Stilheden efter stormen

Nogen dage, som dagen i dag, er bare helt vidunderlige. Op og op og op, solen skinner, ungerne leger og griner, salat af frisk frugt, bare tæer og latte på den varme terrasse og hygge med dejligt naboskab.
Men så gik det pludselig ned. Noget så frygteligt ned. Et frygteligt stormvejr overtog det lille hjem og slog luften ud.

Men vi fik redet stormen af. Nu sidder jeg så her i stilheden... Funderer over, hvordan det kan være, at en enkelt times ned helt overdøver en hel dag med op!?

Helt ærligt!? Det skal være løgn ik'? Så nu klapper jeg lige mig selv på skulderen og gør mit allerbedste forsøg udi at tilgive mig selv for ikke at være perfekt.

For smuk har dagen været i dag - og det skal jeg huske at huske.