En fin billet blev lagt i min hånd i dag. Den gav adgang til et fint show. Et fint show der bag skydedøren. Siddeplads på forreste række og det hele. Hvor var de søde de to ballader. Først spillede Asta på det lyserøde klaver mens Freya sang en fin, hjemmestrikket sang om verdens bedste mor (mig). Bagefter byttede de plads. Freya spillede og Asta gav den gas på sit fantasisprog i blandet "jeg elsker min mooooooor" i ny og næ.
Spørg lige om jeg var helt og aldeles solgt! Med tårer i øjenkrogen og det hele. Det var også planen. Asta fortalte, at de havde aftalt at gøre mig rigtig ked af det. Som i følge Freya betød at jeg skulle blive så glad, at jeg ville begynde at græde.
Hmmm... Nogen gange er de bare for snu og søde.
Og nogen gange er det bare så tydeligt, hvor meget mit humør og over- eller underskud smitter af på dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar