Sider

søndag den 25. september 2011

33 vindmøller

Asta er startet til ridning! Den lille dame har simpelthen været bidt af en gal hest det sidste halve år. For lidt over en måned siden gav jeg efter. Så nu går Asta til ridning - og hun ELSKER det! Så i dag var vi til ridning.

Bagefter tog vi i Dyrehaven og gik en lang, lang, lang tur i det dejlige vejr. Så og hørte mange, mange brunstige kronhjorte. Klatrede på viltre, væltede træstammer og løb og ned af bakkerne i den smukke skov. Jeg elsker træer!
På vejen hjem sludrer Freya og Asta på bagsædet. Vi kører forbi en masse vindmøller og Freya tæller. Og tæller og tæller...

Freya: Der er 33 vindmøller!!! Ved du lige, hvor mange det er?
Asta: 50!

Så må jeg bare elske dem endnu mere <3


1 kommentar: