Sider

fredag den 6. juli 2012

Og lige om lidt kører hun i studentervogn...

Lige pludselig går det alt for stærkt. Så stærkt, at jeg næsten ikke kan følge med. Sidste lørdag var vi i Tivoli. Gæt hvem der nu - endelig, efter to års venten - er blevet høj nok til Dæmonen?

Endelig høj nok (damn!)


Nemlig! Smilende og lykkelig var hun. Knap så lykkelig var jeg. Men vi klarede den. Hun tog turen med en stor, stærk mand, der passede så godt på hende, som man nu kan. Jeg blev på jorden... (og så taler vi ikke om, hvordan jeg havde det i mens min lillebitte pige susede rundt deroppe over hovedet på mig, vel?).

Men det er jo ikke det eneste. I mandags var hun til den længede ventede Madonna koncert. Jo, den har hun skam også ventet på i to år. Siden sidst Madonna gæstede Danmark. Hun var lykkelig. Lykkelig og meget, meget træt. For det blev sent, rigtig sent. Mon Madonna ville være gået på scenen til tiden, hvis hun vidste, at der sad så mange små piger på tribunerne og ventede på hende?.

IMAG0787


Så min pige var træt tirsdag. Som i virkelig træt! Så da trætheden fik alt til at gå galt for hende på fritten, fik hun lov til at gå med op i vuggestuen. Der hjalp hun så med at passe de små. Lagde puslespil og læste højt for dem. Hun var så stolt og glad og havde virkelig hygget sig. Så stor er hun lige pludselig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar