsten uvirkelig grad. Våde blev vi. Drivhamrende våde fra inderst til yderst på kun få minutter.
Men han var der - og det var jeg også!

Hej mor...

I dag kommer hun hjem :-)

I går, i dag og i morgen

I går drog vi på tur til Hornbæk.



Og vi tog kusinen med - min kusine altså...



Asta tog sin mor (altså mig) med ud at bade. Vidunderligt!



Vi sluttede af med at nyde den smukke, smukke solnedgang.



I dag... Der sov jeg mere eller mindre dagen væk. Sådan kan man nemlig også bruge en feriedag. Altså min feriedag. Min helt alene!

I morgen... Der kommer min store pige endelig, endelig hjem fra koloni! Hun skal krammes og krammes og krammes. Hun er så savnet!

Dagen i dag

I dag har jeg sendt min Freya på feriekoloni. Hun var glad og spændt og holdt veninden i hånden, da de ventede på at komme ind i bussen. Det var skønt og lidt befriende at se deres glæde. De to skønne, fjollede veninder.



Så i dag har det bare været Asta og jeg. Vi har til gengæld også nået en del. Altså efter jeg nappede den første arbejdsdag efter ferien - og efter Asta nappede sin første dag i børnehaven efter ferien.
Vi nåede at besøge lægen, for Astas lille fod er meget hævet pga. myggestik. Vi hader myg! Og øv, hvor er der bare mange af dem.
Bagefter nåede vi lige et smut omkring mekanikeren, så vi kunne få to lister skiftet på bilen. Her konstaterede Asta, at hun vil være mekaniker. Mekaniker og Dyrlæge! Ikke helt ringe ambitioner min 4-årige har.

Nu sover hun i min seng. For det får man lov til, når man er alene hjemme med mor.