Yadam, kælderen og solskin

Kælderen venter. Men den får vente lidt endnu. For lige nu tegner pigerne med kridt i solen. Og mig? Ja, jeg faldt tilfældigt over den her sang. Skøn og glad og solskin.



Så jeg sidder bare her, skriver og lytter. Hører den lige igen, og så lige én gang mere. Der var engang, jeg kunne spansk. Nu kan jeg kun forstå ord hist og pist.
Over aftensmaden talte pigerne og jeg om, at det har været en god dag i dag. De synes selv, at de havde været søde. Det synes jeg også. Ikke så mange konflikter og surmuleri. Ikke så meget skrigeri og opgivenhed. Lidt mere harmoni og lytten til hinanden. Det gør godt for os alle tre.

Nu har jeg lovet dem, at de kan få lov at se film og putte med dyner på sofaen. For jeg skal i kælderen. Gulvet i vores kælderrum skal ryddes inden i morgen tidlig kl. 7. Det fik vi at vide i går. Tasker skal også pakkes. For i morgen tidlig tager pigerne på landet. Jeg skal være helt alene til på torsdag! Mon jeg klarer det?

Ja, det gør jeg selvfølgelig. Og så må vist hellere komme i gang (jeg hører den bare lige én gang mere).