Lige en tanke

Som jeg har brug for kommer ud, så den kan vendes og drejes. Mon ikke, det er "lille Camilla" og de forsvundne følelser, der presser på i mine dårlige perioder?

Hvor blev følelserne af?

Tror, jeg går en hård tid i møde.... Endnu en! Men forhåbentlig én, som heler og gør godt på den anden side. Hvor blev følelserne af? Min opgave - eller en af dem. For ja, hvor blev de egentlig af? Altså de er der jo - et eller andet sted? Men hvor?

De forsvandt nok i en tidlig alder. Jeg er god til at fortælle historier og distancere mig fra det, jeg fortæller - selvom det handler om mig.
Men at lade følelserne spille med i historierne er heller ikke nemt. De gange jeg har forsøgt det, fundet en tillid, vist min sårbarhed, så er det altid endt galt og med et ordentlig rap over snuden! Auch! Så er det vel ikke noget at sige til at distancen bliver større og følelserne pakket endnu længere væk? Men hvor er det så lige, de er forsvundet hen? Det er jo sådan set det, der er spørgsmålet her?

At blive forladt! Det værste der kan overgå mig! Jeg er blevet forladt alt, alt, alt for mange gange i mit liv - allerede i en meget, meget ung alder. Helt tilbage til dengang, jeg ikke engang var i stand til at sætte ord på, simpelthen fordi jeg endnu ikke havde sprog i den alder.
Er det ikke ambivalent? Jeg har ind i mellem et meget stort behov for at være mig selv, men har samtidigt den største frygt for at blive forladt!?

Jeg blev forladt for ikke så længe siden... Det bragte følelser frem. Mange gamle, bange følelser! Dem er der nu skabt distance til, man kan vel sige at de er pakket af vejen - væk er de ikke. De ligger og lurer et eller andet sted - jeg skal bare finde ud af hvor, og så ikke lade mig skræmme så meget af det og indse, at det er ganske legalt.

Bondegårdstur

Tidlig formiddag drog vi afsted med bus til dagens bondegårdstur.





Der var alverdens dyr, som blev klappet, nusset, fodret og beundret - og et enkelt lille rynk på næsen i ny og næ (ja ja... Det er vel børn af byen, jeg har). Der var kaninunger, marsvin, lam, store fede gæs, en gris, geder, små ællinger og en lille nyfødt brevdueunge, kun 1 dag gammel.

Der blev fodret køer og kalve, kørt med traktor ud til tyrene på marken, spist frokost på tæpper under de skyggefulde træer.



"Mor, tag et billede af traktoren!". En meget vigtig detalje for en 3-årig!



Der blev redet på ponyryg, plukket og pustet til mælkebøttefrøene, klatret i træer og gynget af hjertets lyst.




En rigtig dejlig tur lige efter hjertet. Så dejlig at Asta udtrykte meget stor utilfredshed over at skulle hjem - for det var i hvert fald slet, slet ikke det damen havde lyst til!
Men hjem kom vi - og de små dejsede omkuld og boblede hele vejen hjem i bussen.

Teksten er fuldstændig meningsløs....

.... Men hvor vi dog elsker den herhjemme. Det er lige til at hoppe rundt i stuen og være glad i roen. Så det gør vi!!! Pigerne og jeg!

Sent om natten....

Jeg har endnu engang problemer med at komme i seng? Men sådan er jeg jo lidt mærkelig på så mange punkter...
Ligger her og bliver klogere på kropsterapi og mit nye "legetøj - og spiser chokoladekiks.



Men i morgen står den på bondegårdstur med børnehaven, og hvis jeg ikke snart får rystet den mærkelige "jeg vil ikke i seng" følelse af mig, så kender jeg stensikkert én, der er monstertræt i morgen... Og det går ikke vel?

Sig pænt goddag! :o)

Til min nye ven:



Som jeg lige skal lære at kende ;)

En falden diva

I går aftes var det min tur til at komme ud. Forventningerne var ikke høje for anmeldelserne lovede ikke ligefrem den store popsucces med stjerner på. Men anmeldere er jo ofte lidt for hurtige på de kyniske taster ik' ;o)

Men desværre, så endte jeg med at være vidne til en meget trist og sørgelig historie. Faktisk var det så tragisk at se på, at jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg havde lyst til at blive. I en eller anden form for respekt for den stakkels kvinde deroppe, havde jeg mest lyst til at tage hjem, for det var ydmygende. På samme tid var det så fascinerende (på en eller anden syg måde?) at overvære, at jeg ikke kunne få mig selv til at gå. Det var næsten så jeg stod og holdt vejret, frygtende og ventende at hun før eller siden ville dejse om på scenen.

Hun svingede i mellem at være i sin egen lille verden og en eller anden vågen tilstand, hvor hun mest af alt virkede træt og fyldt med hjemve. Men påvirket af et eller andet, er der i hvert fald ikke nogen tvivl om.

Faktisk fik jeg associationer til min egen mor, når hun var dopet af et eller andet. Fuldstændig indviklet i en overbevisende tro på, at hun var fantastisk, når hun var allermest pinlig, den manglede evne eller vilje til at se det ydmygende fordi, hun var så smurt ind i et selvbedragerisk kick af virkelighedsberøvende stoffer - måske også derfor at det sceneri, der udspillede sig foran mine øjne fascinerende mig på en meget, meget tragisk måde. Det var bare SÅ sørgeligt! Et sammensurium af mumlende, alt for lange, monologer og toner, der slet ikke kunne nås - dog båret virkelig flot oppe af de meget dygtige back-up sangere, musikere og dansere.

Vi gik, da hun vinkede farvel og ventede ikke på ekstranumre... Begge enige om, at hun burde være blevet hjemme under sin dyne med en kop varm te med honning og absolut fred og ro omkring sig.

Om en time går hun på scenen igen.....

Men intet så skidt uden noget godt - og hvad var så egentlig det bedste i går aftes?
Helt klart The Benefits:



Mmmmmmmmmmmm.... Dejlig, dejlig stemme <3

Mit bag-gear og jeg kan ikke kapere en parkering

Og så er det ikke engang løgn ;o)

Skal - skal ikke?

At gøre noget og tænke, at konsekvensen... Den tager vi senere. Ikke følelsesmæssige konsekvenser, men praktiske.
Hmmm...?

Jeg afventer lige lidt respons, før jeg tager den endelig beslutning ;o)

Ugens de 5!

I overspringshandlingernes navn må vi hellere lige få dem:

Øvtur:
- Freyas historier om drillerier i fritidshjemmet.
- Slim, slim og atter slim er dælme ikke lækkert!
- Børneorm! Er dælme heller ikke lækkert!
- Hoste, hoste og atter hoste. Er dælme træls!
- Og den sidste ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal formulere - men en varm tanke til én, som godt ved, hvem hun er.

Optur:
- Pigernes morgenkrammere
- Genopstandelsen af pigernes far (som vi håber ikke bare var en engangsfornøjelse)
- Mine naboer fortjener klart en hyldest - faktisk for hele maj måned!
- Wiiiiiiiiiiiiiiiiiiii'en!!!
- Min chefs tålmodighed må vist også lige få en plads her ;o)