Knuden i maven forsøger jeg forgæves at kvæle. Kvæle den i gode stunder og oplevelser. Men jeg kan ikke narre mig selv. Jeg skriver ikke meget, for jeg vil så gerne fylde ud med noget godt. Men hvert forsøg overdøves af frustrationens og underskuddets dårlige samvittighed. Samvittigheden over for mine piger og mig selv.
Pigerne sover nu. Endelig sover de. De har det svært for tiden. Far-efterveer kalder jeg det. Specielt min store pige. Jeg sover ikke. Knuden i maven lader mig ikke sove endnu. For min pige har det skidt, og jeg magter desværre ikke altid at rumme og favne hende. Ikke som jeg føler, jeg burde.
Så længe du gør hvad du kan, kan der ikke forventes mere af dig. Kram, og håber du snart får sovet.
SvarSlet