Burde skrive noget mere. Det er ikke fordi, jeg ikke har nok af tanker og summen i mit hovede. Føler mig bare så uinspireret... og træt.
Det er jo ikke fordi, der ikke er nok at skrive. Mit hovede føles ind i mellem som en eksplosion af tanker. Som fx hvordan i alverden man bærer sig ad med at få omkodet de fastbrændte handlemønstre og måden at opfatte andre og sig selv?
Totalt sidespring her - citat fra en film, jeg egentlig ikke følger med i. Men kiggede lige op og så løb disse to linier lige henover skærmen:
"Jeg vil have den ægte vare!"
"Du finder ikke den ægte vare, den finder dig!"
Det kunne der måske være noget om? Men hvad!? Jeg har jo heller aldrig rigtig søgt - og dem, der har "fundet" mig, vil jeg nu heller ikke ligefrem påstå har været den ægte vare. Men det kommer så nok også an på, hvad man selv opfatter som den ægte vare? Og hvad man selv lukker ind... Og hvordan selvopfattelsen påvirker dømmekraften i forhold til, hvad man mener, man er værd!?
Nogen gange, så er mit hovede så propfuld af tanker. Jeg vil gerne have dem ud på en sirlig og ordentlig måde. Det er bare ikke det, der sker. Det vælter ud! Ord og sætninger vælter rundt i hinanden. Jeg vælter rundt i angst og ked-af-det-hed og drukner det hele i mad.
Men nu har jeg mine fyrtårne, mine tålmodige fyrtårne - og jeg skal nok nå dem en dag.
Hey survivor!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar