Vores elendige morgen!

Vi vågner. Freya og jeg. Freya fortæller, hvorfor hun er kommet ind til mig i nat. Hun vågnede og kunne ikke falde i søvn igen. Men det hjalp at lægge sig ind til mig.

Freya vil være den søde storesøster og spørger, om hun må gå ind for at vække Asta lige så stille. Det får hun lov til. Men... Freya bliver ked af det og kommer ind til mig igen. Asta sparkede hende og slog! Der går lidt. Asta kalder på Freya og lyder lidt ked af det. Freya flyver selvfølgelig fluks op (som den omsorgsfulde storesøster, hun er) og går ind til Asta igen. De bliver gode venner og kommer ind til mig. Vi hygger og sludrer lidt.

Vi står op - og så starter balladen!
For jeg har lagt bukser frem til Asta. Bukser mor!? Jeg vil ikke have bukser på! Gamacher! Kun gamacher! Lynhurtigt finder jeg det sidste par rene gamacher frem. De røde. Men de duer da i hvert fald heller ikke! Helt ærlig mor!?

Ok! Helt nede i bunden af kassen - under alle strømpebukserne, som damen i hvert fald SLET IKKE vil høre tale om at have på - ligger et par sorte. De bliver godtaget! Pyha... Jeg fortæller, at hvis hun vil nå at spise morgenmad, så skal vi til at skynde os (på dette tidspunkt har Freya fået sit tøj på og er i gang med at spise morgenmad). Så kører hun lige 5 min skrålen med "jeg vil ha' morgenmad, jeg vil ha' morgenmad".
Ok, min skat, men så skal du altså se at få det tøj på. Kom, så hjælper jeg.

No way! Hun vil selv og stamper til sidst hen til kommoden, finder nederdel og bluser - en kortærmet og en langærmet. Helt selv! For den bluse, jeg har lagt frem er i hvert fald heller ikke god nok!
Jeg begynder endelig at øjne en ende på tøjhysteriet. Men næ nej! Der går ikke mere end 30 sek., så er den gal igen. Med den kortærmede bluse, hun selv har fundet. Det er pludselig en natbluse? Say what!?

I gennem hele forløbet forsøger jeg at forholde mig ganske roligt og gør mit bedste for at forstå den krise min lille pige øjensynligt befinder sig i. Forsøger igen at forklare at nu skal hun få sit tøj på, ellers når hun ikke hverken det ene eller det andet (Freya skal ikke komme for sent i skole fordi lillesøster Asta skal gå i flitsbue over sit tøj!).

Hun returnerer med at skrige i vilden sky over "natblusen" og kyler den arrigt i gennem stuen... Nu er der snart ikke særlig meget tålmodighed tilbage i "dumme mor" her! Løfter hende op for at sætte hende - og det problematiske tøj - ind på værelset (så Freya også kan få bare en lille smule fred og ro til at spise sin morgenmad). Som tak bliver jeg slået og revet i ansigtet! Jeg kan nu mærke min egen "lille Camilla 3 år" stikker hovedet frem.
Forskrækket og inden det går helt galt kaster jeg Asta ned i sin seng - med sit tøj. Giver besked om, at nu må hun få skreget færdig og få sit tøj på, for vi skal gå om 5 min.!

Går ud. Tager en dyb indånding og går tilbage til Freya. Som i al den tid lige så fint har siddet og spist sin morgenmad stille og roligt.
Freya og jeg får så børstet tænder, redt hår osv. i forholdsvis fred og fordragelighed.

Og hvordan endte det hele så?
Asta fik raset færdig. Gik fra være arrig til ked. Nåede at få strømper, gamacher og undertrøje på. Men nåede ikke at få børstet tænder, redt hår - eller at få morgenmad.

Freya nåede i skole til tiden. Asta fik resten af tøjet på og morgenmad i børnehaven. Jeg fik ingen morgenmad, men fik kysset min lille pige farvel og kørte på arbejde med en knugende fornemmelse i maven og halsen og store tårer i øjenkrogen.

Og i morgen prøver vi en gang til.

Det var så mandag...

Sommertid, for sent op, job, handle, hente børn, diskussioner med børn, risengrød og Freya i Lego!
Hårklip, sofa, tegnefilm, bære barn i seng, madpakker og vasketøj!



Jeg bærer det hele selv. Både poser og ansvar.
Og det var så den dag!

Hudafskrabninger og parmesanskyer

I dag har bare været én af de der dage! Eller den startede såmænd ganske godt, men så kom det bare snigende og voksede og voksede i gennem dagen. Sådan hvor det hele går helt inde under huden. Samtidigt med at min distræthed udmærker sig oveni mit veludviklede klodsede gen. Så alt glider ud af hænderne på mig. Små irriterende ting, som jeg så kan tabe flere gange i min fumlen efter at samle det op igen.

Mit glansnummer i dag bestod af en skypumpe af parmesanost under aftensmaden. Selvfølgelig til pigernes store jubel. Parmesan på gulvet, parmesan på stolene, parmesan i glassene, på bordet og på os! Parmesan over det hele!!!

I dag var så også dagen, hvor Asta tog det helt store styrt på sin cykel. Så synd, så synd for min lille, kvikke pige. Endelig har hun knækket koden, så hun selv kan få cyklen i gang. Så sker det! Heldigvis skete der ikke noget alvorligt. Men en stor hudafskrabning på knæet, kan sagtens gøre rigtig, rigtig ondt! Det slog hende helt ud. Så hun lå helt stille på sofaen efter at alle sår og skrammer var blevet vasket og renset. Så stille, at hun faldt i søvn til sidst.



Og billedet? Det er lige 5 min. koncentreret ro og fred.

Dejlige mennesker gør glad

Kender du det? Når man møder ét af de her slags mennesker, der bare gør dig glad?
Sådan et menneske var jeg så heldig at have det fornøjelige selskab af i dag! Smilede bare! Så skønt! Bare glad hele vejen i gennem. Gladhed, der holder længe. Dét vil jeg bare gerne have noget mere af. Ja tak!

Endnu et par løse ender blev også samlet op og afsluttet i dag. Fik endelig afhentet og ryddet mormors ting fra Sølund.
Sammen med, efter min mening, verdens allerbedste flyttemand. Sigurd Flyt er SÅ anbefalelsesværdig! Man kan lige ane tlf.nr. her på billedet, men ellers så er det 22 80 65 80.

Berigende ord

Kom forbi de her kloge, vise ord hos hende her. Og ordene, de er skrevet af Nancye Sims.
Og jeg kan bare ikke lade så fine ord stå hen. Læs og bliv beriget:

-----
Don't undermine your worth by comparing yourself with others.
It is because we are different that each of us is special.

Don't set your goals by what other people deem important.
Only you know what is best for you.

Don't take for granted the things closest to your heart.
Cling to them as you would your life, for without them life is meaningless.

Don't let your life slip through your fingers by living in the past or for the future.
By living your life one day at a time, you live all the days of your life.
Don't give up when you still have something to give.
Nothing is really over until the moment you stop trying.

Don't be afraid to admit that you are less than perfect.
It is this fragile thread that binds us to each other.
Don't be afraid to encounter risks.
It is by taking chances that we learn how to be brave.

Don't shut love out of your life by saying it's impossible to find.
The quickest way to receive love is to give love.
The fastest way to lose love is to hold it too tightly;
and the best way to keep love is to give it wings.

Don't dismiss your dreams.
To be without dreams is to be without hope;
to be without hope is to be without purpose.

Don't run through life so fast that you forget not only where you've been,
but also where you're going. Life is not a race,
but a journey to be savored each step of the way.

-----

Er egentlig ret glad!

Ja - også selvom min datter synes Justin Bieber er lækker.
Så er jeg faktisk ret glad! Held kommer i stimer. Ja, det skrev Anette til mig. Jeg må vist snart give mig lidt og indrømme, at hun har ret. Om det så lige er held, det der er gang i - det kan så diskuteres.

Sidst jeg var hos min lækre kropsterapi-dame. Der skete det. Der var ligesom et eller andet, der gik op for mig. Mest omkring mit forhold til mad. Og siden da har jeg så tabt 3,5 kg!!!! På en måned!! Hvor vildt fedt og fantastisk er det bare lige måske!!??!! Og det fortsætter!

I stedet for bare at proppe mig, så tillader jeg mig selv at mærke efter følelserne i stedet. Hmmm... Ja, det er vist den bedste måde, jeg kan beskrive det på. For jeg kan faktisk ikke rigtig sætte ord på det. Der faldt bare nogle brikker på plads i de helt rigtige felter.

En del tyre er taget ved hornene og løse ender bliver bundet eller afsluttet. Faktisk er det hele slet ikke så farligt, som jeg går og bilder mig selv ind hele tiden.

Oh! Og jeg er lige kommet i tanker om, at jeg har glemt vasketøjet! Men ikke engang det, skubber mig ud af kurs! Så huhej vasketøj! Her kommer jeg!



Bevis nr. 1! Ja ja... Måske det ikke lige er en fjollet hat! Men en fjollet prinsessekrone. Alt andet er vist også bare fjollet!

Justin Bieber er lækker!

Det synes min 6-årige i hvert fald?
Måske nok lige lidt tidligt, synes moar her i hvert fald. Og hvem i alverden er Justin Bieber?

Se, det spurgte jeg så min 6-årige om. Det viste sig, at det vidste hun faktisk slet ikke. Hun havde bare hørt andre tale om ham!?

Så hvad gjorde jeg så? Jo, jeg fandt selvfølgelig Justin Bieber frem på YouTube. Den lille dames kommentar var så: "Jamen, han er jo slet ikke voksen!".
Jeg trak på smilebåndet, og måtte da faktisk give hende lidt ret.
Men hun synes stadig, han er lækker! Hmm... Nåja, det er da lidt kært.

Kært, ligesom da hun på vej hjem fra fritten hev bladene af en erantis og sagde: "han (han er her Kaz og ikke Justin Bieber) elsker mig. Han elsker mig ikke. Han elsker mig...". Og til sidst udbrød: "Kaz elsker mig! Så han driller bare, når han siger, han ikke gør!"

Oh, den unge ungdom og den unge kærlighed!

Forår på terrassen

Er der noget som lun forårssol på terrassen? En kold solskinsdag. Hvor der er koldt i skyggen, men lækkert varmt lige midt i solens stråler. Så der har jeg opholdt mig.
På trafiklegepladsen med ungerne. Seje Asta, der faldt på sin cykel flere gange. Uden at kny rejser hun sig op og cykler videre. Ja, hun cykler løs, men kan ikke bremse. Så klart det mest effektive blot er at vælte!?

Hjem igen, plante små blomster i altankasserne. Lige midt i solen!
Pigerne har leget ude det meste af dagen. Dét er tegn på forår! Og nu! Nu ligger de her ved siden af mig. På hver deres sofa og bare sover. Lytter til deres små sovelyde og elsker dem af hele mit hjerte. I dag var en lækker, god dag!

Pudsige sammenfald og noget om tanker

I dag kom jeg til at tænke på en person, jeg kendte meget overfladisk engang for mange, mange, mange år siden. Hvorfor jeg lige kom til at tænke på ham? Det har jeg ikke den fjerneste idé om. Det var blot et flygtigt øjeblik, der lige susede forbi mens jeg manøvrede i gennem myldretidstrafikken på vej til dans med pigerne.

Nu her til aften dukker hans navn så op blandt strømmen af nyheder på Facebook. Det er da pudsigt! Omend lidt syret på en underlig finurlig måde!?

Inden for de sidste måneders tid har jeg vundet i to forskellige konkurrencer. Jeg vinder ellers aldrig noget. Gider derfor normalt slet ikke deltage. Men lige de to her... Der var bare ét eller andet, der sagde mig, at dem måtte jeg bare deltage i. En underlig fremadskuende intuition måske? Heller ikke her skal jeg kunne sige det. Men jeg vandt! I begge konkurrencer! Det er ikke bare pudsigt! Men virkelig, virkelig syret - og lidt tankevækkende!?

Til gengæld tænker jeg også meget over det med tanker for tiden. Eller i gennem det sidste stykke tid. Hvordan negative og selvdestruktive tanker bestemt ikke er gode og bestemt ikke bringer noget godt med sig. Fokus på de positive og taknemmelige tanker. Det batter!

SUK!!!

Uh, hvor det hele bare vælter lige nu...!
Bekymringer, bekymringer, bekymringer. Pigernes far var her i går. Vi håber på det bedste, men forventer absolut intet!

Tsunami, nedsmeltning, bandekrige... oveni!! Vores verden er så smuk - pas nu på den!