Sider

søndag den 24. april 2011

Og turen gik til Hareskoven

Fredag morgen. Den dejlige kusine kom tidligt, så hun også kunne hygge sammen med os. På terrassen med pandekager og morgensol. Se! Det er ren luksus! Og er der noget skønnere end, når ens smukke barn siger: "De smager bare godt! For min mor laver bare de allerbedste pandekager!" Haps, haps, haps, haps, haps!!! Ca. så hurtigt forsvandt 5 pandekager lige ned i hendes mave. Væk var hun igen. Afsted op på legepladsen i den lune sol. Jeg elsker bare den slags morgener!



Ved middagstid drog vi så afsted med kurs mod Hareskoven. Tæpper af anemoner så langt øjet rækker. Oldgamle gravsteder og ældgamle egetræer. Vi nød varmen og den fine lysegrønne farve fra de små fine forårsbebudere over hovederne på os. Pigerne hånd i hånd, så hjertet mit bobler helt over. Frokost i det grønne. Astas sko i det grønne. Ja, vi fulgte den glade traverute.







Vi gik godt og vel 5 km. Fandt tilbage til bilen. Pigerne forlangte is og strand, men faldt i søvn. Og da vi heldigvis har al den tid i verden, vi kunne tænke os, når vi har fri. Så kørte vi den gode tur ud af Strandvejen. Fandt både is og strand og nød helt bestemt at få sand mellem tæerne, dyppe fødderne i det kolde vand og bare kaste sten i havet.

Se, det var en mægtig dejlig dag!



Og noget helt og aldeles andet, som just slog mig her til aften, da jeg puttede Asta. Jeg har taget de gode ting med mig. Det min mor gjorde så godt. Tager det med, for det er dem, jeg gerne vil videregive til mine piger.
Pjerrot, der sagde til månen og havfruerne, der vasker hår, når der er skum på bølgerne.

Resten er der selvfølgelig også, men de forbliver, hvor de er.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar