Jeg har bagt de mest fantastiske citronspecier!
Nappede opskriften fra Mette Blomsterberg og det søde liv
Jeg brugte dog vanillesukker, da jeg ikke lige lå inde med en Polynesisk vanillestang - og de blev fantastiske alligevel!!! Dem skal vi helt klart have på julesmåkagebagningslisten!
Billedet må følge senere (hvis vi altså ikke når at spise dem alle sammen inden), for nu skal jeg i seng!
onsdag den 15. december 2010
søndag den 5. december 2010
Sne, sne og mere sne...
Hvis det ikke var pga af Teknisk Skole i baggrunden skulle man næsten ikke tro, at vi bor i byen!
Dagens udsigt fra vores terrasse ser sådan ud - vores lille sne-oase.
Og nu er vi dem, der er gået... ud i sneen!
Dagens udsigt fra vores terrasse ser sådan ud - vores lille sne-oase.
Og nu er vi dem, der er gået... ud i sneen!
Chokoholic!!
Hvad er det lige, der er med chokolade!?
Og sukker!? Nu vi er i gang!
Chokolade giver sådan en dejlig trøst, når man (læs: Jeg) er trist af den ene eller anden grund. Blot efterfulgt af en sindsyg dårlig samvittighed og lovning på bod og bedring, som glemmes næsten lige så hurtigt igen.
Eller dvs det glemmes ikke - det pakkes bare væk eller ignoreres...
Jeg anser ikke mig selv som desperat single. Det har jeg sådan set aldrig gjort. Faktisk har jeg aldrig helt kunne forstå den der med veninder, der bare skulle i byen for at score!? Jeg savner at komme i byen, drikke mig fuld, glemme verden omkring mig og bare danse! Have det sjovt!
I stedet sidder jeg så bare herhjemme og spiser chokolade!!!
Giv mig et liv! Men sådan hedder det ikke vel? For jeg skaber selv mit liv! Så hvad sker der lige? Ikke en disse! Jeg ved ting skal ændres, men bare ikke hvordan? Og så spiser jeg da bare lidt mere chokolade i stedet.
Jeg føler mig faktisk lidt som den der gamle hund, der bare ikke kan lære nye kunster!
Alt er SÅ indgroet. Vaner, forsvarsmekanismer og handlemåder er banket fast i systemet. Det er det, jeg har lært, og det er sådan jeg gør. Lær mig lige noget nyt!
Peace, love and understanding! Over and out!
Og sukker!? Nu vi er i gang!
Chokolade giver sådan en dejlig trøst, når man (læs: Jeg) er trist af den ene eller anden grund. Blot efterfulgt af en sindsyg dårlig samvittighed og lovning på bod og bedring, som glemmes næsten lige så hurtigt igen.
Eller dvs det glemmes ikke - det pakkes bare væk eller ignoreres...
Jeg anser ikke mig selv som desperat single. Det har jeg sådan set aldrig gjort. Faktisk har jeg aldrig helt kunne forstå den der med veninder, der bare skulle i byen for at score!? Jeg savner at komme i byen, drikke mig fuld, glemme verden omkring mig og bare danse! Have det sjovt!
I stedet sidder jeg så bare herhjemme og spiser chokolade!!!
Giv mig et liv! Men sådan hedder det ikke vel? For jeg skaber selv mit liv! Så hvad sker der lige? Ikke en disse! Jeg ved ting skal ændres, men bare ikke hvordan? Og så spiser jeg da bare lidt mere chokolade i stedet.
Jeg føler mig faktisk lidt som den der gamle hund, der bare ikke kan lære nye kunster!
Alt er SÅ indgroet. Vaner, forsvarsmekanismer og handlemåder er banket fast i systemet. Det er det, jeg har lært, og det er sådan jeg gør. Lær mig lige noget nyt!
Peace, love and understanding! Over and out!
onsdag den 1. december 2010
Så blev det glædelig december!
Og december kan bare komme an. For nu er jeg klar! Ok, der mangler 10 gaver til pigernes pakkekalendere, for totalt overskudsagtig som jeg nu er, så fixede jeg dem først dag i dag!
Så nu er jeg klar! Og så er det dælme tid til den her:
Glædelig december yeah!
Så nu er jeg klar! Og så er det dælme tid til den her:
Glædelig december yeah!
mandag den 29. november 2010
søndag den 28. november 2010
Freya 6 år
Min smukke pige blev 6 år d. 14. november.
En dejlig dag med en glad pige. Hun fik sin "tendo" og sad med snuden begravet i den fra hun fik den til om eftermiddagen, da gæsterne kom. Selv frokosten blev indtaget med blot én hånd!
Der var boller med chokolade, der var boller uden chokolade og der var lagkage med hjerter, hindbær, jordbær, chokolade, marcipanhjerter og lyserødt flødeskum - fuldstændig som bestilt. Hun havde en dejlig dag min smukke, smukke pige!
En dejlig dag med en glad pige. Hun fik sin "tendo" og sad med snuden begravet i den fra hun fik den til om eftermiddagen, da gæsterne kom. Selv frokosten blev indtaget med blot én hånd!
Der var boller med chokolade, der var boller uden chokolade og der var lagkage med hjerter, hindbær, jordbær, chokolade, marcipanhjerter og lyserødt flødeskum - fuldstændig som bestilt. Hun havde en dejlig dag min smukke, smukke pige!
tirsdag den 23. november 2010
Jeg er her endnu...
Jeg har bare alt for travlt med alt muligt andet...
Børnefødselsdage, pebernødder, feng shui, step og handle ind, handle ind og handle ind!
Ja, hvad er det lige der sker for folk i øjeblikket? De kører rundt med hovedet under armen i trafikken og er dybt og inderligt agressive - eller også handler de ind!
At sidde fast i P-kælderen i Lyngby Storcenter er ikke ligefrem på top ti listen over fede ting at foretage sig, men... Det hjælper heller ikke noget at gå amok, råbe op eller dytte, så vi andre får ondt i hovedet! Nej kammerat! Køen rykker sig ikke hurtigere af den grund - doh!
I går gjorde jeg så noget, som jeg ellers aldrig gør! Jeg efterlod min indkøbskurv med varer. Lige der i køen, hvor jeg stod. Stod i 7 min. uden at rykke mig nogen som helst steder. Det var en lang kø! Så efter et hurtigt regnestykke måtte jeg konstatere, at det var vigtigere at hente pigerne inden frit og børnehaven lukkede. Normalt er jeg meget pligtopfyldende og "hellig" - og stiller varerne på plads igen. Tsk altså.. Men ikke i går! Faktisk var Freya meget bekymret for, om jeg kom og hentede hende. Det har jeg ikke oplevet før. Så det var nok godt, jeg gjorde, som jeg gjorde.
Freya, feng shui og alt det andet følger senere...
Børnefødselsdage, pebernødder, feng shui, step og handle ind, handle ind og handle ind!
Ja, hvad er det lige der sker for folk i øjeblikket? De kører rundt med hovedet under armen i trafikken og er dybt og inderligt agressive - eller også handler de ind!
At sidde fast i P-kælderen i Lyngby Storcenter er ikke ligefrem på top ti listen over fede ting at foretage sig, men... Det hjælper heller ikke noget at gå amok, råbe op eller dytte, så vi andre får ondt i hovedet! Nej kammerat! Køen rykker sig ikke hurtigere af den grund - doh!
I går gjorde jeg så noget, som jeg ellers aldrig gør! Jeg efterlod min indkøbskurv med varer. Lige der i køen, hvor jeg stod. Stod i 7 min. uden at rykke mig nogen som helst steder. Det var en lang kø! Så efter et hurtigt regnestykke måtte jeg konstatere, at det var vigtigere at hente pigerne inden frit og børnehaven lukkede. Normalt er jeg meget pligtopfyldende og "hellig" - og stiller varerne på plads igen. Tsk altså.. Men ikke i går! Faktisk var Freya meget bekymret for, om jeg kom og hentede hende. Det har jeg ikke oplevet før. Så det var nok godt, jeg gjorde, som jeg gjorde.
Freya, feng shui og alt det andet følger senere...
torsdag den 11. november 2010
Så fik hun øreringe i
I nat var bestemt ikke Freyas nat! Hun holdt sig selv og jeg vågen i halvanden time... Så i dag har lunten desværre ikke været særlig lang...
Til gengæld blev i dag ganske bestemt Freyas dag! For i dag var min lille Freya bare den ultra sejeste seje! For hun fik sine huller i ørerne, som hun har ventet på i et helt år!
Se selv! Se, hvor fin hun er.
Hun er SÅ glad og stolt! Hun var så god og sej!
I flere uger har hun nu plaget mig. For selvfølgelig kan hun da huske, at jeg lovede hende det sidste år: "Mor, du kan godt huske, at du lovede mig, at jeg må få huller i ørerne, når jeg bliver 6 år ik'?" Og jo, det kan jeg jo godt... Havde bare ikke lige regnet med, at hun kunne.
Så som sagt, så gjort. Vi drog afsted. Hun fik dog lidt kolde fødder, da vi så endelig stod i butikken - og kunne slet ikke bestemme sig. "Mor, hvad synes du?". Men i dag bestemte mor ikke noget. Det blev hendes egen beslutning. Vi gik så lige en lille tur udenfor, men det tog ikke mere end 2 min. så løb hun tilbage til butikken med et "jeg vil" hængende i luften.
Uuuuh... Hun var spændt og nervøs. For det gør jo ondt! Og det gjorde det også! Det gjorde rigtig ondt på hende, og hun græd... Så jeg blev helt i tvivl om, hun nu også ville tage den anden med. Men det gjorde hun! Min seje, seje pige. Sad der med tårerne trillende ned af kinderne og sagde ja til, at den anden altså også skulle i. Selvom den første stadig gjorde så ondt, så ondt! Hvor var hun bare sej og tapper <3
Til gengæld blev i dag ganske bestemt Freyas dag! For i dag var min lille Freya bare den ultra sejeste seje! For hun fik sine huller i ørerne, som hun har ventet på i et helt år!
Se selv! Se, hvor fin hun er.
Hun er SÅ glad og stolt! Hun var så god og sej!
I flere uger har hun nu plaget mig. For selvfølgelig kan hun da huske, at jeg lovede hende det sidste år: "Mor, du kan godt huske, at du lovede mig, at jeg må få huller i ørerne, når jeg bliver 6 år ik'?" Og jo, det kan jeg jo godt... Havde bare ikke lige regnet med, at hun kunne.
Så som sagt, så gjort. Vi drog afsted. Hun fik dog lidt kolde fødder, da vi så endelig stod i butikken - og kunne slet ikke bestemme sig. "Mor, hvad synes du?". Men i dag bestemte mor ikke noget. Det blev hendes egen beslutning. Vi gik så lige en lille tur udenfor, men det tog ikke mere end 2 min. så løb hun tilbage til butikken med et "jeg vil" hængende i luften.
Uuuuh... Hun var spændt og nervøs. For det gør jo ondt! Og det gjorde det også! Det gjorde rigtig ondt på hende, og hun græd... Så jeg blev helt i tvivl om, hun nu også ville tage den anden med. Men det gjorde hun! Min seje, seje pige. Sad der med tårerne trillende ned af kinderne og sagde ja til, at den anden altså også skulle i. Selvom den første stadig gjorde så ondt, så ondt! Hvor var hun bare sej og tapper <3
søndag den 7. november 2010
lørdag den 6. november 2010
Det var en lørdag aften...
Jeg kom til at tænke på... Ja, rigtig mange ting faktisk!
Ét var, om jeg nogensinde lærer at "flyve" igen a la "take these broken wings and learn to fly again"... Hvis der skulle være nogen, der kender den?
Jeg står for at skulle stå ansigt til ansigt med, for mig, et meget kært minde fra fortiden - helt tilbage til min barndom. En minde der i livets trummerum ikke fylder mere end et splitsekund. Men for mig repræsenterer noget godt og rent på en måde, som jeg ikke helt kan forklare. For jeg var jo ikke andet end en lille pige blot.
Mit minde er en som en skrøbelig sæbeboble. Det skræmmer mig. Tænk hvis min "trygge" boble brister? Men... Sådan kan jeg ikke leve mit liv. Gå rundt og være skræmt og bange for så mangt og meget. Så jeg lukker øjnene og springer ud med et åbent sind - og sætter min lid til at livet har en mening med alt.
Det er sq egentlig ret store tanker at have sådan en lørdag aften!? Så nu er der vist lige brug for en lille musikpause af den gennemførte fantastiske slags! Lyden er ikke noget at råbe hurra for, men nyd den nu bare lige alligevel!
Farverne, tøjet, dansen!!! Er det ikke til at blive glad i låget af!? Ganske fin overspringshandling fra min side. Så for lige at afslutte... Så sker der i det hele taget ret store ting for mig. Hele min selvopfattelse og opfattelse af verden omkring mig er ved at blive vendt op og ned noget så godt og grundigt.
Noget andet er den der med maden - bare sådan lige for en gang skyld! Men helt ærligt! Mit forhold til tomme, usunde kalorier er nok noget lig en rygers forhold til cigeratterne. Tosset ik'?
Nu jeg er kommet i gang med stepbænken igen, så skal jeg altså lige se at få kosten med mig også - maden altså (fejekost!).
Jeg mener... For to år siden, "vågnede" jeg lige pludselig op og fandt mig selv hvirvlet ind i et yderst selvdestruktivt forhold uden den fjerneste idé om, hvor i alverden Camilla forsvandt hen!? Hun forsvandt ind i den trygge polstring af 30 kg frustrationer over svigt og mangel på omsorg og tillid.
Det der så bare er hagen ved det er, at jeg faktisk slet ikke har det godt derinde bag polstringen. Når jeg virkelig mærker godt efter, så har jeg slet ikke lyst til at gemme mig. Jeg vil mærke livet og mine følelser! Stå ved mig selv, og den jeg er uden tanke for, hvad andre skulle tænke og mene. Yihaaa!!!
Og skulle vi så ikke lige tage den?
Men ellers så har jeg haft en fin dag. Oplevede fx for første gang, at blive efterlyst over Bilkas kunderadio: "Forældrene til Freya og Camilla på 5 år bedes henvende sig i kundeservice, hvor der ventes!" Eller hvordan det nu er de siger? Skal så lige siges at Camilla i det her tilfælde er Freyas veninde.
Jeg fik også stiftet bekendtskab med en Pink Latte!
Ét var, om jeg nogensinde lærer at "flyve" igen a la "take these broken wings and learn to fly again"... Hvis der skulle være nogen, der kender den?
Jeg står for at skulle stå ansigt til ansigt med, for mig, et meget kært minde fra fortiden - helt tilbage til min barndom. En minde der i livets trummerum ikke fylder mere end et splitsekund. Men for mig repræsenterer noget godt og rent på en måde, som jeg ikke helt kan forklare. For jeg var jo ikke andet end en lille pige blot.
Mit minde er en som en skrøbelig sæbeboble. Det skræmmer mig. Tænk hvis min "trygge" boble brister? Men... Sådan kan jeg ikke leve mit liv. Gå rundt og være skræmt og bange for så mangt og meget. Så jeg lukker øjnene og springer ud med et åbent sind - og sætter min lid til at livet har en mening med alt.
Det er sq egentlig ret store tanker at have sådan en lørdag aften!? Så nu er der vist lige brug for en lille musikpause af den gennemførte fantastiske slags! Lyden er ikke noget at råbe hurra for, men nyd den nu bare lige alligevel!
Farverne, tøjet, dansen!!! Er det ikke til at blive glad i låget af!? Ganske fin overspringshandling fra min side. Så for lige at afslutte... Så sker der i det hele taget ret store ting for mig. Hele min selvopfattelse og opfattelse af verden omkring mig er ved at blive vendt op og ned noget så godt og grundigt.
Noget andet er den der med maden - bare sådan lige for en gang skyld! Men helt ærligt! Mit forhold til tomme, usunde kalorier er nok noget lig en rygers forhold til cigeratterne. Tosset ik'?
Nu jeg er kommet i gang med stepbænken igen, så skal jeg altså lige se at få kosten med mig også - maden altså (fejekost!).
Jeg mener... For to år siden, "vågnede" jeg lige pludselig op og fandt mig selv hvirvlet ind i et yderst selvdestruktivt forhold uden den fjerneste idé om, hvor i alverden Camilla forsvandt hen!? Hun forsvandt ind i den trygge polstring af 30 kg frustrationer over svigt og mangel på omsorg og tillid.
Det der så bare er hagen ved det er, at jeg faktisk slet ikke har det godt derinde bag polstringen. Når jeg virkelig mærker godt efter, så har jeg slet ikke lyst til at gemme mig. Jeg vil mærke livet og mine følelser! Stå ved mig selv, og den jeg er uden tanke for, hvad andre skulle tænke og mene. Yihaaa!!!
Og skulle vi så ikke lige tage den?
Men ellers så har jeg haft en fin dag. Oplevede fx for første gang, at blive efterlyst over Bilkas kunderadio: "Forældrene til Freya og Camilla på 5 år bedes henvende sig i kundeservice, hvor der ventes!" Eller hvordan det nu er de siger? Skal så lige siges at Camilla i det her tilfælde er Freyas veninde.
Jeg fik også stiftet bekendtskab med en Pink Latte!
Abonner på:
Opslag (Atom)