Mentalhygiejne

Jeg er så blank for tiden. Eller blank er nok heller ikke helt rigtigt. Sådan lidt... Som om, jeg befinder mig inde i en boble. Verden passerer bare forbi der udenfor. Ind i mellem sniger lidt kaos sig inden for. Så lukker jeg blot øjnene og vender hovedet bort.

En følelse af isolering i blandet et ønske om at mærke det pulserende liv. Den evige tvetydighed, dobbelthed. Så ikke alligevel. Men dagen går sin gang. Alle dagene går deres gang. Vi står op, jeg afleverer pigerne, jeg tager på arbejde, jeg henter pigerne. Aftensmad og putning. Ja, dagen går sin gang.

Jeg læste et sted, på en blog (som jeg klovn glemte at gemme og nu ikke kan finde igen), et rigtig fint indlæg. Et indlæg omkring hvorfor han bloggede. Der fandt jeg ordet, som jeg har gået og manglet. Mentalhygiejne. For mig, er det at skrive her, en slags mentalhygiejne. Ind i mellem tvinger jeg mig selv til at få ordene skrevet ud. Selvom de ikke vil ud, som jeg gerne vil have dem. Specielt, når mine tanker er virkelig kaotiske.
Andre gange tvinger jeg mig selv til at skrive, når jeg som lige for tiden, føler mig lidt lammet. Uinspireret. Når jeg ikke rigtig kan finde ordene til at beskrive det, jeg egentlig gerne vil.
En slags mentalhygiejne.

Andre gange skriver jeg bare bare fordi, jeg har lyst - naturligvis.

Men for tiden er jeg nok mærket af alle de grumme ting, der sker omkring os. I vores smukke verden. Det bliver jeg tit. Til sidst bliver jeg nødt til at lukke af. Putte mig i min boble.