Sider

tirsdag den 22. marts 2011

Berigende ord

Kom forbi de her kloge, vise ord hos hende her. Og ordene, de er skrevet af Nancye Sims.
Og jeg kan bare ikke lade så fine ord stå hen. Læs og bliv beriget:

-----
Don't undermine your worth by comparing yourself with others.
It is because we are different that each of us is special.

Don't set your goals by what other people deem important.
Only you know what is best for you.

Don't take for granted the things closest to your heart.
Cling to them as you would your life, for without them life is meaningless.

Don't let your life slip through your fingers by living in the past or for the future.
By living your life one day at a time, you live all the days of your life.
Don't give up when you still have something to give.
Nothing is really over until the moment you stop trying.

Don't be afraid to admit that you are less than perfect.
It is this fragile thread that binds us to each other.
Don't be afraid to encounter risks.
It is by taking chances that we learn how to be brave.

Don't shut love out of your life by saying it's impossible to find.
The quickest way to receive love is to give love.
The fastest way to lose love is to hold it too tightly;
and the best way to keep love is to give it wings.

Don't dismiss your dreams.
To be without dreams is to be without hope;
to be without hope is to be without purpose.

Don't run through life so fast that you forget not only where you've been,
but also where you're going. Life is not a race,
but a journey to be savored each step of the way.

-----

mandag den 21. marts 2011

Er egentlig ret glad!

Ja - også selvom min datter synes Justin Bieber er lækker.
Så er jeg faktisk ret glad! Held kommer i stimer. Ja, det skrev Anette til mig. Jeg må vist snart give mig lidt og indrømme, at hun har ret. Om det så lige er held, det der er gang i - det kan så diskuteres.

Sidst jeg var hos min lækre kropsterapi-dame. Der skete det. Der var ligesom et eller andet, der gik op for mig. Mest omkring mit forhold til mad. Og siden da har jeg så tabt 3,5 kg!!!! På en måned!! Hvor vildt fedt og fantastisk er det bare lige måske!!??!! Og det fortsætter!

I stedet for bare at proppe mig, så tillader jeg mig selv at mærke efter følelserne i stedet. Hmmm... Ja, det er vist den bedste måde, jeg kan beskrive det på. For jeg kan faktisk ikke rigtig sætte ord på det. Der faldt bare nogle brikker på plads i de helt rigtige felter.

En del tyre er taget ved hornene og løse ender bliver bundet eller afsluttet. Faktisk er det hele slet ikke så farligt, som jeg går og bilder mig selv ind hele tiden.

Oh! Og jeg er lige kommet i tanker om, at jeg har glemt vasketøjet! Men ikke engang det, skubber mig ud af kurs! Så huhej vasketøj! Her kommer jeg!



Bevis nr. 1! Ja ja... Måske det ikke lige er en fjollet hat! Men en fjollet prinsessekrone. Alt andet er vist også bare fjollet!

Justin Bieber er lækker!

Det synes min 6-årige i hvert fald?
Måske nok lige lidt tidligt, synes moar her i hvert fald. Og hvem i alverden er Justin Bieber?

Se, det spurgte jeg så min 6-årige om. Det viste sig, at det vidste hun faktisk slet ikke. Hun havde bare hørt andre tale om ham!?

Så hvad gjorde jeg så? Jo, jeg fandt selvfølgelig Justin Bieber frem på YouTube. Den lille dames kommentar var så: "Jamen, han er jo slet ikke voksen!".
Jeg trak på smilebåndet, og måtte da faktisk give hende lidt ret.
Men hun synes stadig, han er lækker! Hmm... Nåja, det er da lidt kært.

Kært, ligesom da hun på vej hjem fra fritten hev bladene af en erantis og sagde: "han (han er her Kaz og ikke Justin Bieber) elsker mig. Han elsker mig ikke. Han elsker mig...". Og til sidst udbrød: "Kaz elsker mig! Så han driller bare, når han siger, han ikke gør!"

Oh, den unge ungdom og den unge kærlighed!

lørdag den 19. marts 2011

Forår på terrassen

Er der noget som lun forårssol på terrassen? En kold solskinsdag. Hvor der er koldt i skyggen, men lækkert varmt lige midt i solens stråler. Så der har jeg opholdt mig.
På trafiklegepladsen med ungerne. Seje Asta, der faldt på sin cykel flere gange. Uden at kny rejser hun sig op og cykler videre. Ja, hun cykler løs, men kan ikke bremse. Så klart det mest effektive blot er at vælte!?

Hjem igen, plante små blomster i altankasserne. Lige midt i solen!
Pigerne har leget ude det meste af dagen. Dét er tegn på forår! Og nu! Nu ligger de her ved siden af mig. På hver deres sofa og bare sover. Lytter til deres små sovelyde og elsker dem af hele mit hjerte. I dag var en lækker, god dag!

onsdag den 16. marts 2011

Pudsige sammenfald og noget om tanker

I dag kom jeg til at tænke på en person, jeg kendte meget overfladisk engang for mange, mange, mange år siden. Hvorfor jeg lige kom til at tænke på ham? Det har jeg ikke den fjerneste idé om. Det var blot et flygtigt øjeblik, der lige susede forbi mens jeg manøvrede i gennem myldretidstrafikken på vej til dans med pigerne.

Nu her til aften dukker hans navn så op blandt strømmen af nyheder på Facebook. Det er da pudsigt! Omend lidt syret på en underlig finurlig måde!?

Inden for de sidste måneders tid har jeg vundet i to forskellige konkurrencer. Jeg vinder ellers aldrig noget. Gider derfor normalt slet ikke deltage. Men lige de to her... Der var bare ét eller andet, der sagde mig, at dem måtte jeg bare deltage i. En underlig fremadskuende intuition måske? Heller ikke her skal jeg kunne sige det. Men jeg vandt! I begge konkurrencer! Det er ikke bare pudsigt! Men virkelig, virkelig syret - og lidt tankevækkende!?

Til gengæld tænker jeg også meget over det med tanker for tiden. Eller i gennem det sidste stykke tid. Hvordan negative og selvdestruktive tanker bestemt ikke er gode og bestemt ikke bringer noget godt med sig. Fokus på de positive og taknemmelige tanker. Det batter!

mandag den 14. marts 2011

SUK!!!

Uh, hvor det hele bare vælter lige nu...!
Bekymringer, bekymringer, bekymringer. Pigernes far var her i går. Vi håber på det bedste, men forventer absolut intet!

Tsunami, nedsmeltning, bandekrige... oveni!! Vores verden er så smuk - pas nu på den!

lørdag den 12. marts 2011

Udenomsforklaringer?

Hvordan kan det være, at mange mennesker ikke kan respektere et nej? Altså sådan uden videre forklaring? "Jamen, det er da lige noget for dig!" og "Arh, kom nu!". Og alle de der velmenende vendinger, som mange gange gør mig rigtig skidt tilpas inden i. Når jeg ved, at det bare ikke ER mig. Når jeg ved, at jeg bare IKKE har lyst. Når jeg kan mærke at bare tanken gør mig lettere panisk eller overmåde træt.

Mit behage-gen gør, at det er meget svært for mig - sådan på et eller andet dårlig samvittighedsplan. Så jeg ender med at forsøge at forklare mig ud af det... Ovenikøbet er jeg begyndt at gøre et godt forsøg på at være meget åben og ærlig omkring det. Fx hvis jeg kan mærke, at det er noget, jeg bare ikke er klar til endnu. Desværre er det ikke altid, at det bliver mødt med særlig stor forståelse? Eller sådan føler jeg det! Så er det, jeg ender med at gøre det alligevel. Selvom det giver mig en lettere følelse af panik, angst og indestængthed. En trist følelse af at få trukket noget ned over hovedet... Hvorfor er det lige, at jeg ikke kan få sagt fra på en måde, så folk forstår det!? Er det mig eller dem, der fejler i kommunikationen?

Til gengæld er jeg da nået det skridt videre, at jeg gør mit bedste for at sige fra.

Hmm...?

fredag den 11. marts 2011

Fredag!!!

Først forældrekaffe, så hjem til hygge. Godt selskab, dyner i sofaen og fredagssnolder. Vejret lover bedre til weekenden. Love it!

I've got a million different tunes in my heart!

onsdag den 9. marts 2011

Stort kryds til far!

En sætning, jeg hører på daglig basis fra mine to smukke piger. En sætning, som gør mig ked af det - og sur. Som jeg ved bliver sagt, fordi de er kede af det.

For at få et kryds betyder, at man har gjort noget, der ikke er godt. Ikke noget, jeg har opfundet eller fundet på. Freya lagde det for dagen. Hvis man gør noget godt, så får man en stjerne - og gør man noget, der ikke er godt. Så får man et kryds.

Måtte dog fortælle, at jeg ikke var eller er helt enig med hende i den fremgangsmåde. Her hos os får man kun stjerner. Men... Hun mente nu alligevel at far skulle have et stort kryds!!!

Og ja... Jeg måtte så alligevel give hende ret lige på det punkt. Så han har efterhånden fået samlet mange store krydser sammen! Vi har hverken set eller hørt noget fra ham i 3 1/2 mdr. Faktisk så undrer jeg mig lidt over, hvorfor det er folk får børn, hvis de alligevel ikke har interesse i dem? Faktisk så findes der rigtig mange forældre derude, som slet ikke burde have lov til at kalde sig selv forældre!

Lyder jeg en kende bitter og sur? Så passer det nok meget godt!

Min smukke dansemus gør klar til dans!



Lige bagefter dans. På vej hjem i bilen. Der fik far lige et stort kryds mere!

søndag den 6. marts 2011

En hektisk uge...

...er endelig overstået! Phew!
Styrtet rundt, så jeg næsten ikke kan huske, hvad ugen egentlig blev brugt til?
Men i morges var der sol på terrassen!



I går var der ligeså meget sol på terrassen! Det var lunt og forårslækkert. Gik med bare fødder på den solopvarmede terrasse. Jeg ikke engang så meget som frøs! Aaah!!!

Asta fandt årets første mariehøne. Selvom jeg til at starte med ikke helt troede på hende. Men der var den! I bedet foran terrassen, lige midt i solen sad den, som en fin lille forårsbebuder og varmede sig. Hvor må den lille stakkel da have frosset før! Så vi håber inderligt på, at nu kommer der lidt mere sol og varme. Vi trænger virkelig til det alle sammen.