Omsorg vs. mad

Her den anden aften, da jeg skulle smøre madpakker, mødte dette syn mig, da jeg åbnede den ene af pigernes madkasser:



Fint ik'? Jeg kunne i hvert fald ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over den fine madpakke, der var blevet stykket sammen der. Mad og smykker!

Men.. Nu er det så også sådan, at jeg har problemer med mad. Jeg har på det seneste fundet ud af, at jeg forbinder omsorg med mad. Mad er omsorg og omsorg er mad! Hvilket faktisk forklarer en hel masse ting i min verden. Men! Det er jo også helt, helt forkert, selvom det samtidigt giver en vis form for logik!? Jeg har overspist og trøstespist det meste af mit liv. Specielt hvis jeg er ked i en eller anden form. Det giver mig ro at spise! Når jeg ikke kan sove om natten, hjælper lidt nattespiseri ofte. Så er der ro på, og jeg kan falde i søvn. Til gengæld er det ofte fulgt af en sindsygt drænende dårlig samvittighed!

For... Selvfølgelig er det ikke de gode, sunde ting, jeg fylder mig op med. Det er som så meget andet, de dårlige ting. Og jeg ved det jo godt! Jeg ved godt, at det ikke er godt for mig. Det er ikke godt for min krop eller min egen selvopfattelse. Se alt det, det ved jeg godt. Så selvom det giver ro, så er det ikke helt ægte.

Så det jeg prøver at finde ud af nu, det er... Hvordan får jeg vendt den om?
Mangler lige et guldkorn her!