Er det ok, at blive temmelig sammenbidt og indebrændt, når pigernes far nu for anden gang i denne uge aflyser den aftale, han selv har lagt på bordet!?
For det er jeg!!! Jeg er efterhånden så gal, at jeg næsten ikke ved, hvad jeg skal stille op med al den vrede! At behandle sine børn så respektløst! At nedprioritere dem gang på gang! Det er så usselt og lavt! ØV!!!
Og hvad kan jeg gøre ved det!?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar