Hvor er det godt, det snart er weekend!
Mit fokus er helt hen i vejret, min sårbarhed helt derude, hvor det næsten ikke er til at overskue - og samtidig har jeg lille Camilla med på bagsædet. Sikkert og godt spændt fast. For hun trænger til omsorg.
Det lyder helt ude i skoven ik'? Men for mig giver det mening - og det er jo hovedsagen. Selvom det hele ind i mellem ser uoverskueligt og kaotisk ud.
Ligesom den her rigtig, rigtig gode sang lige pludselig gav en helt ny mening for mig i går.
I won't say it again....
Den nye mening kan jeg så endnu ikke helt sætte ord på - andet end dem, der findes på indersiden.
Til gengæld er der også en mulig mening i, at jeg har så svært ved at komme i seng - jeg orker ikke dagen i morgen. Jeg nyder den tid, jeg har for mig selv i den stille, tyste og mørke nat. For her jeg vågen og kun mig. Men naturligvis ikke den eneste grund - eller den grund hver aften. Der ligger mange andre grunde og lurer under overfladen.
Ah... Weekend!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar