Midt i madpakkeprocessen slog det mig lige pludselig. Det er fordi, jeg føler mig rigtig uretfærdigt behandlet. For jeg gør mit arbejde godt! Jeg er utrolig samvittighedsfuld og grundig.
Det er blot en detalje (i forbindelse med noget så kedeligt som bogføring). Hvorvidt det nu skal hedde det, som jeg har kaldt det siden 2005 eller noget helt andet. I princippet er jeg lidt ligeglad med, om det bliver kaldt for det ene eller andet. Det er måden, det bliver sagt på. Som om, jeg ikke gør det godt nok.
Det er der, filmen knækker for mig! Jeg går i hak, som en gammel LP og kan slet ikke slippe det igen. Men nu har jeg fået det ud! Midt i madpakkeprojektet lagde jeg smørekniven fra mig og ringede til min gode, gode veninde. Fik det på den måde ud af systemet. Vendt om til, at det ikke er mig, der gør eller har gjort noget forkert.
Gode veninder er deres vægt værd i guld - og mere til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar