Freya har lavet et rigtig fint "maleri". Dvs. et stykke træ, hvor hun har brændt et fint motiv af en havfrue. Derefter har hun malet og pyntet med glimmer (for glimmer er vigtigt - og vi elsker glimmer!).
Vigtigt er det jo så, at finde et sted, hvor det fine billede kan blive hængt op. Hun fandt så et lillebitte gammelt hul fra en lillebitte skrue i væggen på deres værelse. Dér mente hun godt, vi lige kunne hænge hendes tunge træbillede.
Det kan vi så ikke, måtte jeg konstatere - og forklare, at billedet er så tungt, at vi nok bliver nødt til at bore et rigtigt hul i væggen (borset fra at lige den væg er det rene pap - men det så en helt anden snak). I hvert fald, så måtte det blive på et andet tidspunkt. For bore huller i vægge er bare ikke noget, jeg gider i øjeblikket. Slet ikke efter den sidste halvanden times kamp med møgvæggen og en enkelt hylde.
Men det var tilsyneladende helt fint med Freya at vente lidt med det, for hun svarer lige så afklaret: "Ja, mor for det der med at bore huller, det er også sådan noget mande-noget."
Hmmm...? Så de der mange, mange huller, jeg har boret i vores vægge taget i betragtning... Så må jeg være sådan lidt mande-agtig eller...?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar