Sider

onsdag den 8. september 2010

Åh, at være en syg høne...

Jeg er bare ikke god til det der med at være syg. Denne gang var (eller er) bestemt heller ikke nemmere end de andre gange. For der var travlhed på arbejdet, og så lider min samvittighed virkelig - meget!

Men i går var faktisk en rigtig god dag, selvom jeg havde det af h til! For med vilje kan man komme langt - nogen gange i hvert fald. Jeg bestemte mig for at noget luft ville jeg bestemt have godt af. Så vi - pigerne og jeg - spadserede op til skolen. Fik afleveret Freya. Spadserede videre op til børnehaven. Fik afleveret Asta. Det holdt hårdt, og jeg synes faktisk også, at der var MEGET langt hjem igen... Men jeg bed tænderne sammen og slog tankerne fra. Nød bare følelsen af den kølige luft omkring min stakkels sygdomsramte krop.

Men hovedsagen er, at det var rigtig hyggeligt at gå den tur med pigerne, og jeg ville ønske at jeg kunne gøre det meget, meget oftere.

Og ja.. jeg er tilbage på pinden igen, selvom jeg stadig er skvattet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar