Sider

onsdag den 15. december 2010

Citronspecier så det batter!

Jeg har bagt de mest fantastiske citronspecier!
Nappede opskriften fra Mette Blomsterberg og det søde liv

Jeg brugte dog vanillesukker, da jeg ikke lige lå inde med en Polynesisk vanillestang - og de blev fantastiske alligevel!!! Dem skal vi helt klart have på julesmåkagebagningslisten!

Billedet må følge senere (hvis vi altså ikke når at spise dem alle sammen inden), for nu skal jeg i seng!

søndag den 5. december 2010

Sne, sne og mere sne...

Hvis det ikke var pga af Teknisk Skole i baggrunden skulle man næsten ikke tro, at vi bor i byen!
Dagens udsigt fra vores terrasse ser sådan ud - vores lille sne-oase.



Og nu er vi dem, der er gået... ud i sneen!

Chokoholic!!

Hvad er det lige, der er med chokolade!?
Og sukker!? Nu vi er i gang!

Chokolade giver sådan en dejlig trøst, når man (læs: Jeg) er trist af den ene eller anden grund. Blot efterfulgt af en sindsyg dårlig samvittighed og lovning på bod og bedring, som glemmes næsten lige så hurtigt igen.
Eller dvs det glemmes ikke - det pakkes bare væk eller ignoreres...

Jeg anser ikke mig selv som desperat single. Det har jeg sådan set aldrig gjort. Faktisk har jeg aldrig helt kunne forstå den der med veninder, der bare skulle i byen for at score!? Jeg savner at komme i byen, drikke mig fuld, glemme verden omkring mig og bare danse! Have det sjovt!

I stedet sidder jeg så bare herhjemme og spiser chokolade!!!
Giv mig et liv! Men sådan hedder det ikke vel? For jeg skaber selv mit liv! Så hvad sker der lige? Ikke en disse! Jeg ved ting skal ændres, men bare ikke hvordan? Og så spiser jeg da bare lidt mere chokolade i stedet.

Jeg føler mig faktisk lidt som den der gamle hund, der bare ikke kan lære nye kunster!
Alt er SÅ indgroet. Vaner, forsvarsmekanismer og handlemåder er banket fast i systemet. Det er det, jeg har lært, og det er sådan jeg gør. Lær mig lige noget nyt!

Peace, love and understanding! Over and out!

onsdag den 1. december 2010

Så blev det glædelig december!

Og december kan bare komme an. For nu er jeg klar! Ok, der mangler 10 gaver til pigernes pakkekalendere, for totalt overskudsagtig som jeg nu er, så fixede jeg dem først dag i dag!

Så nu er jeg klar! Og så er det dælme tid til den her:



Glædelig december yeah!