Freya er bare så ked. Det er som om hun bliver mere og mere ked for hver dag. Det har stået på længe nu, synes jeg. Starter ofte med, at hun savner sin far. Så savner hun alle mulige andre. Selv folk hun aldrig har mødt eller venner, hun ikke har set i flere år.
Prøver at snakke med hende. Vil så gerne hjælpe hende med hendes smerte. Hvad den så end bunder i? Er det "bare" det med hendes far? Er det ting, jeg gør forkert? Kunne jeg være der lige lidt mere for hende? Er det alderen? Er det noget helt, helt andet?
Mareridt er også en fast del af hendes liv for tiden. Har det været nogle måneder.
Det gør mig så ked - og så vred!!! Og magtesløs! Ked på Freyas vegne, vred på hendes far - og magtesløs er helt og holdent egen regning.
Hvor gammel er det hun er? Min søn havde en periode, hvor han var ked af det, vred, havde mareridt og et, for ham sjældent, negativt blik på rigtigt mange ting. Det varede ikke længe, måske en måned, men jeg var ved at gå i stykker i frustration og afmagt over ikke at kunne lette hans smerte.
SvarSletDet gik over af sig selv og viste sig, blandt andet, at handle om nogle ændringer i legerelationerne i hans klasse. Det viste sig, at det bedste jeg kunne gøre, var at rumme ham. Han havde brug for mere ro, mere omsorg, mere kærlighed og mere forståelse end sædvanligt.
Måske du kunne tage en snak med lærere, pædagoger, venindens mor m. fl. og se om noget i hendes univers har ændret sig? Det er min erfaring, at det godt kan ligge en tid tilbage, selvom du først ser reaktionen på det nu.
Mht hendes far, så er det en virkelig hård nød at knække. Det er opslidende for et lille barn, at skulle bære relationen til en ustabil forælder på sine skulder. Jeg kender jo ikke detaljerne, men jeg kan huske et indlæg hvor hun havde ringet til sin far (passer det?). Måske skal du "aflaste" hende i en periode og "overtage" det ansvar. Det skal forstås sådan, at det er dig, der sørger for at lave aftale og for kommunikationen med far. Jeg taler af personlig erfaring, når jeg siger at børn fremstår meget mere modne og stærke (og voksne) end de i hjertet og i virkeligheden er, når det kommer til svære forældre-relationer.
Jeg ved ikke om det var til nogen hjælp. Det er vært for os som forældre, at acceptere, at livet kan spænde ben for vores børn. Vi har en opfattelse (og et ønske) om at de skal være legende og glade hele tiden, men børn kan også opleve livets op og nedture og kan sagtens reagere på det - uden at det er "alvorligt". Det vigtigste er, tror jeg, at vi kan støtte dem og kan holde ud at være i det. Og selvfølgelig, at vi reagerer på det, hvis det udvikler sig, varer meget længe eller på anden måde vækker bekymring :-)
Hvis du har brug for lid mor-til-mor sparring omkring Freja, er du velkommen til at skrive til min mail :-)
Kram
Linda
Åh jeg ville elske hvis jeg kunne få min mor til at ringe til min far. Hold op hvor ville det lette mit liv. Alene dengang hvor hun stoppede med at komme med ud til min far, er du da sindssyg, der mistede jeg jo mit formål med at være der, fordi han var som en fremmed for mig, og alligevel ikke.
SvarSletJeg tænker lidt at Tulippa kunne have ret i de kloge ting hun skriver, et barn vil gerne bare kunne rummes. Anerkend hendes følelser. Kram til dig.
Tusind tak for jeres kommentarer. Jeg gør mit alleryderste for at rumme Freya og hendes følelser.
SvarSletKort fortalt er pigernes far alkoholiker. Der er de gode, meget korte, perioder, hvor han er i behandling - og så er der de dårlige perioder, hvor han er som sunket i jorden i op til flere måneder (det længste var et halvt år). Så det er desværre en meget ulige kamp vi kæmper - både pigerne og jeg. Aftaler bliver sjældent overholdt.
Det er rigtigt, jeg skrev et indlæg, om min seje 6-årige datter, der ringede til sin far. Jeg var stolt af hende, fordi hun for første gang fik sagt og spurgt ham om de ting, hun ikke har turde - fordi hun har været bange for, at han ville blive sur på hende.
Linda, mange tak for dit tilbud om sparring. Det tager jeg gerne i mod. Men lige nu, der har jeg en pige, som skal på koloni i morgen - så min tid i dag, vil jeg bruge på hende :-)