Sider

lørdag den 4. maj 2013

Natten inden dagen

I morgen går det løs. I dag var vi til generalprøve. Vi var gode. Både min datter, mig og alle de andre. Så i morgen går det løs. I morgen tager jeg en dyb indånding og springer ud i det dybe hav. Helt derude, hvor der absolut ikke er sikkert på nogen måde.
Det vil gå godt. Selvfølgelig vil det gå godt - for selv hvaler er gode svømmere ik?

onsdag den 1. maj 2013

Blå himmel over NV

Er der noget som en tidlig morgen med strålende solskin og skyfri, himmelsk, blå himmel?
Vidunderlig start på maj. Vidunderlig start på en hel fridag. Eller næsten fridag. For det onsdag, og onsdag er dansedag. Også selvom skolen og fritten holder lukket. Så lige nu holder vi fri. Senere tager vi danseskoene på.
Det bliver en dejlig dag!

søndag den 28. april 2013

Tivoli

I går var det så tid til årets første tur i Tivoli. Med kusinen og hendes kæreste M. Der blev prøvet forlystelser i stor stil. Nok mest af balladerne og M, som heldigvis, for kusinen og mig, kan lokkes med i næsten enhver forlystelse (så slipper vi nemlig).

Så den 8-årige fik prøvet den spritnye svinge-rundt-op-og-ned-og-mere-rundt-på-hovedet forlystelse. Puha! Heldigvis blev hende og M enige om, at den prøvede man kun én gang.



Frokosten indtog vi på Pirateriet. Balladernes yndlings-Tivoli-restaurant. Her kan man klæde sig ud som pirat og pjatte med personalet. Hvor sejt er det lige?


Og så har de alletiders, fantastiske Lumumba, som os voksne i hvert fald ikke gik af vejen for at smage (igen, igen - for mit vedkommende).


Udenfor kan man blive fanget og spist af krabber.


Herefter blev der endnu engang prøvet et væld af alverdens forlystelser - store og små. Balladerne var endda alene afsted i Karavanen (som jeg stadig husker som Mariehønen).


Og Skærsilden holder stadig! Fuldstændig som jeg huskede den fra jeg var barn. Samme fede broer, bevægende trapper, snurrende gulve og lange rutchebaner.

Men det allerstørste, og for mig nok allermeste nervepirrende, var da balladerne fik lov til at gå helt alene i den gode, gamle trærutchebane. Som i helt alene!!! Uden nogen af os voksne med. Det var simpelthen det vildeste og dagens absolutte højdepunkt! De tonsede rundt og rundt og rundt og prøvede igen og igen og igen og igen, alt i mens jeg var den bekymrede bænkevarmer. Men de gjorde det godt. Samtidigt var det heldigvis også en fryd og fornøjelse at sidde der og se deres glæde. De blussende kinder og forpustede begejstring. Huskende tilbage til dengang, jeg gjorde (og kunne) gøre det samme (i dag bliver jeg desværre al for kvalm).

De sov godt i nat!

fredag den 26. april 2013

Forår på terrassen

Det er så vidunderligt, når de små spirer stikker deres første, spæde,, grønne blade op af jorden. Det gør Astas ærter og solsikker ganske overraskende. Ærter og solsikker, som hun selv plantede for noget tid siden.
Så dagen forsvandt ikke helt væk i ingenting. Vi nåede også at plante radisser, basilikum og morgenfruer.
Uh, hvor vi bare elsker terrassen.

Fridag - vi når det nok

Kun den mindste er kommet i tøjet - og om lidt er kl. 12.

På fridage, af den ene eller anden slags, har jeg altid en million (mindst!) planer. Som regel når jeg det ikke alligevel... I dag er vist ingen undtagelse.

Men det er også ok. Hverdagene er oftest fyldt op af styrten rundt fra det ene til det andet. Så når nu vi endelig har en hel dag uden planer (andet end de teoretiske i mit hovede), så er det faktisk fint at sidde godt plantet med fødderne oppe og lave absolut ingenting.

For vi når det nok.

fredag den 19. april 2013

I gang igen

Og er det så ikke på tide at komme i gang igen? Også selvom det er på den helt simple måde. Efter en dag hovedsageligt præget af næsten uoverskuelig træthed.
Men det er fredag, og som du ved, så ELSKER jeg fredage!
Så op af sofaen. På med løbeskoene og afsted.

tirsdag den 20. november 2012

Dagens ynk

Kæft altså, hvor er jeg sygt træt af at være syg. Jeg har nærmest ikke foretaget mig andet den sidste måned, end at være syg - og selvfølgelig styrte rundt og tage mig af børn, job, fødselsdag, forældremøde, danseturneringer, ridning, aftensmad, madpakker, tøjvask, putning og hvad ved jeg samtidigt. Hvem i alverden har tid til at være syg?

Så nu, da jeg endelig var ved at være lidt ovenpå igen, så napper jeg da lige en omgang mere. Denne gang har jeg overgivet mig.

Men for filan altså, hvor er jeg bare træt af ondt i halsen, snot, feber, rindende øjne, ømme led og muskler, svimmelhed og ondt i hovedet.

mandag den 29. oktober 2012

Se min kage!

Se min kage! by millaendk
Når jeg tilsyneladende ikke har så meget andet at sige for tiden... Så kan jeg i stedet blære mig med den lagkage, jeg biksede sammen til min kusine. For hun fyldte rundt, og fint skal det da så i hvert fald være.

Og ja, jeg er faktisk lidt stolt af resultatet!

mandag den 1. oktober 2012

Hallo oktober

emaljehaven by night by millaendk
Så blev det endelig 1. oktober! En lang september med millioner af ting og aftaler er nu overstået. Tid til trække vejret igen. Trække vejret helt ned i maven...

fredag den 28. september 2012

Sådan gik en hel måned

Den startede med en sløj mor (læs: mig), der bare lå på sofaen og var sløj - og en alt for uoverskuelig september. Heldigvis har den sløje mor en sød datter, der lavede the til sin sløje mor, mens hun lå på sofaen og var sløj.
Men der var sommerfest. Sensommerfest med hoppeborge, loppemarked, ansigtsmaling og en masse glade børn. Så jeg kom op af sofaen - trods alt.

Untitled Sensommerfest

Så var der en fantastisk Lady Gaga koncert! Og hvem andre end Lady Gaga tager en hel borg med på scenen? Well, borgen kan man ikke se her. Freya var glad! For hun var med.

Freya før Lady Gaga Lady Gaga

Så blev den lille sløj og måtte med på arbejde. Men det er også hyggeligt på mors arbejde. Specielt, når der er madras, puttebamse, tegnefilm og varm kakao.

Sløj tulle

Heldigvis blev den lille rask igen. Så jeg kunne drikke rosévin og spise hindbær med venner - og danse! Danse til jeg næsten segnede. En dejlig danseaften.

Rosé og hindbær Diskokugle

Vi lagde 4 fliser i vores bed. Så nu har vi en fin flisegang ind til terrassen. Naboen kom med lækker, hjemmelavet sushi.
Og så var der forældremøde på skolen, vinsmagning på arbejdet og forældrekaffe på fritten.

Flisegang Sushi

Folkeskole IMG_20120914_142422.

Forældrekaffe Klatkager

Uhm! Og så spiste vi klatkager til morgenmad!
Flere fødselsdage blev fejret. Først den ene veninde. Så den anden.

IMG_20120915_152151. Fest

Så blev jeg syg igen! Tilbragte endnu en dag på sofaen. Samlede kræfter til markedsdag på Freyas skole. Afsted kom vi. Afsted kom jeg. Freya solgte nachos, og jeg sad lige så stille på en stol.

Mig Markedsdag

Senere var der en stille start på løbeture. En tidlig morgen i NV. Der var flødeboller, fordi mindsten faldt af ponyen.

Godmorgen NV Flødeboller

Så var der den frygtelige dag, hvor Freya blev væk. Pist væk! I flere timer. Dagen hvor jeg pludselig mærkede livet på en helt anden, frygtelig måde. Hun blev heldigvis fundet igen. Var faktisk slet ikke væk....
Vi brugte resten af dagen på gåtur, kastanjer og legeplads.
Og så var der blomsterne fra skolen, fordi Freya blev væk.

Legeplads

Kastanjer Blomster

Og!!! Så er der selvfølgelig fredagssnolderen!

Fredagssnolder

Men måneden er slet ikke slut. Forude venter tøsehygge med gamle veninder. Stævne og markedsdag på rideskolen. Men så! Så er måneden også slut. Over and out! Snarligt velkommen til oktober. En stille oktober - forhåbentlig.