Tesalon og små skridt

Min krop er min ven - og husk at tage små skridt.

Noget, jeg egentlig godt ved, men måske bare havde glemt lidt? Noget, som jeg heldigvis blev mindet om på bedste vis i dag af nogle helt i gennem fantastiske kvinder.
I dag var jeg nemlig til Anna & Lottes nytårskur som også inkluderede forfatteren Andrea Bak og skuespilleren Anne Steensgaard.

Det var slet ikke nemt for mig at komme afsted. Var så småt i gang med at opbygge og finde på alle mulige undskyldninger, som jeg har gjort med så mange andre ting i mit liv. Men min skønneste kusine kom og overtog pigerne. Afsted kom jeg. Og hvor er jeg glad for det! Det var et par superinspirerende timer i selskab med superinspirerende kvinder.

Jeg ville gerne have sagt tak for det fine arrangement. Have sagt tak til de 4 smukke og skønne kvinder for at dele ud af deres liv, erfaringer og tanker. Men ikke et ord kom over mine læber. Da hele det fastlagte arrangement var overstået. Da der blev kigget i bøger. Da der blev snakket på kryds og tværs i små grupper. Ja, der stod jeg med alle mine tanker og gode intentioner og følte mig helt fortabt. Ville så gerne have købt Andreas bog, men havde glemt kontanter. Ville så gerne have udtrykt min glæde ved arrangementet på en eller anden vis. Men i stedet, oveni glæden og inspirationen og de positive oplevelser, blev jeg fuldstændig overvældet. Følte tårerne presse på langt inde bag mine øjne. Følte, at hvis jeg så meget som åbnede munden for bare at sige "hej", så ville jeg bryde grædende sammen? Så i stedet listede jeg lige så stille ud. Fandt min frakke og fik helt overraskende sagt "tak for i dag" til den søde kvinde, jeg sad ved siden af ved bordet.

Da jeg nåede min bil, fik sat mig ind og lukket døren. Dér kom tårerne. Dér kom smerterne løbende op over ryggen. Men hvorfor? Ja, hvorfor? Det har jeg ikke helt fundet en afklaring på. Andet end jeg til tider er yderst emotionel.

Men jeg gjorde det! Jeg kom afsted! Fik taget et lille skridt. Dét er jeg stolt af nu!
Da jeg kom hjem, havde min kusine en lille gave til mig. Én gave hun syntes jeg fortjente, fordi jeg kom afsted. Så var jeg lige ved at græde igen. Tænk, at jeg er så heldig at have en person i mit liv, som ved og forstår hvor svært det var og er for mig. Så heldig er jeg :-)