Hudafskrabninger og parmesanskyer

I dag har bare været én af de der dage! Eller den startede såmænd ganske godt, men så kom det bare snigende og voksede og voksede i gennem dagen. Sådan hvor det hele går helt inde under huden. Samtidigt med at min distræthed udmærker sig oveni mit veludviklede klodsede gen. Så alt glider ud af hænderne på mig. Små irriterende ting, som jeg så kan tabe flere gange i min fumlen efter at samle det op igen.

Mit glansnummer i dag bestod af en skypumpe af parmesanost under aftensmaden. Selvfølgelig til pigernes store jubel. Parmesan på gulvet, parmesan på stolene, parmesan i glassene, på bordet og på os! Parmesan over det hele!!!

I dag var så også dagen, hvor Asta tog det helt store styrt på sin cykel. Så synd, så synd for min lille, kvikke pige. Endelig har hun knækket koden, så hun selv kan få cyklen i gang. Så sker det! Heldigvis skete der ikke noget alvorligt. Men en stor hudafskrabning på knæet, kan sagtens gøre rigtig, rigtig ondt! Det slog hende helt ud. Så hun lå helt stille på sofaen efter at alle sår og skrammer var blevet vasket og renset. Så stille, at hun faldt i søvn til sidst.



Og billedet? Det er lige 5 min. koncentreret ro og fred.