Sider

fredag den 20. august 2010

Lad så min lille pige være!

Jeg er SÅ træt af selvretfærdige forældre, som glemmer at finde frem til historien bag det skete.
JA, min Freya pige er en meget fysisk pige. JA, Freya har ofte et stort behov for at være sig selv. JA, Freya slår fra sig! Og nej, det er ikke ok hverken at rive, slå, sparke eller andet i den kategori.

Men når man som 5-årig ikke bliver hørt, og når man flere gange siger "lad mig være" - uden at blive hørt. Hvad sker der så? Ja, min Freya bliver meget indestængt og frustreret og slår fra sig. Og NEJ! Det er ikke ok at slå, og JA! Det arbejder jeg meget på, at få Freya til at forstå!

Men det kan også være svært som 5-årig at forstå for: Hvorfor må de andre slå og rive mig så? Hvorfor må de drille mig, så jeg bliver ked af det? Hvorfor vil de store have mig til at græde?
Freya er flere gange kommet hjem med både bidemærker, blå mærker og rifter i større eller mindre grad. I gennem de seneste par måneder, har hun fortalt mig historier om hvordan hun bliver ked af det, når hun bliver drillet, fordi hun én gang kom til at tisse i bukserne, at hun blev holdt fanget og de ville stikke hende i halsen, at hun bliver revet i øjet, at hun får lillefingeren bøjet bagud, at hun bliver slået eller forsøgt sparket i hovedet, at der en bestemt større dreng, der er rigtig meget efter hende... Og meget mere.

Så selvom jeg udemærket godt ved, at det ikke er i orden, at min pige slår - er der så egentlig noget at sige til det!?

Måske jeg også bare skulle begynde at blive sur på alle de andre - i stedet for at forsøge at tale, vejlede og rådgive min datter på bedste vis og finde frem til, hvad der går galt. I stedet for at tage den op med skole og fritidshjem og de voksne, der er omkring vores børn i dagtimerne, når vi ikke selv kan være der. I stedet for at forsøge at finde årsagen til hvorfor der bliver slået og drillet.

Så lad nu min datter være - hun har nok at tumle med i forvejen. Når hun siger "lad mig være!" Så lad hende dog være! Når hun går væk, så lad være med at følge efter hende - lad hende dog være!

Og NEJ! Det er jo ikke fordi, jeg bare står til på sidelinien og ikke foretager mig noget som helst og synes det er heeeeeeeelt i orden, at Freya slår eller river. Freya gør det så godt, hun kan! Jeg gør det så godt, jeg kan! Og det er det vi gør - og DET er faktisk ok!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar