Det bliver en lang dag...

Følelsen fortsætter... Jeg bliver rørt og udtrykker mig helt forkert. Måske bliver det, jeg udtrykker bare opfattet forkert!? I hvert fald bliver jeg berørt, uanset om det er det ene eller det andet.
I dag er jeg hjemme med pigerne - og jeg er sindsygt sårbar. Når det allerede starter skidt fra morgenstunden af, kan det godt blive en rigtig lang dag.

Så noget må vi finde på!

Well done!

Nu har jeg siddet her i 10 min. og stirret på den hvide, tomme firkant her - den firkant, hvor det er meningen, jeg skal skrive noget... Men det summer rundt.

I dag har alt i alt været en god dag. Freya blev nr. 1 igen til pointturnering. Hun var glad. Og jeg er glad på hendes vegne.

Men det er som om, at der ligger en mærkelig følelse og lurer inde i. En af de der ikke helt definérbare følelser. En følelse af utilstrækkelighed og misforståethed. Den sidder bare der og gnaver. Sådan en dag, hvor jeg føler, at jeg bare får sagt de forkerte ting. Gør de forkerte ting.

Normalt ville jeg drukne de dårlige følelser i mad - eller usundt junk! Sukker, sukker og mere sukker! Men ikke i dag. For jeg mærker effekten af min beslutning. Den er der endnu - heldigvis. Beslutningen om, at det er tid til forandring. Følger rådet. Mærker efter det lille sted, hvor jeg godt ved, at jeg er god nok.

Så selvom jeg har den her underlige følelse, som giver mig stor trang til bare at græde, græde, græde... Så vælger jeg, at give mig selv et stort klap på skulderen i stedet. Godt gået! Keep up the good work!

Kom så forår!

Vores hyacinter er begyndt at springe ud. Vi glædes!



Så kom så forår! Nu trænger vi til lidt varme. Vi vil ud på terrassen og nyde livet. Tænde grillen og stege pølser.

Hvor er jeg egentlig heldig!

Er jeg tørstig, går jeg bare hen og tænder for vandet og tager en tår vand. Er jeg sulten, har jeg mad i køleskabet. Skal jeg af med mit affald, smider jeg det i skakten - og så kommer der en bil og henter det. Er jeg beskidt, tager jeg bare et bad.

Jeg har to smukke børn. Jeg har tag over hovedet. Jeg har gulvvarme på mit badeværelse. Jeg har bil og et godt arbejde. Jeg har årskort til Zoo. Jeg har fritid og ferie, og jeg har friheden til at gøre mere eller mindre, hvad jeg har lyst til i min fritid.

Ja, hvor er jeg egentlig heldig!

Tid til forandring...

Fly me to the moon....



Jeg spiser fordi, jeg gemmer mig. Jeg spiser fordi, jeg mangler omsorg. Jeg spiser fordi, så har jeg en god undskyldning.
Fordi... Der er jo ikke nogen, der vil være sammen med sådan en tyk halvgammel sag vel? Meget belejligt ik'? Skulle der så alligevel være én, som faktisk synes jeg er ganske sød, charmerende og attraktiv - så er der helt sikkert noget galt med ham! For ingen vil være sammen med sådan en tyk halvgammel sag vel? Kæft, hvor er jeg bare snu!

Samtidigt med at jeg da forresten heller ikke lige mener, at jeg har særlig meget at byde ind med. Ting, der kommer ud af min mund er helt naturligt noget værre rod og egentlig ikke værd at lytte til. På den smarte måde kan man nemlig holde de fleste 1 meter eller 2 fra livet.

Og selvfølgelig vender alle øjne eller griner af mig, så snart jeg vender ryggen til!
I kid you not!

Mon ikke lige det er tid til forandring, nye tanker og overbevisninger på de fronter også!?

So fly me to the moon.....

Kære blog. Hvor blev de af...?

Ordene altså?
Normalt vælter de ud i en lang, rodet strøm... Men de er væk!?
Ej, det er også en løgn! For væk er de ikke. De sidder bare fast. Flaskehalssyndrom - er der noget, der hedder det?

Her ville jeg ellers have fortalt om Kylies overdådige koncert. Hvor fantastisk det er, når veninden lige suser i bedste Ajax-hvirvelvind-stil i gennem mit køkkenområde. Ja, for kun køkken er det egentlig ikke. Pivåbent køkken vil jeg nok nærmere kalde det.

Så det må blive en anden god gang. For i dag har jeg også lige fundet ud af, at det snart er fastelavn!!! Argh altså! Freya vil være Supergirl med lyserød dragt og kappe!

Lalala la la lalala lalala!

Hold da nu lige helt op! Hvor har jeg bare danset til den mange gange - og hvor er det bare mange år siden....



Gæt, hvad jeg skal i morgen?

Historien om en ring

En gang som stor pige fik jeg den her ring. Den kunne lige akkurat presses på min ringfinger. En lille sølvring med en lille gren. Dengang var der også en indfatning til en lille sten. Jeg fik ringen af E, en kvinde som betød - og stadig gør - uendeligt meget for mig. Jeg mere eller mindre boede hos hende og hendes lille familie i kortere og længere perioder af min barndom. I gennem mange år, som jeg husker det.

Jeg voksede og ringen flyttede over på min lillefinger. Kontakten til E forsvandt i takt med min mors optrappende stofmisbrug. I takt med at jeg blev mere og mere pinlig berørt over min mors betlergang hos venner og familie, når hun manglede stoffer. Stolthed og hæmninger eksisterer ikke, når der er abstinenser at spore. Selv pådrog jeg mig ganske ubevidst ansvaret for min mors påtrængenhed og dermed følelsen af at være den, der var påtrængende og forstyrrende. En følelse som har hængt ved lige siden.

År senere flygtede jeg til sidst langt væk fra København og min mor. Ringen flyttede med. Den sad stadig troligt på min lillefinger. Der var en dyb fure hele vejen rundt, hvor ringen sad. Jeg voksede, ringen gjorde ikke. Den lille indfatning blev skåret af. Ingen sten kunne fæstnes der igen, fik jeg fortalt.

Det betød ikke så meget for mig. Ringen har ikke fået mindre værdi af den grund. De mange år på min lillefinger har næsten slidt de små fine detaljer væk. Dele af den lille gren er slidt helt blanke, detaljerne er væk. I alle de år forlod den ikke min lillefinger. Den flyttede med tilbage til Kbh.

I dag sidder den lille ring ikke længere på min lillefinger. Den blev nødt til at flytte plads under min første graviditet. Furen forsvandt, og jeg kunne ikke længere få ringen på. Så i dag sidder den lille slidte, højt elskede ring blandt mine nøgler - stadig med mig.
Så utroligt, at jeg aldrig har skænket det en tanke før. Det er først for nyligt, jeg kom til at tænke over, at den har fulgt mig i gennem så mange år.

Kvinden der gav mig den, har jeg ikke set i godt og vel 20-25 år... Men hun er stadig en del af mit liv og mine tanker.

Lykken er...

...ikke min støvsuger - eller mit forkvaklede forhold til den i hvert fald!



Men at sidde og hygge i sofaen med pigerne og se Wall*E og snakke om skrald. Hvor gør man af skralden? For Freya kan ikke helt forstå, hvorfor Wall*E laver alle de bjerge med skrald, når han bare kan putte det i skraldespanden (for så kommer der jo bare en bil og henter det). Ind i mellem misunder jeg børn og deres søde, naive og logiske tilgang til verden.

Og så har vi fået en dørspion!!!

Jeg vandt!!!

Sad lige i sofaen med benene oppe og armene over kors. Fandt pludselig mig selv meget indelukket i min holdning, selvom det bare er mig, der er her.

Førhen elskede jeg det her tidspunkt på døgnet. Når pigerne er faldet til ro og alle de kedelige, praktiske gøremål er overstået. På det seneste har jeg ikke følt helt den samme glæde. Det er lidt trist i længden altid at sidde her helt alene. Jeg savner det voksne selskab... Men! Så var det lige, jeg funderede lidt over dagen i dag. Hvilken dag!

I dag vandt jeg nemlig et lækkert forkæl-dig-selv sæt fra Clarins. Eller jeg har været i hvert fald fået bildt mig selv godt og grundigt ind, at det er lækkert - for jeg aner det faktisk ikke!?

Jeg vandt det på den her fantastiske side: beautyspace.dk. Jeg aner intet om mode, skønhed eller hvordan man lægger en god make-up i dag. Men lige den her skønne side, har præsteret at fange mig alligevel.

Jeg blev så paf og glad! Jeg er syg, og min mave har bestemt set bedre dage. Men jeg blev så glad, og det gav så meget af den gode energi, at jeg har følt mig ret overskudsagtig i dag.
Det er jo Valentines i dag.

Selvom jeg ikke har fundet manden i mit liv - og på dette tidspunkt heller ikke har de store forhåbninger, om at det nogensinde vil ske - så er jeg omgivet af så meget kærlighed fra mine to piger. Før jeg fik børn anede jeg ikke, at det var muligt at elske så betingelsesløst. Fantastisk og skræmmende!

Så i dag blev dagen brugt til at fejre den kærlighed, vi har. I stedet for at mugge over den kærlighed, vi ikke har. Jeg faldt godt nok over en farvestrålende, hjerteformet æske Milka-chokolade i Netto. Overvejede meget længe om den skulle i kurven. Kom med gode undskyldninger for at lovliggøre det over for mig selv. "Det er jo Valentine's!"
Jeg lod den ligge!!! Og gik uden at købe andet chokolade end det til madpakken, som Freya har bedt om. Tænk!

Så da jeg havde hentet pigerne, tog vi vores halv-færdige billede ned af væggen og malede det færdigt! Vores eget lille kaotiske kærlighedskunstværk af et maleri. Vi talte om kærlighed, hjerter, stjerner, farver og hvad vi godt kunne tænke os af fremtiden. Vi hyggede os og havde det sjovt - og maling over det hele bagefter.



Oh ja! Der lå ingen kærlighedserklæringer i postkassen - men Livø kataloget lå der! Bestemt ikke den værste post at få!

Rigtig glædelig Valentines!