Fantastiske mig!

Jeg er helt fantastisk!
Det er der flere, der har fortalt mig i gennem de sidste måneder. Senest en kvinde på kommunen!?
Så hvornår mon jeg ser det selv!? Altså sådan rigtigt!

Og hvorfor var jeg så på kommunen i dag? Jo, det var jeg fordi, jeg skulle tale med den her kvinde omkring Freya, Asta og mig - og den manglende tilstedeværelse af deres alkoholiserede fjols til en far. Lidt "sjovt", så spurgte hun mig, hvor meget jeg kendte til "kommunen". Tjah... Jeg er selv "barn af kommunen" - og søger de tilbage i arkiverne, så findes der nok en moppedreng af en mappe med mit cprnr. på! Jo jo! Ikke så meget fordi, jeg var et problembarn. Jeg var mere et barn med problemer? Hmmm... For klaret mig selv! Det har jeg altid gjort. Snusfornuftig og lille voksen! Det var mig! Altså udover de mærkelige ting, jeg nogengange gjorde i mangel på omsorg. Næ, Socialcenteret Blågården var i gennem en del af mine unge år mit "andet hjem".

Nu fik jeg rodet mig ud i en længere smøre. Det var faktisk slet ikke meningen. Men sådan kan det gå ind i mellem. Jeg blev bare så benovet over, at den her kvinde synes, jeg er så fantastisk - og var så imponeret over mig!?



Noget helt andet... Se lige de lækre pandekager over bål. En skøn ekstra bonus, da jeg hentede pigerne i dag. Og en ekstra ekstra bonus var lugten af bål.
Selv efter en hård omgang step, hvor jeg fik svedt godt i gennem, hang lugten af bål stadig i mit hår. Men nu har jeg det heldigvis sådan med lugten af bål, at den egentlig er meget hyggelig. Jeg forventer derfor hyggelig stemning i morgen tidlig, når jeg tager min frakke på.

Og med disse ord vil jeg takke af - og få hængt vasketøj op (det er jeg nemlig bare helt ellevild med!!!) :o)