Sider

lørdag den 31. juli 2010

Der er så mange ting

... jeg ikke forstår? Andre folks meninger og handlinger, som jeg påtager mig følelsesmæssigt ansvar for. Det påvirker mig ofte i en grad, som det slet ikke burde. Så jeg bliver usikker og tvivler på mig selv.

Jeg tænker at i lige netop de tilfælde burde jeg måske lære at forholde mig praktisk, for andres handlinger og meninger kan jeg ikke tage ansvar for - og så i stedet forholde mig følelsesmæssigt til de ting, som jeg burde...

torsdag den 29. juli 2010

Hvor skal jeg dog begynde...?

Af uransagelige årsager kunne jeg ikke sove, så efter kun tre timers søvn drog vi afsted mod smukke Livø. Det var d. 17. juli. Den lånte GPS gik i sort, Asta skulle tisse - og så alligevel ikke, men afsted det kom vi. Nåede ovenikøbet den planlagte færge. Så endelig... Næste stop Livø.



En skøn uge med skønne mennesker på den skønne ø. Pigerne elsker det - og har allerede sikret sig, at vi skal afsted igen næste år. Jeg lader billederne tale for sig selv.

lørdag den 17. juli 2010

torsdag den 15. juli 2010

Bornholms torskerogn

Har simpelthen gjort det!!! Det, som jeg har tænkt over og være lidt småirriteret over rigtig længe. Låg der passer til de rektangulære dåser - hvilket også vil sige makreldåser!!!

Genialt!

onsdag den 14. juli 2010

En helt anden plan

Kender du det? Jeg havde egentlig lyst til at skrive lidt om den her rigtig gode mini-ferie pigerne og jeg lige har været på. Først en tur til Karrebæksminde i et par dage og så en overnatning i Haslev hos en rigtig god ven. Men.... Så tikker der lige en sms ind fra ex-manden - altså pigernes far. Og så blev planen bare en helt, helt anden......

Han undskylder - igen! Han har igen været et "dumt menneske" - og er nu indlagt på psykiatrisk skadestue. For at starte på behandling - og blive ædru. Åh, jeg under ham det vel, at han bliver ædru og en dag får øjnene op får alle de gode kvaliteter, han besidder. Men!!! Hvor er jeg også bare SÅ sindsygt træt af det!!! Ikke fordi pigerne og jeg ikke har det godt nok. Vi er jo mere eller mindre vant til hans ikke-tilstedeværelse. Men.. suk alligevel!

Send ham styrke en eller anden...

Et farvel og en tanke til kære mormor

Torsdag d. 8. juli blev min kære mormor bisat fra Skt. Johannes Kirken kl. 12:00.





Men et eller andet sted, er det som om, at det ikke rigtig er gået op for mig endnu?
Mormors yndlingsblomst er valmuer - som vi ser dem stå på marken eller i grøftekanten. Desværre var det ikke muligt at bringe de vilde valmuer med, men så er det det dejligt, at man kan nyde synet af dem så mange andre steder i det smukke, danske sommerland - og sende mormor en tanke.

tirsdag den 13. juli 2010

Pip!

Jeg er her endnu... Opdatering følger.
Og snart skal vi til Livø :o)

torsdag den 8. juli 2010

Godnat - sagde jeg!!!

Hvorfor i alverden skrubber jeg ikke bare i seng?
Det bliver en laaaaang dag i morgen... Mormors bisættelse kl. 12. Så er der lige alle de små ting inden. Freya skal med, Asta ikke. Hun vil nok bare splitte hele kirken ad og stresse mig komplet! Så hun kommer i børnehaven.
Bagefter er der kaffen hos moster. Når den er veloverstået, så henter vi Asta.

Og så drager vi afsted! Mod svømmepøl og strand og forhåbentlig et par rigtig hyggelige, afslappende dage... Så se! Dagen i morgen kan godt gå hen og blive rigtig lang... Dvs. vi er vist nu nået frem til, at det er dagen i dag.

SÅ GÅ DOG I SENG!!! NU!

tirsdag den 6. juli 2010

Tvivlen kommer snigende

Bedst som alle glæder sig, så kommer min tvivl igen snigende... Hvorfor skal det være sådan? Hvorfor i alverden skal jeg være sådan?
En præst sagde engang til mig: "Camilla" Hvis du IKKE tvivlede, ville jeg være bekymret!"
Ganske god tanke!

Vi tager afsted på en mini-mini-ferie på torsdag efter mormors bisættelse. Jeg er ganske overbevist om, at jeg og pigerne vil have godt af, at komme lidt væk og slappe lidt af.... Men nu tvivler jeg. Hvorfor jeg tvivler? Er en meget lang og alt for følelsesladet historie. Som jeg egentlig er mere eller mindre ok med - og så alligevel ikke.

Ok, fordi mange ting er blevet sat på plads i gennem den sidste tid. Ok, fordi når man ryger ned i et så stort hul, som jeg gjorde, så er der kun en vej - og det er op! Ok, fordi jeg lærer og erfarer og udvikler. Små skridt, men det sker lidt efter lidt.

Så ja... Vi glæder os - men jeg tvivler. Til gengæld, så er det også tilladt at tvivle.

Ironiens år

Hvad gør man, når nu den lille har knas med øjnene? Tager hende med på arbejde - for i børnehave kan man ikke komme, når man har knas med øjnene. Men hvad gør man så, når nu vi faktisk skal gå, og hun nu sover så dejligt i sofastolen?

Tidligere på året - faktisk ret tidligt på året - der påstod jeg, at i år blev ironiens år. Nogen gange skal man altså passe på med, hvad man siger...

Forhold brydes af mærkelige årsager, ting går til grunde, som slet ikke var meningen skulle gå til grunde - og så måske var det alligevel? Der er jo som oftest en mening med det meste... Og heldigvis så har vi altid familien og de gode venner omkring os, som giver en hjælpende hånd, når det virkelig brænder på - midt i al ironien ;o)

Og efter dette lille tankespind, som ikke alle måske vil forstå så meget af, så må jeg vist hellere få den lille på højkant. Præsten kommer, så vi kan få lagt de sidste finesser på mormors bisættelse.