En falden diva

I går aftes var det min tur til at komme ud. Forventningerne var ikke høje for anmeldelserne lovede ikke ligefrem den store popsucces med stjerner på. Men anmeldere er jo ofte lidt for hurtige på de kyniske taster ik' ;o)

Men desværre, så endte jeg med at være vidne til en meget trist og sørgelig historie. Faktisk var det så tragisk at se på, at jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg havde lyst til at blive. I en eller anden form for respekt for den stakkels kvinde deroppe, havde jeg mest lyst til at tage hjem, for det var ydmygende. På samme tid var det så fascinerende (på en eller anden syg måde?) at overvære, at jeg ikke kunne få mig selv til at gå. Det var næsten så jeg stod og holdt vejret, frygtende og ventende at hun før eller siden ville dejse om på scenen.

Hun svingede i mellem at være i sin egen lille verden og en eller anden vågen tilstand, hvor hun mest af alt virkede træt og fyldt med hjemve. Men påvirket af et eller andet, er der i hvert fald ikke nogen tvivl om.

Faktisk fik jeg associationer til min egen mor, når hun var dopet af et eller andet. Fuldstændig indviklet i en overbevisende tro på, at hun var fantastisk, når hun var allermest pinlig, den manglede evne eller vilje til at se det ydmygende fordi, hun var så smurt ind i et selvbedragerisk kick af virkelighedsberøvende stoffer - måske også derfor at det sceneri, der udspillede sig foran mine øjne fascinerende mig på en meget, meget tragisk måde. Det var bare SÅ sørgeligt! Et sammensurium af mumlende, alt for lange, monologer og toner, der slet ikke kunne nås - dog båret virkelig flot oppe af de meget dygtige back-up sangere, musikere og dansere.

Vi gik, da hun vinkede farvel og ventede ikke på ekstranumre... Begge enige om, at hun burde være blevet hjemme under sin dyne med en kop varm te med honning og absolut fred og ro omkring sig.

Om en time går hun på scenen igen.....

Men intet så skidt uden noget godt - og hvad var så egentlig det bedste i går aftes?
Helt klart The Benefits:



Mmmmmmmmmmmm.... Dejlig, dejlig stemme <3