En lille historie om tandbørster

Nu er pigerne puttet, alt det kedelige med madapakkesmøreri, fylde opvasker etc. er overstået. Jeg har taget et skønt bad (læs: uden børn, der kommer rendende om det ene og det andet). Sætter mig i sofaen - og så... Lige der foran fjernsynet. Hvad ser jeg?



To små, fine tandbørster! Se, nu er det jo ikke så meget dét, at de ligger der. Næ nej, det er historien om, hvorfor de ligger der, der er det interessante. For det er ikke mig, der har lagt dem der. Det er Freya. For ved nærmere eftertanke, ved jeg godt hvordan de er endt der.

Freya har lagt dem der, fordi jeg bad hende lægge dem på fjernsynet.
Det sjove i den historie er så, at det ikke var dét fjernsyn jeg mente. Altså her i stuen. Nej, jeg mente det på pigernes værelse. For det var der, der blev børstet tænder her til aften.

Men min søde pige er altså i stedet dappet hele vejen her ind i stuen for at lægge dem ved fjernsynet - hvilket jeg så først lige har opdaget nu.

Og se! Det er nok kun mig, der kan se det søde og sjove i den lille historie. Men sålænge jeg kan, så er det også nok for mig.