Og den kan det hele – næsten i hvert fald! Der er knapper til både Cappucino, Café Melange, Caffe Latte og Espresso Choko. Hvad forskellen så lige præcis er? Godt spørgsmål, som jeg vil lade stå hen i det uvisse. Selvfølgelig kan den også brygge en ganske almindelig kop sort kaffe med eller uden sukker eller pulvermælk - eller begge dele..? Eller en kop varm kakao. Og!!! Så er det gratis!Og... Når man så møder på arbejde, og har glemt nøglerne til kontoret – inde på kontoret – så er det rigtig rart at kunne sidde i vores lille “the-køkken” med en kop varm “hvadmannufinderpå” fra kaffebryggeren. Alt i mens man venter på at chefen eller én drengene dukker op. Så jeg kan komme ind på kontoret til mine nøgler... (ja, jeg er dælme bare så dygtig!)
I morgen står der så Sverige på menuen (og her behøver jeg så heldigvis ikke nøglerne til kontoret) – og meget sandsynligt bunker af kaffe, kager og møder, møder, møder. Interessant bliver det – og en lang, lang, lang og god dag, som afsluttes med både bådtur og middag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar