Fredagshygge - lige om lidt.

God weekend!!

......?

Har jeg noget at sige i dag? Næ... Egentlig ikke!?
Jamen, hvorfor så skrive? Se, det aner jeg sådan set heller ikke?

Så bare sådan for at fortsætte i den gænge, så kan jeg fortælle, at i morgen er det fredag. Bare lige for at minde mig selv om det. Fredag er nemmerlig en dejlig dag! Så er der Disney Sjov, fredagssnolder og hygge - og weekend trænger vi til.

Her til aften, da jeg godnatsang "Pjerrot sangen" for pigerne slog det mig lige pludselig. Den sang har da et dybere budskab. Jo jo, den er god nok: "....inden han var færdig, kan du nok forstå? Så var månen borte, sådan kan det gå..." Stakkels Pjerrot sad der og skrev og skrev og skrev, men til sidst skred månen altså.

Så nogen gange skal man huske lige at stoppe og ikke blive for grundig eller bare springe ud i det - right?

Aaarh hva'? Godnat!

Nytårsfortsæt og kaffe, som smager af kaffe

Før jeg fik børn drak jeg aldrig kaffe. Det vil sige... Det var kun, hvis jeg skulle holde mig vågen. Altså hvis jeg lige havde brug for en opkvikker i form af hjertebanken og rystende hænder. Tænk ja, sådan en indvirkning havde kaffe på mig - dengang! Vågen det blev jeg i hvert fald.

Men! Nu har jeg fået børn. Så nu drikker jeg kaffe. Kaffe skal dog efter min mening helst ikke smage af kaffe. Den skal sødes godt og fyldes godt op med mælk! Sådan! Væk med den grimme, grimme kaffesmag.

Så nu da det er nytår og alting, så er der også lige de der nytårsfortsætter. Dem tror jeg sådan set ikke rigtig på, og jeg har gang i så rigeligt allerede. Men traditioner er traditioner. Så i år er mit nytårsfortsæt, at jeg skal lære at drikke kaffe, som smager af kaffe! Lykkes det er det super, lykkes det ikke - så skuffer jeg ikke mig selv særlig meget. Det er jo bare kaffe. Smart ik'?

Jeg kan så allerede nu løfte sløret for - her snart 5 dage inde i det nye år - at det ikke går særlig godt. Jeg pøser stadig mælk og sødetabletter i min stakkels kaffe. Til gengæld smadrede jeg min stempel-kande for et par måneder siden. Eller den faldt ned oppe fra toppen af skabet. Klir! Og det var så den kande. Til gengæld er jeg nu den glade låner af en Senseo med mælkebeholder til. Yihaa! Som om det gør det nemmere for mig at overholde mit nytårfortsæt?

Godt, jeg har næsten et helt år endnu til at få det lært.

HA HA HA HA!!!

Jeg er flad af grin - her midt i arbejstiden!
Check lige den her: Når mænd savner opsyn fra voksne

Længsel

At møde én, som viser én, hvordan det også kan være... Det er både fantastisk og sørgeligt på én og samme gang. Faktisk ved jeg slet ikke, hvordan jeg skal formulere det?

Jeg har mødt en person, der i gennem bare den ene gang, åbnede mine øjne for, hvad jeg savner. En, i mine øjne, fantastisk person, som er komplet uvidende om, hvad han betyder for mig og min videre udvikling. For jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne forklare det, uden det ville komme til at lyde helt forkert - nu jeg også selv har svært ved at forklare det.

Jeg savner noget, jeg aldrig har haft. Det er nok den bedste måde at udtrykke det på. Ligesom naboen der snakker og griner sammen - i mens de foretager sig noget så kedeligt, som at lægge vasketøj sammen. Over nogle timer en søndag eftermiddag fik jeg lov til at få et kig ind i den verden. Som at passere "Tim's Cookies" og indsnuse duften af de søde kager - uden at gå derind. Men duften huskes - og pludselig opstår der en længsel, som jeg var komplet uvidende om.

Eller det var jeg nok ikke, når alt kommer til alt. Jeg har bare undertrykt den - fordi med den følger andre ting med, som jeg ikke helt føler, jeg er klar til. I hvert fald ikke lige nu.
Og ja, jeg skal nok også bruge tid på at forene mig med, at jeg længes - for at indrømme det gør mig rigtig, rigtig trist og får mig til at føle mig meget, meget alene og sårbar.



Ligesom de smukke skyer i brand henover de triste bygninger ved Teknisk Skole. Dem kan jeg heller ikke helt forklare. Men jeg kan falde helt hen over alle de smukke farver, der eksisterer i vores verden. Hvor er vi heldige! Os mennesker! At leve og bo på denne fantastiske planet - og hvor skulle vi nogen gange skamme os over den manglende påskønnelse og taknemmelighed for det, vi har.

Og så skal jeg lære mig selv at svælge i al min ked-af-det-hed og sårbarhed... Men det er alså ikke bare sådan lige til. Hvordan i alverden bar jeg mig ad med at blive sådan her?

Goddag 2011!

Eller rettere på gensyn i morgen tidlig...
Jeg har ikke fået skrevet noget længe. Ikke fordi jeg ikke har lyst. Faktisk er jeg ganske overbevist om, at det vil hjælpe til at få styr på mit kaos. December har været ultrapresset med fuld damp og så bare videre derudaf! Uf!

Jeg er så fyldt op af tanker og følelser i et kaoslignende inferno, at jeg ikke helt kan finde ud af sætte ord på det og få skrevet det ud!? Mening? Måske? I hvert forstår jeg, hvad jeg mener... Tror jeg nok!



Uh! Hvor ville det godt at være lidt mere modig!!! For dét piner mig! Uh, hvor det piner mig! Selvom ved nærmere eftertanke handler det sådan set ikke om mod, men om selvværd... Mit selvværd!

Lad 2011 blive året hvor jeg finder kærligheden til mig selv, bliver forelsket, finder frihed og alt muligt andet godt!

Godnat og godt nytår!

PS. Nej tak til kanonslag (what's the point?!), ja tak til raketter!

Citronspecier så det batter!

Jeg har bagt de mest fantastiske citronspecier!
Nappede opskriften fra Mette Blomsterberg og det søde liv

Jeg brugte dog vanillesukker, da jeg ikke lige lå inde med en Polynesisk vanillestang - og de blev fantastiske alligevel!!! Dem skal vi helt klart have på julesmåkagebagningslisten!

Billedet må følge senere (hvis vi altså ikke når at spise dem alle sammen inden), for nu skal jeg i seng!

Sne, sne og mere sne...

Hvis det ikke var pga af Teknisk Skole i baggrunden skulle man næsten ikke tro, at vi bor i byen!
Dagens udsigt fra vores terrasse ser sådan ud - vores lille sne-oase.



Og nu er vi dem, der er gået... ud i sneen!

Chokoholic!!

Hvad er det lige, der er med chokolade!?
Og sukker!? Nu vi er i gang!

Chokolade giver sådan en dejlig trøst, når man (læs: Jeg) er trist af den ene eller anden grund. Blot efterfulgt af en sindsyg dårlig samvittighed og lovning på bod og bedring, som glemmes næsten lige så hurtigt igen.
Eller dvs det glemmes ikke - det pakkes bare væk eller ignoreres...

Jeg anser ikke mig selv som desperat single. Det har jeg sådan set aldrig gjort. Faktisk har jeg aldrig helt kunne forstå den der med veninder, der bare skulle i byen for at score!? Jeg savner at komme i byen, drikke mig fuld, glemme verden omkring mig og bare danse! Have det sjovt!

I stedet sidder jeg så bare herhjemme og spiser chokolade!!!
Giv mig et liv! Men sådan hedder det ikke vel? For jeg skaber selv mit liv! Så hvad sker der lige? Ikke en disse! Jeg ved ting skal ændres, men bare ikke hvordan? Og så spiser jeg da bare lidt mere chokolade i stedet.

Jeg føler mig faktisk lidt som den der gamle hund, der bare ikke kan lære nye kunster!
Alt er SÅ indgroet. Vaner, forsvarsmekanismer og handlemåder er banket fast i systemet. Det er det, jeg har lært, og det er sådan jeg gør. Lær mig lige noget nyt!

Peace, love and understanding! Over and out!

Så blev det glædelig december!

Og december kan bare komme an. For nu er jeg klar! Ok, der mangler 10 gaver til pigernes pakkekalendere, for totalt overskudsagtig som jeg nu er, så fixede jeg dem først dag i dag!

Så nu er jeg klar! Og så er det dælme tid til den her:



Glædelig december yeah!