Nu har jeg siddet her i 10 min. og stirret på den hvide, tomme firkant her - den firkant, hvor det er meningen, jeg skal skrive noget... Men det summer rundt.
I dag har alt i alt været en god dag. Freya blev nr. 1 igen til pointturnering. Hun var glad. Og jeg er glad på hendes vegne.
Men det er som om, at der ligger en mærkelig følelse og lurer inde i. En af de der ikke helt definérbare følelser. En følelse af utilstrækkelighed og misforståethed. Den sidder bare der og gnaver. Sådan en dag, hvor jeg føler, at jeg bare får sagt de forkerte ting. Gør de forkerte ting.
Normalt ville jeg drukne de dårlige følelser i mad - eller usundt junk! Sukker, sukker og mere sukker! Men ikke i dag. For jeg mærker effekten af min beslutning. Den er der endnu - heldigvis. Beslutningen om, at det er tid til forandring. Følger rådet. Mærker efter det lille sted, hvor jeg godt ved, at jeg er god nok.
Så selvom jeg har den her underlige følelse, som giver mig stor trang til bare at græde, græde, græde... Så vælger jeg, at give mig selv et stort klap på skulderen i stedet. Godt gået! Keep up the good work!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar