Så er jeg faktisk ret glad! Held kommer i stimer. Ja, det skrev Anette til mig. Jeg må vist snart give mig lidt og indrømme, at hun har ret. Om det så lige er held, det der er gang i - det kan så diskuteres.
Sidst jeg var hos min lækre kropsterapi-dame. Der skete det. Der var ligesom et eller andet, der gik op for mig. Mest omkring mit forhold til mad. Og siden da har jeg så tabt 3,5 kg!!!! På en måned!! Hvor vildt fedt og fantastisk er det bare lige måske!!??!! Og det fortsætter!
I stedet for bare at proppe mig, så tillader jeg mig selv at mærke efter følelserne i stedet. Hmmm... Ja, det er vist den bedste måde, jeg kan beskrive det på. For jeg kan faktisk ikke rigtig sætte ord på det. Der faldt bare nogle brikker på plads i de helt rigtige felter.
En del tyre er taget ved hornene og løse ender bliver bundet eller afsluttet. Faktisk er det hele slet ikke så farligt, som jeg går og bilder mig selv ind hele tiden.
Oh! Og jeg er lige kommet i tanker om, at jeg har glemt vasketøjet! Men ikke engang det, skubber mig ud af kurs! Så huhej vasketøj! Her kommer jeg!

Bevis nr. 1! Ja ja... Måske det ikke lige er en fjollet hat! Men en fjollet prinsessekrone. Alt andet er vist også bare fjollet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar