Træt!

Ok, her sker ikke meget. Indrømmet! Men jeg er træt! Træt, træt, træt, træt, træt, træt! Bare træt! Jeg slæber mig i gennem dagen. På arbejdet bliver jeg alt for tit overvældet er en trang til bare lige at hvile mit hovede på tastaturet. Bare et lille øjeblik. Bare et lillebitte øjeblik. For jeg er træt! Helt usigeligt, usandsynligt træt.

Sådan har det været i nok en måned nu. Kun for at blive værre. Træt og svimmel på den tømmermændsagtige måde. Så i dag tog jeg en sygedag og ringede til lægen. "Trænger du til ferie?", spurgte han, mens han stak den pokkers nål i min højre arm (jeg kan bare ikke lide de der nåle!). "Føler du dig stresset?", spurgte han mens han plantede et stykke vat henover bloddråben på min højre arm. "Hvordan med pigernes far?", spurgte han til sidst...

Tjah... Tjoh... Jeg er bare træt! Var mit svar til det. Eller det meste i hvert fald. Han virkede lidt bekymret. For at jeg måske kunne være stresset. Men sådan føler jeg det ikke. Jeg føler mig bare træt. Og pigernes far.. Ja, bare tanken gør mig også træt.

Så nu sidder jeg her med et ømt, blåt mærke på min højre arm. Stadig lige træt. Svarene må jeg vente med til på torsdag.

Gab og godnat!