Finurligheder

Gardiner på Jysk

2012-02-02T22:10:00.001+01:00

Når jeg finder sådan en gang herlighed på udsalg, så kan jeg næsten ikke andet end elske Jysk! I dag fik endda hevet symaskinen frem og syet et gardin til pigerne ud af herligheden. Er det ikke bare fint!?

Vi er alle tre enige om, at det ser så flot ud! Ja, Freya synes faktisk, at det er så flot, at hun er helt jaloux på det. Gardinet altså. Nu skal der bare lige indkøbes en ekstra gardinstang og syes et ekstra gardin. Det bliver så pænt!

Mød Diva Cool

2012-01-28T01:49:00.002+01:00

Nåmen, når nu jeg alligevel er syg. Altså syg på den der influenza-lignende måde, der i nu tre dage har bragt mig helt i knæ og på piller døgnet rundt. Syg på den der måde, der nu lige pludselig gør, at jeg ikke kan sove.
Så kan jeg jo ligeså godt bruge tiden på at præsentere seneste medlem af det lille hjem: Diva!

Først den ene side, og så den anden. Lidt Diva er man vel - og verdens cooleste kat!
Ser du Diva flyttede ind i november. Ikke fordi vi havde besluttet os for, at nu skulle vi have en kat. Næ nej, Diva flyttede selv ind! Den dag vi holdt Freyas fødselsdag. Der stod terrassendøren åben og ind listede Diva og lagde sig til at sove på sofaen med 9 glade børn hoppende omkring ørerne. Rimelig cool gjort af en kat! Herefter kom hun så hver aften og "bankede på" terrassedøren.

Hvor kom Diva så fra? Ja, den korte version af den lange historie er, at Diva boede nogle opgange længere henne. Diva var skredet hjemmefra pga hendes killing, som de havde valgt at beholde. Derfor skulle de nu af med Diva. Sådan er der så mange ting, man kan undre sig over. Og sådan gik det til, at Diva nu bor hos os. Når hun altså ikke lige render ind til naboen. For lidt delekat er man vel også. Så når maden ikke lige smager det ene sted, så kan man jo altid lige banke på det andet sted.

Som en lille ekstragevinst er Diva så heller ikke hverken steriliseret eller øremærket. Lige før jul blev hun pludselig væk en hel nat. Da hun endelig kom hjem om morgenen kastede hun sig kælent rundt på gulvet og steppede sig i gennem en yderst veludført røvdans over flere dage. Dong! Så vidste vi godt, hvad klokken var slået, og nu render hun rundt med tyk mave.

Nu er vi så bare spændte på at se resultatet af røvdansen - og bagefter er det så afsted til doktor dyrlæge!
Men glade for hende, det er vi nu alligevel!

Hav altid en lille plastikpony i tasken

2012-01-18T21:59:00.000+01:00

Jeg er her! Eller nok mere bare noget, der ligner? Hverdagen har slugt mig! Hverdagen og den sårbare 7-årige og den "jeg-skal-og-vil-bestemme-alting-selv-ellers-laver-jeg-scenen" 4-årige.

Så jeg keder mig bestemt ikke! Heldigvis så aner jeg stadig små livgivende glimt ind i mellem. Som i dag, da jeg befandt mig i bilen et sted i mellem arbejde og hente mine børn, som bare ikke gider med fordi de-bare-lige-har-det-så-sjovt-og-hvorfor-kommer-du-også-allerede-nu-mor? Men ja, der sad jeg i min bil og ventede på grønt lys. Men i stedet for at stirre apatisk på det røde lys, blev mit blik fanget af det ældre ægtepar og fulgte deres gang hele vejen henover gaden. Han holdt hende så fint under armen og støttede hende ved albuen. Sådan et par, hvor man kan mærke livet og sukker lidt - på den gode, varme og lidt misundelige måde. Sådan et par, hvor rødt lys snildt kan glemmes. Men jeg glemte det ej. Øjeblikket var ovre og jeg susede videre, halsende efter hverdagen.

Hvor passer så plastikponyen så ind i det hele, spørger du måske? Egentlig ikke så mange steder, når det kommer til stykket. Men den er god at have i de 4-åriges krisetider. Afledningsmanøvre eller ren bestikkelse?

Lørdagslykke

2012-01-14T22:37:00.001+01:00

Lykken er to boblende trunter på sofaen og tøsefilm i tv. Lykken er også at komme i tanker om resterne af gårsdagens hjemmelavede lakridsparfait i fryseren.

Billedet er fra gårsdagens frådseri. Ultrasyndig hjemmelavet lækker lakridsparfait flankeret af hindbærparfait og lækker gulerodskage. Vi havde en fest uden lige!

Træt med træt på...

2012-01-11T22:11:00.000+01:00

Kan du se den her lyserøde kokosmakron? Eller det, der oprindeligt skulle blive til en fin, lyserød kokosmakron. Den er mig. Mig, flad og ved at kaste op over at høre mig selv fortælle om, hvor træt jeg er, og hvor træt jeg er over at være træt!!! Argh altså!

Kærlighed er...

2012-01-09T22:41:00.000+01:00

Kærlighed er, når jeg går i gang med at lave knas-müsli til min datter kl. 10 om aftenen.

Tesalon og små skridt

2012-01-08T23:36:00.000+01:00

Min krop er min ven - og husk at tage små skridt.

Noget, jeg egentlig godt ved, men måske bare havde glemt lidt? Noget, som jeg heldigvis blev mindet om på bedste vis i dag af nogle helt i gennem fantastiske kvinder.
I dag var jeg nemlig til Anna & Lottes nytårskur som også inkluderede forfatteren Andrea Bak og skuespilleren Anne Steensgaard.

Det var slet ikke nemt for mig at komme afsted. Var så småt i gang med at opbygge og finde på alle mulige undskyldninger, som jeg har gjort med så mange andre ting i mit liv. Men min skønneste kusine kom og overtog pigerne. Afsted kom jeg. Og hvor er jeg glad for det! Det var et par superinspirerende timer i selskab med superinspirerende kvinder.

Jeg ville gerne have sagt tak for det fine arrangement. Have sagt tak til de 4 smukke og skønne kvinder for at dele ud af deres liv, erfaringer og tanker. Men ikke et ord kom over mine læber. Da hele det fastlagte arrangement var overstået. Da der blev kigget i bøger. Da der blev snakket på kryds og tværs i små grupper. Ja, der stod jeg med alle mine tanker og gode intentioner og følte mig helt fortabt. Ville så gerne have købt Andreas bog, men havde glemt kontanter. Ville så gerne have udtrykt min glæde ved arrangementet på en eller anden vis. Men i stedet, oveni glæden og inspirationen og de positive oplevelser, blev jeg fuldstændig overvældet. Følte tårerne presse på langt inde bag mine øjne. Følte, at hvis jeg så meget som åbnede munden for bare at sige "hej", så ville jeg bryde grædende sammen? Så i stedet listede jeg lige så stille ud. Fandt min frakke og fik helt overraskende sagt "tak for i dag" til den søde kvinde, jeg sad ved siden af ved bordet.

Da jeg nåede min bil, fik sat mig ind og lukket døren. Dér kom tårerne. Dér kom smerterne løbende op over ryggen. Men hvorfor? Ja, hvorfor? Det har jeg ikke helt fundet en afklaring på. Andet end jeg til tider er yderst emotionel.

Men jeg gjorde det! Jeg kom afsted! Fik taget et lille skridt. Dét er jeg stolt af nu!
Da jeg kom hjem, havde min kusine en lille gave til mig. Én gave hun syntes jeg fortjente, fordi jeg kom afsted. Så var jeg lige ved at græde igen. Tænk, at jeg er så heldig at have en person i mit liv, som ved og forstår hvor svært det var og er for mig. Så heldig er jeg :-)

Særlig sensitiv?

2012-01-07T23:58:00.000+01:00

Jeg faldt lige over det her (på den her side: sensitiv.dk): "At leve med sensitivitet. Nogle sensitive oplever, at de er fanget i en hverdag, der er så overstimulerende, at den bliver en kamp. I så fald er der brug for et fokus på at leve med sensitivitet - i stedet for at fornægte den. Sensitive mennesker, der har svært ved at acceptere og tage hånd om sensitiviteten bliver ofte udmattede, syge eller stressede - og føler at de kun overlever i stedet for at mærke liv og glæde."

Tankevækkende...

Stooooooooop så!!!

2012-01-07T23:06:00.001+01:00

Med at proppe alt det crap i hovedet, som kroppen og sjælen bare slet, slet ikke har godt af!
Så stop dog...

En tallerken numsesuppe tak!

2012-01-06T22:50:00.003+01:00

Kender du de dage, hvor du får væltet kaffe udover skrivebord, mus og musemåtte (og en god slat på gulvet). Du får tørret op, checker musen og udbryder: "Pyh... Den virker stadig!". Tørrer den sidste lillebittebittebitte dråbe kaffe af knapperne - og vupti! Så vender alt pludselig på hovedet. Musen altså!? Vil du til venstre, bevæger cursoren sig til højre. Vil du op, går den ned. Sådan fortsætter resten af dagen så.

Det er selvfølgelig mig, jeg taler om her (in case nogen skulle være i tvivl?). Efter en time med genstart, manualer, opdatering af driver og en masse Google, fik jeg ikke løst noget som helst. Så kaffemusen blev sat i meget lang time-out i hjørnet.

Ja, i går var bare én af de der dage...

I dag er jeg den lykkelig mor til en datter på 7, der (næsten) helt selv fixer aftensmad til sin mor og lillesøster. Numsesuppe! "Numsesuppe er ligesom vores familiesuppe", proklamerede den 7-årige i går, da hun besluttede sig for, hvad hun ville fremtrylle til os her til aften.

Men numsesuppe? Hvad er det lige for et navn? Det er ganske simpelt. Du præsenterer bare en tallerken grøntsagssuppe med kikærter for din 4-årige: "Whee, se! Det ligner små numser!". Og tadaaa!!! Numsesuppe!

Utroligt, hvad man må lægger øjne og ører til som mor hva'?

Samtidigt er det verdens nemmeste suppe. Man nupper hvad man lige har af grøntsager, skærer det hele i tern eller det, der ligner. Smider det hele ned i en gryde sammen med en bouillonterning. Fylder op med vand til det dækker grøntsagerne, låg på og koges i ca. 20-30 min. til det er kogt godt i gennem. Blend det hele, smag til med salt, peber og hvad man nu kan lide af krydderier (vi kan godt lide den med et nip spidskommen og et par dråber Tabasco) og tilsæt kikærter (færdigkogte selvfølgelig). Kog i gennem et par minutter og servér. Det er SÅ hurtigt og nemt!

Vores bestod i dag af 1 løg, 1 porre, 2 gulerødder, 1 stor tomat, 1 fed hvidløg og selvfølgelig kikærter.

Og så er jeg gået i gang med at hækle!

Tid til forandring

2012-01-03T23:55:00.002+01:00

Sagde jeg virkelig det? Ja, det gjorde jeg! Så dagen før nytårsaften flyttede jeg rundt på reoler, sofaer, kommoder og borde. Bare for at flytte næsten det hele tilbage igen. Fin, fin måde at bruge et par timer på. Som ekstra bonus fik jeg også støvsuget helt ind i de allermørkeste kroge.

Forandring fryder. Jo, men det gør det. Så nytårsaftensmorgen farvede jeg mit hår. Stod bagefter med frisørsaksen løftet op til en tot af det lange pandehår. Sådan stod jeg længe. Skal, skal ikke? Skal, skal ikke? Jeg gjorde det. Snip, klip. Hvorefter mit nu korte pandehår svirpede tilbage og lige op i luften. Ok, så jeg har vist en seriøs hvirvel!? Ikke helt planen, men fint ser det nu ud alligevel. Og så blev jeg det klogere.

Nytårsaften blev holdt hjemme med pigerne og min skønneste kusine, samt en million serpentiner (mindst), fondue, bordbomber, glimmerlak på neglene, hjemmelavet (virkelig lækker, lækker) lakrids-parfait, Asti, Kidibul, kransekager og raketter. Asta dejsede om kl. 22. Freya måtte beordres i seng kl. 1. Dejlig nytårsaften.

Nytårsforsætter? Tjoh.... Den der med kaffen fra sidste år. Den holdt ikke rigtig, surprise! Men det siger også lidt om, hvor meget jeg tror på nytårsforsætter. Så dem har jeg ikke nogen af. Ikke specifikt i hvert fald. Men et ønske, et mål, en følelse eller måske en tanke? Der er ikke helt sat ord på endnu. Kun et ord lige nu og her: Gladere! Gladere for mig selv og gladere for livet. Men hvor, hvordan, hvad, hvorhen og hvordan igen, det aner jeg ikke!?

Autopiloten kører stadig på fuld skrald i 5. gear. Men skal det virkelig være sådan? Nej, vel?

Godt nytår og må 2012 bringe en masse godt til os alle!

Endelig!!!

2011-12-22T23:05:00.002+01:00

Først juletam i børnehav og frit med æbleskiver, dans om juletræ og Lucia. Så juleafslutning på rideskolen med brunkager og nissehuer uden på ridehjelmene.

Vi tog i Tivoli på en søndag. Regn, slud, glade børn, lumumba og balloner.

Mandag og arbejde, tirsdag og arbejde, onsdag og en morgen der inkluderede en forsvunden biblioteksbog, en væltet kasse legoklodser, smadret glas og en 4-årig, der ville alt andet end have tøj på - og arbejde. Men så i dag... Arbejde og julekurv!

Og så!!! FERIE!!! Dejlige, længe ventede, vidunderlige juleferie!!!

Rigtig glædelig jul!!!

Juleproduktionen

2011-12-17T23:22:00.000+01:00

Vi startede i går. Rørte, æltede, rullede, smuttede og lagde på køl. Tre slags kagedej blev det til. Vi fortsatte i dag med små bunker af kulørte bolcher. Den årlige juleproduktion.

Jeg har ikke købt en eneste julegave og brændte brunkagerne på. Men hvad... No stress! Ja, virkelig! Det stresser mig overraskende slet ikke? Tingene tages helt roligt i det tempo, det nu engang kan nås i. Og når vi det ikke - så gør det egentlig heller ikke så meget. Det vigtigste er, at vi hygger os med det, vi nu engang gør. Og det gør vi :-)

Juletræ og julestjerner

2011-12-11T22:57:00.001+01:00

Børn fuld af krudt og konflikter. Mig fuld af absolut underskud. En af de dage... Men det hele på trods fik vi hygget. Hentet juletræt. Et lille, tykt, nøje udvalgt af Asta, juletræ. Pyntet det lille, tykke juletræ. Og Freya fik, under meget dyb koncentration, flettet sin allerførste stjerne.

I morgen er det mandag og hverdag igen. Jeg glæder mig til den dag, jeg elsker hverdagen.

Julefrokosten!

2011-12-10T21:15:00.001+01:00

Er der noget som en rigtig god julefrokost!? Sådan én, hvor man får grint så meget i gennem, så maven tilsidst gør ondt!? Sådan én var jeg med til i går.

Hvid glögg tilberedt over trangia og minigolf med ingeniørstrikkede baner på kontoret. Øl, dart og pool i slyngelstuen.

Efterfuldt af mere øl, bowling, julebuffet, snaps og latter i lange baner - og så tidligt hjem. Det du´r! For selvom jeg er ude at føjte, er der stadig en hverdag, der skal passes. Den 4-årige skal stadig til ridning. Vi skal stadig til 5-års fødselsdag. Vi nåede det hele. Ingen vilde tømmermænd, men træt! Meget træt!!!

Yeah baby!

2011-12-05T21:53:00.001+01:00

Mine seje unger er klar til at erobre hverdagen igen. Lige nu sover de. Jeg underholdes af Anden.
Og i fredags var jeg inde at se dem her:

Yeah! Maroon 5 baby!

Bare fordi vi synes det er så hyggeligt hos lægevagten

2011-12-04T21:07:00.001+01:00

For tiden har jeg så fornøjelsen af at nyde det virkelig lette liv som fuldtidsmor. Asta har mellemørebetændelse. Det betød en næsten søvnløs nat til både hende og mig og et besøg af vagtlægen.
Og bare fordi vi hygger os sådan, så tog vi alle tre selv lige en tur forbi vagtlægen i morges. Freyas arm er meget hævet, rød og øm! Vi aner ikke, hvorfor eller hvad det er?

Så den står på opvartning med børnepanodil til den ene, sæbebad til armen til den anden og penicillin til dem begge.
Og nu er jeg også begyndt at få ondt i det ene øre...

Så fik vi sørme besøg alligevel!

2011-12-01T00:16:00.001+01:00

Hvert år har vi besøg af to små, travle og ind i mellem lettere distræte nissepiger (et år kom de faktisk en hel dag for sent!). Freya har faktisk været lidt bekymret for, om hun nu også fik en kalender i år. Men nu er det d. 1. dec. og sørme om vi ikke har haft besøg.

I år har de kun glemt et par pakker. Kender vi dem ret, så skal de dog nok dukke op med dem senere.
Og tænk engang... Kalenderen på det første billede er den selv samme, som hang hos mormor, da jeg var barn. Den selvsamme, som nisserne hængte pakker på til mig.

Tak for kaffe!

2011-11-29T22:14:00.001+01:00

Sikken en dag! Er helt færdig... Orker faktisk slet ikke at skrive noget. Selvom jeg selv synes, jeg havde en del på hjerte. Men nej!
Jeg vil lade dynger være dynger og gå i seng. Lægge mig ved siden af mine to piger (som har fået lov til at sove i min seng i nat). Lytte til dem og deres søvn. Det er ren zen at falde i søvn til.

Tårne, lys og juletræ

2011-11-27T23:22:00.001+01:00

For et par uger siden åbnede Fælledparkens nyrenoverede legeplads endelig. Tårnlegepladsen. Fantastisk legeplads! Vi var der i dag. I blæst og silende regn. Susede ind og ud af tårne. Løb rundt efter elektroniske fugle. Vi havde det skønt!

Vel hjemme igen. Efter tørt tøj og varm suppe, blev de fineste juledekorationer kreeret (for i går var vi en tur ude og samle grønt og pynt). Med stor koncentration og lidt rekonstruktioner undervejs. Ren hygge.

Senere med bus ind til Rådhuspladsen. For i dag blev det store juletræ tændt af selveste julemanden. Det stormede godt. Julemanden var sej og heldigvis ligeglad med blæsten. Han kravlede til tops på den store stige - og BUUUM!!!!!

Så blev det træ tændt!!!
Vi tog turen ned af Strøget og gennem Jorcks passage hjem. Med metro og tog. En skøn, skøn dag! Og jeg er træt! Men træt på den rigtig gode måde.

Glædelig 1. advent.

Fredagskage

2011-11-26T00:17:00.001+01:00

Tid, tid og mere tid

2011-11-24T10:32:00.001+01:00

I dag skal jeg lige huske at minde mig selv om...
- at jeg har al den tid i verden, jeg kunne tænke mig.

Aarh men altså... !

2011-11-22T21:27:00.001+01:00

Efter en nat med en storhostende Freya og derfor næsten ingen søvn. Efter en morgen, hvor jeg klemte Astas fod i bildøren. Efter en aflevering med meget pivet Asta (som oveni bare ikke vil i børnehave for tiden). Efter et farvelkram, hvor jeg brillerede med at få rykket en ordentlig tot hår af stakkels Asta med min frakke. Efter en crazy og tralv arbejdsdag, hvor hele kroppen har skreget på søvn og hvile.

Efter afhentning af trætte børn og samtale med børnehave om ham terroristen, som Asta bestemt ikke er glad for. Efter støvsugning, madlavning og håndtering af de trætte børn. Ja, efter alt det, så napper vi da også bare lige en gang børneorm!! Som om det var noget... tsk! Vi byder dem velkommen og stikker dem en pille - i morgen!

For nu! Nu går jeg i seng!

En uge til advent

2011-11-20T20:51:00.001+01:00

I dag gjorde julen sit lille, stille indtog i vores lille hjem. En enkel adventskrans, hvide lys og lilla sløjfer. Som nu blot hænger og venter på at det bliver første advent.

Godnat så..

2011-11-19T22:19:00.001+01:00

Nåmen... I stedet for at hænge ud her og glo på den hvide skærm, som bare ikke vil blive fyldt af hverken ord eller billeder, fordi jeg er så pokkers hamrende træt af både det ene og det andet og det tredje - og sikkert også noget fjerde... Ja, så burde jeg nok bare gå i seng! Så... Godnat nu, drøm smukt og alt det der.

Freyas fest

2011-11-13T22:09:00.001+01:00

Den underskudsramte mor takker af for i dag. Freya fik en fin fest. Selvom jeg i formiddags tvivlede meget stærkt på, at det ville lykkes. Men omgivet af sine bedste venner og veninder og yndlingsvoksne. Med lyserød lagkage, boller med chokolade og fine, fine gaver. Så kan det faktisk ikke gå helt galt. I hvert fald gik hun træt og glad i seng.

Om lidt ligger jeg også i min seng - og i morgen bliver min lille pige 7 år!

Man tager lidt ståltråd...

2011-11-12T22:04:00.001+01:00

...og noget bånd, noget garn, lidt perler og lidt fjer - og vupti har man en drømmefanger!

Freya har længe ønsket sig en drømmefanger, fordi hun lider meget af mareridt. Vi er bare aldrig kommet forbi et sted, hvor de sælger sådan nogen. Men så tænkte jeg, at sådan én kan vel for pokker ikke være så svær at flikke sammen. Så det gjorde vi. I går aftes. En lyserød til Freya og en blomstret/lilla til Asta.

Syg med ynk på

2011-11-11T11:49:00.001+01:00

Håndklædet er kastet i ringen, og jeg ligger på sofaen. Som en slatten klud. Sunket helt sammen. Øv!
På søndag skal vi holde Freyas fødselsdag med masser af gæster, lyserød lagkage, hjemmebagte boller, varm kakao og hvad der nu hører sig til.

I dag har jeg besluttet at det er ok at ynke! Ynk, ynk, ynk!!! For helt ærligt, er det ikke det? Helt i orden at have lidt ondt af sig selv en gang i mellem? Specielt, når man er syg, alene med to børn og en fødselsdagsfest lige om hjørnet?

Det synes jeg....

Og hvad laver solen fremme på sådan en dag? Giv mig store skyer og regnvejr tak!

Forresten, så lovede jeg jo...

2011-11-04T21:48:00.000+01:00

...at vende tilbage, når jeg modtog min neglelak (faktisk, var der flere...). Og så glemte jeg det! Well, men bedre sent end aldrig. Så her er den, og sådan ser den ud efter to lag. Det skal dog lige siges, at jeg på ingen måde er ekspert i neglelak-påsmøring. Til gengæld gør den sig endnu bedre med en anden lak nedenunder.

Men så blev vi syge...

2011-10-30T21:14:00.001+01:00

Men så blev vi syge. Freya blev ramt af feber og hovedpine. Selv har jeg ingen feber, men hovedpinen er der. En virkelig trist, slatten følelse af at være godt brugt... Øv. Så nu kaster jeg håndklædet i ringen og går i seng. En god nats søvn og alt er bedre i morgen.

http://www.everydaypeoplecartoons.com

Travl, men lækker lørdag

2011-10-29T21:04:00.000+02:00

Lørdag er ridedag. Asta har glædet sig helt ustyrligt. Sidste lørdag var der efterårsferie og ingen ridning. Det passede ikke helt den lille ridepige. Men i dag var det så afsted igen. Hun var så glad og så dygtig. Fandt endelig ud af at holde hænderne nede og lidt mere i ro i trav.

Lørdagen i dag var også sæsonens allerførste pointturnering. Freya blev nr. 1 i børnedansen og nr. 2 i hiphop. Hun var så glad, så glad. For de glemte at dreje i valsen, men fik heldigvis rettet op igen. Der var ovenikøbet ros fra både dommer og danselærer fordi, de fik reddet den så fint.

Sikken en lørdag hva'? :-)

Hold afstand

2011-10-26T21:57:00.001+02:00

I går på vej hjem. I yderbanen på en to-sporet, fyldt motorvej, susede en stor Audi afsted foran mig. En anden bil trak ud bagved den, så Audien nu lå nr. to foran mig. Audien begynder at slingre let og ryger helt ud til siden, udover kanten og ud i rabatten. Hvorefter det ligner, at den blev kastet over i den modsatte side. Smækkede bagenden indover indersporet og tilbage i ydersporet igen.

I ét enkelt øjeblik nåede jeg at tænke: "Nu går det helt galt!!!", føle en rislen af angst løbe ned af ryggen alt i mens jeg bremsede ned og fik sat katastrofeblinket til!
Heldigvis fik Audien rettet op igen uden uheld, og jeg priste mig lykkelig for den gode bremseafstand - også bagved mig.

For hold op, hvor kunne det være gået grueligt galt på sådan en fyldt motorvej!!! Så husk nu for pokker at holde afstand derude på vejene!

Forsvunden regnjakke og feber

2011-10-25T22:22:00.001+02:00

Nu banker natten på og den madpakke smører ikke sig selv. Sidder her og funderer over dette og hint (alle de ting og tanker, som jeg så ofte har så svært ved at få sat de helt rigtige ord på). Dog har dagen i dag har været let og krydret med små gode input. Glæde og små, skæve smil. Astas regnjakke, der pludselig efter et halvt år, dukker op rullet sammen i en lille tur-rygsæk. Det har dog sat sine tydelige spor, at de begge har opholdt sig i børnehavens buske - eller skoven, som Asta kalder det - i mange, mange, våde måneder.

Men... Asta var pylret. Som i meget pylret, da jeg hentede hende. Hun frøs og ville bare hjem og putte på sofaen med tæpper. Hun frøs stadig under alle tæpperne. Feberen ramte Asta hårdt og ligepå her til aften. Fyrre komma to sneg den sig op på. Så nu ligger hun her. Lige ved siden af mig på sofaen, sover og feberkoger.

Om lidt bærer jeg hende ind i seng. Hos mig, så jeg kan holde lidt øje med hende. For der skal meget til før min lille Asta piver sådan.
Så vi ønsker og håber, at feberen falder igen i løbet af natten - og at vi alle får en god nats søvn.

Jeg har det fint...

2011-10-23T23:50:00.002+02:00

Svære beslutninger er bare svære at tage. Svære svar er også svære at give. Selvom livet er en gave og verden så smuk. Selvom jeg gør mit allerbedste for at se det smukke og være taknemlig for livet. Så bliver jeg stadig overvældet af bekymringer.

I dag var en virkelig smuk dag. I dag tog vi på Frilandsmuseet og nød det smukke vejr. I dag fik jeg afprøvet mit nye - virkelig billige - kamera. Ja, i dag var en rigtig dejlig dag.

For et stykke tid siden traf jeg en meget svær beslutning. En beslutning som ikke normalt ligger til min indgroede barnelærdom. Den var svær, meget svær. Det svar, jeg dengang gav i forbindelse med min beslutning, var også svær. I dag, her til aften, måtte jeg endnu engang afgive mit svar. Et svar, der har ligget og ventet. Jeg ved, at det ikke vil være sidste gang. Vejen er lang endnu.

Og... Ind i mellem, selvom dagen har været smuk. Så ligger det bare og ulmer. Ulmer og ulmer og ulmer indtil det næsten eksploderer. Men... "Det er jo slet ikke mig, sådan at lyde så pint, for jeg har det jo i virkeligheden... fint..."

Regnbuer og fokus

2011-10-21T14:31:00.001+02:00

I morges var himlen eventyrligt smuk. Med både gyldent solskin, regn og en stor, flot regnbue. Bedst som jeg var i bil på vej henover rampen til motorvejen. Det var så fortryllende. Så jeg sad der i min bil og ønskede, at jeg dog bare havde kunne stoppe bilen lige der midt på rampen (og havde jeg dog bare haft et kamera). Men den går ikke, så jeg kørte videre...

Resten af dagen har været lettere præget af "kender-du-det-der-når-man-bare-ikke-gider" og fokus lige nu er helt gået fløjten. For lige om lidt. Lige rundt om hjørnet. Så kommer min store pige hjem fra 5 dages koloni.

Efterårsferie

2011-10-18T22:34:00.001+02:00

Nu er vores efterårsferie slut. For uanede mængder ferie, har jeg desværre ikke at tage af. Mandag morgen vinkede vi farvel til Freya. Hun drog på koloni med fritten. Så Asta og jeg har hygget os. Kørte hjem og stillede bilen og tog turen med tog og metro ind til byen. Det er bare det sejeste at køre med tog og metro. Iflg. Asta i hvert fald.

Next stop Nørreport. Og så tog vi den helt store strøgtur. Ind og ud af butikker. Det oprindelige mål var egentlig Lego-butikken. Desværre blev vi slemt skuffede. For meget godt, havde vi hørt. Samle-selv-lego, fyld-selv-poser og alverdens mere eller mindre sjældne legosæt. Men, men, men... Når der ikke er "pige-lego" altså lyserøde og lilla klodser, så er det ikke nemt. Samle-selv bestod blot af små legofigurer. Slet ikke de store kreationer, Asta havde forestillet og indstillet sig på.

Heldigvis findes der ikke den skuffelse, der ikke kan elimineres med en omgang varm chokolade, flødeskum og en chokolademuffin.

På Rådhuspladsen kom vi forbi det her imponerende og meget farvestrålende, strikkede vægtæppe. Ingen tvivl at spotte hos Asta. Dét skulle vi bare have et billede af (hurra for smart-phones)! For ikke at tale om alle de sjove klatre-statuer foran Palads (hvad hedder de egentlig?). Vi kom ikke derfra igen, før alle var afprøvet med mindst en tur helt op til toppen (og mit hjerte helt oppe i halsen). May I say... Asta of the world!

Vi var godt trætte, da vi kom hjem igen. Så dagen i dag er bare blevet brugt på hygge herhjemme og ren afslapning. For i morgen går det løs igen med arbejde og børnehave.... Ikke fordi vi ikke godt kunne klare lidt mere ferie - begge to.

På tur i NV

2011-10-15T23:09:00.000+02:00

Nogen gange, når det godt nok er lidt koldt, men solen bare skinner og skinner og skinner. Nogen gange, når man (læs: jeg) næsten falder i søvn, bare fordi man (læs: stadig jeg), bare liiige skulle have varmen under dynen. Nogen gange, når pigerne leger, men småhakker på hinanden hvert femte minut. Ja, så bliver man simpelthen nødt til at komme ud. Ud, ud, ud! Ud i det kølige efterår. Ud i de skarpe solstråler og alle de gyldne farver. Så det gjorde vi. Gik på opdagelse i vores hood:

Ved godt, jeg har sagt det før, men jeg elsker, elsker, elsker virkelig at bo i et land, hvor vi er så privilegerede at opleve alle fire årstider.

Fastlåst i fremskridt?

2011-10-13T23:07:00.001+02:00

Jeg er træt (ja, jeg er stadigvæk træt?), uinspireret og kører lidt i samme rille om og om igen (eller sådan føler det i hvert fald). Den trivielle dagligdag. For mange tanker. For mange bekymringer. Hvornår sker der noget, og hvornår kommer jeg videre i stedet for bare at sidde fast? Og hvornår i alverden holder jeg op med at tæske mig selv? Eller bare tænke i det hele taget?
Men altså, så fast sidder jeg så heller ikke (skal jeg åbenbart lige huske mig selv på). For jeg har sagt fra. Flere gange ovenikøbet. Jeg har været ude at danse og danse og danse. Fik endda æren af at møde denne skønne kvinde. For mig et meget stort, personligt skridt i den rigtige retning, som kun afkrævede mig en dag fuld af komplet uoverskuelige sommerfugle (af den slags, som giver en næsten konstant, umanerlig trang til at rende på toilettet uden succes) og tre glas Asti. Men hey! Det viser da i det mindste, at jeg er i live.

I dag har jeg været hos min helt i gennem vidunderlige BSDS kropsterapeut, Lisbeth. Hos hende smiler hele verden (selvom den kan se nok så grå og trist ud udenfor - eller indeni). Når jeg ikke kan mærke fremskridtet, så er det godt, hun kan. Det eneste, jeg mærker mere og mere til, er mine egne opbyggede begrænsninger. Eller bemærker er nok et endnu bedre ord. Forsøger at ændre dem. Lægger mærke til de dage, hvor jeg slet ikke kan finde ud af at trække vejret. Forsøger så at trække vejret. Så der er fremskridt.

Og så gør jeg noget. Noget for mig selv!

Frem og tilbage er lige langt. Jeg står et eller andet sted i midten og føler mig trukket lidt frem og tilbage. Til sidst gør det forhåbentlig godt og giver mening.

Så savner jeg seriøst meget mit kamera. Så seriøst, at jeg er ude i seriøse overvejelser om selv at skille det gamle ad. Garantien er alligevel udløbet.... Og ligeså er mine håb om et mirakel.

En forsvunden rokketand

2011-10-11T21:16:00.001+02:00

I nogle dage har Freya beklaget sig højlydt med "av av aaaav". Beklaget sig over sin rokketand. Her til aften forsvandt den så. Som i pist væk og helt borte. Da tænderne skulle børstes opdagede jeg, at den var væk. Hun havde ikke selv registreret det.

Åh... Hun blev bundhamrende ulykkelig. For nu ville hun jo ikke få en mønt af tandfeen... Så da Freya blev puttet bad vi tandfeen forstå, at Freya vistnok var kommet til at sluge sin tand - og det var hun rigtig, rigtig ked af. Hun lovede, at den næste tand skulle hun nok gemme til hende.

Godt, at vi har en sød tandfe herhjemme. Sådan en fe, der godt kan finde på at lægge en lille trøstemønt under hovedpuden.

Fredag med dans og lak

2011-10-07T14:35:00.001+02:00

Fredag! Yeah! Asti, neglelak og dans, dans, dans!!
I dag skal JEG nemlig luftes. Jeg glæder mig! Selvom det samtidigt skræmmer mig lidt. Heldigvis ikke nok til at holde mig væk. Og så har jeg for første gang i mange, mange år VIRKELIG tøjkrise! (men det går nok, bare musikken spiller).
Og så har jeg i dag bestilt den her fantastiske neglelak, som jeg kan gå og glæde mig til at modtage.

Billedet er napset fra nettet. Lakken hedder "Rainbow Connection" og er fra OPIs "The Muppets" serie - er den ikke bare helt fantastisk!?

Dengang...

2011-10-05T23:30:00.002+02:00

"Først kom dinosaurerne, så kom hulemændene og SÅ kom de gamle dage..."

Noget om regler

2011-10-03T21:18:00.000+02:00

Dagen i dag endte bare rigtig skidt. Eller den var meget tæt på at ende rigtig, rigtig skidt. Ved ikke helt selv, hvad der skete? For mig altså? Det var kigge-på-dag i dag. Freya var så dygtig. Ikke noget med alle mulige og umulige fjollerier. Hun dansede bare derudaf. HipHop og Disco så det var en lyst. Min dygtige, dygtige dansepige.

Men bagefter. Overgearede børn. Spørgsmål om og om igen. Ingen respons... Og tilsidst, vel hjemme, gik jeg i seng! Kunne lige pludselig ikke klare mere. Ville allerhelst bare lukke det hele ude og synke ind i et stille hav af ro og stilhed. Efter al for lang tid fik jeg taget mig sammen og rejst mig... Det hele startede forfra næsten i hvert fald.

For over en skål havregryn faldt det hele så småt til ro igen. Vi fik en god snak, pigerne og jeg. Vi snakkede om, hvad der er vigtigt. Snakkede om hvad vi kan gøre sammen, for at vi bliver gladere og får lidt mere tid til alt det sjove. Til sidst skrev vi ned, hvad vi kom frem til. Det blev til "vores regler", som vi alle tre var enige om, at vi skal blive lidt bedre til:

1. Vi hjælper hinanden
2. Vi taler pænt til hinanden
3. Vi er søde ved hinanden
4. Vi lytter til hinanden
5. Vi stopper første gang
6. Vi siger, hvor vi går hen

Det er et par kloge piger, jeg har :-)

Asta og hestene

2011-10-02T22:24:00.002+02:00

Fik jeg fortalt, at Asta er startet til ridning? Ja, det gjorde jeg vist... Men så fortæller jeg det bare lige en gang til. For hun er bare så god, og ligeså overrasket er jeg! Hun startede for en måned siden. De første par gange var hun bare helt salig over at sidde der på ryggen af en hest. Jo hurtigere, jo sjovere - og hun blev siddende! Fattede så egentlig heller ikke så meget andet. Men så...! Efter de to gange, så begyndte hun at lytte og huske og - meget vigtigt - virkelig koncentrere sig. For der er mange ting, man skal huske, når man nu er sådan en lillebitte ny rytter. Men én ting af gangen tager hun det. Ligeså fint.

Så i går, der tog hun helt pusten fra sin mor. Der var nemlig mangel på trækkere (de store piger, der hjælper til med at trække de små nye ryttere). Jamen, så sparkede Asta da bare selv til ponyen og fik den selv styret ud på hovslaget!? Og mor her måbede!!! På den gode, overraskede måde altså.

Og se så lige, hvor flot, glad og stolt hun sidder - min lille 4-årige ridepige.

(Og ok indrømmet! Jeg er bare så stjernehamrendesindsygt stolt af min lille pige!!!)

Hver dag eller hverdag?

2011-09-29T22:09:00.000+02:00

Hver dag siger mine piger et eller andet virkelig sjovt. "Dét må jeg huske at skrive ned!", tænker jeg hver gang... Og glemmer det.
Hverdag er det i dag. I dag nåede vi en del af det, som jeg havde glemt, vi skulle. Jeg mener virkelig glemt. Svedt helt ud, helt og aldeles!? Og i går nedbrændte KB Hallen. Jeg husker HipHop'89! Ja, det husker jeg!
Her til aften ville jeg havde løbet parken rundt for min sag. Endte med at sidde i sofaen og spise pebernødder i stedet! Ja, pebernødder!?! Aldi har åbnet dørene for julen. Go figure?? Til gengæld hyggede Asta og jeg på terrassen. Asta puttede hos mig med tæpper, mens solen gik ned og naboen spillede klaver.
I morgen er det også hverdag. Den allerbedste af alle hverdagene. Heldigvis!

33 vindmøller

2011-09-25T00:07:00.001+02:00

Asta er startet til ridning! Den lille dame har simpelthen været bidt af en gal hest det sidste halve år. For lidt over en måned siden gav jeg efter. Så nu går Asta til ridning - og hun ELSKER det! Så i dag var vi til ridning.

Bagefter tog vi i Dyrehaven og gik en lang, lang, lang tur i det dejlige vejr. Så og hørte mange, mange brunstige kronhjorte. Klatrede på viltre, væltede træstammer og løb og ned af bakkerne i den smukke skov. Jeg elsker træer!
På vejen hjem sludrer Freya og Asta på bagsædet. Vi kører forbi en masse vindmøller og Freya tæller. Og tæller og tæller...

Freya: Der er 33 vindmøller!!! Ved du lige, hvor mange det er?
Asta: 50!

Så må jeg bare elske dem endnu mere <3

Hvilken dag - med solsikke på

2011-09-18T21:35:00.001+02:00

I dag har vi spist vafler til morgenmad. Vi har gået, løbet, gået lidt mere og løbet lidt mere. Vi har købt vaskepulver og slappet af. Hørt højt musik og danset kung-fu dans. Klippet og klistret, ryddet op og støvsuget og været i bad. Vi har gnavet i majskolber til aftensmaden, set Mulan i tv og læst godnathistorie. Madpakkerne er smurt.... og alligevel, så synes jeg ikke rigtig, vi har lavet noget i dag...? Og så er vores solsikker endelig begyndt at blomstre.

Bare én uge..

2011-09-13T14:48:00.001+02:00

Tænk hvis jeg bare kunne rive en uge ud af kalenderen. Rejse afsted bare mig og mig selv. Sidde på en strand med fødderne i sandet, se ud over vandet og bare være mig. Helt uden børn. En hel uge, hvor jeg kan få lov til at savne mine børn. Virkelig savne dem. En hel uge. Helt alene.

Træt!

2011-09-12T20:40:00.002+02:00

Ok, her sker ikke meget. Indrømmet! Men jeg er træt! Træt, træt, træt, træt, træt, træt! Bare træt! Jeg slæber mig i gennem dagen. På arbejdet bliver jeg alt for tit overvældet er en trang til bare lige at hvile mit hovede på tastaturet. Bare et lille øjeblik. Bare et lillebitte øjeblik. For jeg er træt! Helt usigeligt, usandsynligt træt.

Sådan har det været i nok en måned nu. Kun for at blive værre. Træt og svimmel på den tømmermændsagtige måde. Så i dag tog jeg en sygedag og ringede til lægen. "Trænger du til ferie?", spurgte han, mens han stak den pokkers nål i min højre arm (jeg kan bare ikke lide de der nåle!). "Føler du dig stresset?", spurgte han mens han plantede et stykke vat henover bloddråben på min højre arm. "Hvordan med pigernes far?", spurgte han til sidst...

Tjah... Tjoh... Jeg er bare træt! Var mit svar til det. Eller det meste i hvert fald. Han virkede lidt bekymret. For at jeg måske kunne være stresset. Men sådan føler jeg det ikke. Jeg føler mig bare træt. Og pigernes far.. Ja, bare tanken gør mig også træt.

Så nu sidder jeg her med et ømt, blåt mærke på min højre arm. Stadig lige træt. Svarene må jeg vente med til på torsdag.

Gab og godnat!

Uinspireret...

2011-09-08T22:14:00.001+02:00

...eller bare kreativ kedsomhed?

Det er lige dér... Lige dér på den anden side.

2011-09-01T11:26:00.002+02:00

Kender du det? Jeg står der på kanten og skal bare lige over på den anden side af kløften? Jeg kan se målet og ved, hvad det er. Jeg kan bare ikke finde ud af, hvordan jeg kommer derover på den anden side?

Faktisk viser det sig, at den eneste måde at komme over på, er at springe. Bare springe det bedste, jeg har lært og så håbe på, at jeg lander sikkert med begge fødder. Bortset fra, at det bare slet ikke er sikkert. For det føles ikke sikkert.

Så i stedet for at springe, så klynger jeg mig fast til det sikre og kendte. Får faktisk overbevist mig selv om, at jeg slet ikke orker at springe. Faktisk kan jeg lige pludselig slet ikke huske, hvordan jeg springer?

Så sidder jeg bare der i min boble. Lader livet passere lige forbi min trygge, sikre boble. For det er sådan jeg formår at holde sammen på mig selv og være der for mine piger. Eller det tror jeg i hvert fald....

Inspirationen kommer forhåbentlig snart tilbage igen.

Dragen Katla og det nye bibliotek

2011-08-23T22:04:00.002+02:00

Selvom mit ressourceniveau hele dagen har skreget efter en seng og en lækker dyne at gemme sig under, så er det bestemt ikke sådan dagen blev.

Børn, skole, børnehave, arbejde og alt det der skal jo passes. Efter alt det var blevet passet, så drog vi afsted til det nye bibliotek på Rentemestervej. Freya fortalte i går, at dragen Katla hang derovre. En drage hun har været med til at male og dekorere i Fritten. Så selvfølgelig måtte vi over og beundre værket.

Min pige var med stor berettigelse meget stolt af deres værk. Flot er den! Som den hang der hen over hovedet på os, og var ganske imponerende.

Efter den store beundringstur op og ned af trapper, smuttede vi lige ind i "Børnegrotten". Børnenes helt eget bibliotek, hvor der rent faktisk er plads og rum til børn. Med kasser i alverdens forskellige nuancer af grøn, som børn (og voksne) kan klatre op og rundt på. Små hyggehuler med legetøj og selvfølgelig alle de børnebøger hjertet kunne begære. Dét er bestemt ikke sidste gang, vi smutter der forbi.

Today I don't feel like doing anything...

2011-08-23T13:17:00.001+02:00

Sådan her havde jeg det i morges:

Og sådan har jeg det stadig...

PS. Og så er det bare en superskøn video!

At være i og udenfor hverdagen

2011-08-22T13:51:00.002+02:00

Forsøger bare at være. Uden at falde for dybt eller blive opslugt af hverdagen. Vi har passet hund og gået lange ture. Blandt grå triste bygninger og under træernes gyldne lys. Gjort stop ved legepladser og set rådyr og røde skovsnegle. Vi har snakket og undret, grint og set. Ja, vi har gået lange, hyggelige ture.

I dag er det hverdag igen - og jeg har stadig intet kamera...

Kog vandet!

2011-08-19T21:10:00.001+02:00

Er vist alt, jeg har at sige her til aften.

Show bag skydedøren

2011-08-16T22:05:00.002+02:00

En fin billet blev lagt i min hånd i dag. Den gav adgang til et fint show. Et fint show der bag skydedøren. Siddeplads på forreste række og det hele. Hvor var de søde de to ballader. Først spillede Asta på det lyserøde klaver mens Freya sang en fin, hjemmestrikket sang om verdens bedste mor (mig). Bagefter byttede de plads. Freya spillede og Asta gav den gas på sit fantasisprog i blandet "jeg elsker min mooooooor" i ny og næ.

Spørg lige om jeg var helt og aldeles solgt! Med tårer i øjenkrogen og det hele. Det var også planen. Asta fortalte, at de havde aftalt at gøre mig rigtig ked af det. Som i følge Freya betød at jeg skulle blive så glad, at jeg ville begynde at græde.

Hmmm... Nogen gange er de bare for snu og søde.
Og nogen gange er det bare så tydeligt, hvor meget mit humør og over- eller underskud smitter af på dem.

Mandag

2011-08-15T21:29:00.000+02:00

Det er mandag. Det var badedag. Bøger blev bundet ind. Laks og spinat blev spist.
Nu venter madpakkebjerget blot.

Og hvad gik ugen så egentlig med?

2011-08-14T22:06:00.002+02:00

Jo, i onsdags startede Freya i 1. klasse på den fine, nye skole. Hvilket egentlig er en smule usandt. For det er bare den gamle skole, der er ved at få noget af en make-over. Men fin bliver den. Så var det at lige præcis på den dag, der besluttede mit elskede kamera sig for at gå i stykker!

Så pga det, så har vi været frem og tilbage til Bilka et par gange. Fik endda købt ny kamera den første dag. Men det var bare ikke det rigtige. Så jeg returnerede det den næste dag. Endte med at købe vinterstøvler og flyverdragter til pigerne. Intet nyt under regnen der, men så er det i det mindste klaret. Pigerne fik, mor gjorde ikke. Altså har jeg stadig intet kamera. Piv!

Så har mindste-kusinen overnattet. Det er så hyggeligt. Vi kan så godt lide sådanne overnattende gæster. Vi rundede Dragør Kræmmermarked. Nøj, det var uorganiseret og mudret! Så efter en ponytur, en hoppetur og en rutchebane-tog-tur drejede vi omkring Flyvergrillen og så på flyvermaskiner i regnvejr.

Efter sådan en tur gør sofahygge med tæpper, tegnefilm og varm kakao godt.
Kort efter dumpede store-kusinen ind. Og ved du hvad, hun gjorde? Hun susede lige hytten i gennem med en støvsuger!!! Åh, jeg kan blive så glad over sådan noget, at jeg næsten får tårer i øjnene. Er det ikke fjollet? Men altså.. Jeg er bare så træt hele tiden. Træt, træt, træt!

Åh, og så var der syndig, syndig æblekage med knas og tøse-hygge! Se det er noget, jeg savner. Hvis der er noget, jeg savner, så er det lige præcis det. Altså hygge med tøserne.

I dag afsluttede vi så ugen med gode veninder, gåture, legepladser, is og dejlig aftensmad.
Så selvom jeg er træt og mest af alt føler mig helt ved siden af mig selv. Så har vi egentlig sådan alt i alt haft en ok uge.

Mentalhygiejne

2011-08-14T01:11:00.001+02:00

Jeg er så blank for tiden. Eller blank er nok heller ikke helt rigtigt. Sådan lidt... Som om, jeg befinder mig inde i en boble. Verden passerer bare forbi der udenfor. Ind i mellem sniger lidt kaos sig inden for. Så lukker jeg blot øjnene og vender hovedet bort.

En følelse af isolering i blandet et ønske om at mærke det pulserende liv. Den evige tvetydighed, dobbelthed. Så ikke alligevel. Men dagen går sin gang. Alle dagene går deres gang. Vi står op, jeg afleverer pigerne, jeg tager på arbejde, jeg henter pigerne. Aftensmad og putning. Ja, dagen går sin gang.

Jeg læste et sted, på en blog (som jeg klovn glemte at gemme og nu ikke kan finde igen), et rigtig fint indlæg. Et indlæg omkring hvorfor han bloggede. Der fandt jeg ordet, som jeg har gået og manglet. Mentalhygiejne. For mig, er det at skrive her, en slags mentalhygiejne. Ind i mellem tvinger jeg mig selv til at få ordene skrevet ud. Selvom de ikke vil ud, som jeg gerne vil have dem. Specielt, når mine tanker er virkelig kaotiske.
Andre gange tvinger jeg mig selv til at skrive, når jeg som lige for tiden, føler mig lidt lammet. Uinspireret. Når jeg ikke rigtig kan finde ordene til at beskrive det, jeg egentlig gerne vil.
En slags mentalhygiejne.

Andre gange skriver jeg bare bare fordi, jeg har lyst - naturligvis.

Men for tiden er jeg nok mærket af alle de grumme ting, der sker omkring os. I vores smukke verden. Det bliver jeg tit. Til sidst bliver jeg nødt til at lukke af. Putte mig i min boble.

Mit kamera er gået i stykker!!!!!

2011-08-10T23:17:00.001+02:00

Argh! Og så i dag på storetullens allerførste skoledag på den fine, nye skole (som desværre slet, slet ikke står færdig endnu. Den har også lidt en del under vandmasserne dengang i starten af juli).
Men nu går hun i 1. klasse. Alt for stor alt for hurtigt, bliver hun.
Selvfølgelig skulle dagen gemmes i billeder, men ak! Mit elskede lille, superfantastiske lommekamera sagde mærkelige lyde og nægtede pure at stille skarpt på noget som helst.
Men så er det heldigvis godt, at mobiltelefoner er så supersmarte i dag. Så snydt for billeder blev jeg ikke helt - ej heller gør du.

Asta og jeg tilbragte derfor den sene eftermiddag i Bilka. For at finde et nyt kamera. Kom også hjem med et fint nyt kamera. Men... Måtte desværre konstatere, at det bare ikke er helt lige så godt som det gamle. Ih og æv! Så i morgen går turen til Bilka igen. Så håber vi, at de tager det retur... Og så også bare fordi, vi er så vilde med tage i Bilka. Ja, vi er så! (Ved ikke helt, hvem det er, jeg forsøger at overbevise her?).

Hans lillahed forever

2011-08-08T23:45:00.000+02:00

Han var der - og det var jeg også! Det var ikke mindre end ubeskriveligt fantastisk!
Lige indtil himlen med ét åbnede for sluserne i en næsten uvirkelig grad. Våde blev vi. Drivhamrende våde fra inderst til yderst på kun få minutter.
Men han var der - og det var jeg også!

Hej mor...

2011-08-05T11:19:00.001+02:00

I dag kommer hun hjem :-)

I går, i dag og i morgen

2011-08-04T22:02:00.002+02:00

I går drog vi på tur til Hornbæk.

Og vi tog kusinen med - min kusine altså...

Asta tog sin mor (altså mig) med ud at bade. Vidunderligt!

Vi sluttede af med at nyde den smukke, smukke solnedgang.

I dag... Der sov jeg mere eller mindre dagen væk. Sådan kan man nemlig også bruge en feriedag. Altså min feriedag. Min helt alene!

I morgen... Der kommer min store pige endelig, endelig hjem fra koloni! Hun skal krammes og krammes og krammes. Hun er så savnet!

Dagen i dag

2011-08-01T22:43:00.001+02:00

I dag har jeg sendt min Freya på feriekoloni. Hun var glad og spændt og holdt veninden i hånden, da de ventede på at komme ind i bussen. Det var skønt og lidt befriende at se deres glæde. De to skønne, fjollede veninder.

Så i dag har det bare været Asta og jeg. Vi har til gengæld også nået en del. Altså efter jeg nappede den første arbejdsdag efter ferien - og efter Asta nappede sin første dag i børnehaven efter ferien.
Vi nåede at besøge lægen, for Astas lille fod er meget hævet pga. myggestik. Vi hader myg! Og øv, hvor er der bare mange af dem.
Bagefter nåede vi lige et smut omkring mekanikeren, så vi kunne få to lister skiftet på bilen. Her konstaterede Asta, at hun vil være mekaniker. Mekaniker og Dyrlæge! Ikke helt ringe ambitioner min 4-årige har.

Nu sover hun i min seng. For det får man lov til, når man er alene hjemme med mor.

What to do?

2011-07-28T23:15:00.000+02:00

Freya er bare så ked. Det er som om hun bliver mere og mere ked for hver dag. Det har stået på længe nu, synes jeg. Starter ofte med, at hun savner sin far. Så savner hun alle mulige andre. Selv folk hun aldrig har mødt eller venner, hun ikke har set i flere år.
Prøver at snakke med hende. Vil så gerne hjælpe hende med hendes smerte. Hvad den så end bunder i? Er det "bare" det med hendes far? Er det ting, jeg gør forkert? Kunne jeg være der lige lidt mere for hende? Er det alderen? Er det noget helt, helt andet?
Mareridt er også en fast del af hendes liv for tiden. Har det været nogle måneder.

Det gør mig så ked - og så vred!!! Og magtesløs! Ked på Freyas vegne, vred på hendes far - og magtesløs er helt og holdent egen regning.

Vel hjemme igen

2011-07-25T00:41:00.004+02:00

En hel fantastisk uge er kommet til ende. En uge fuld af dejlige mennesker, regn, sol, en masse frisk luft, hygge, musik og for mit vedkommende pileflet.
Mens pigerne var i børnelejr, nød jeg roen og fik pileflettet min allerførste kurv under kyndig vejledning af vores superdygtige lærer Vivian. Selv synes jeg, den er blevet mægtig fin!

Nu er vi trætte. Slapper af, pakker ud, vasker tøj og forsøger at lande igen. Heldigvis med endnu en ferieuge foran os. Endnu en ferieuge, dog helt uden nogen som helst planer.

Og så glæder vi os allerede til næste års tur til Livø.

Liv på Livø

2011-07-18T22:49:00.005+02:00

Vi er på Livø og elsker det!

På vej

Ankomst

Udsigt

Morgenmad

Pileflet

Havet

Lidt nyt og lidt gammelt

2011-07-14T10:03:00.003+02:00

Åh, at have tid til at lægge den splinternye neglelak på om morgenen. Det er luksus.
To lag blev det til. Først én af lakkerne fra køleskabet og så den nye fine med glitter ovenpå. Bare for at trisse ud af døren og ud til bilen i ro og fred bagefter.

At finde dette gamle, hjemmegjorte hårspænde er mindefuldt. Det er mere end 20 år siden, jeg limede det afklippede skospænde på mit hårspænde. For en ganske lille kort stund blev jeg lige sat tilbage i tiden. Til dengang håret var højt touperet og klistret til i hårlak.

Finurligt at finde det der i handskerummet. Hvordan i alverden endte det der?

Body Step!!!

2011-07-13T23:32:00.000+02:00

Hvorfor er det lige, at det skal være så pokkers dyrt at gå i fitness center? Når det eneste, jeg bare gerne vil er at gå på et hold 1-2 gange om ugen. Les Mills Body Step!!! Åh, hvor jeg bare savner det lige nu!

To gange er jeg startet, betalt for den pokkers startpakke to gange. Startpakken, som jeg aldrig har gjort brug af, men som er obligatorisk. Jeg synes det er så snyd! Ja, jeg gør!

Men... Jeg ender altid med at melde mig ud igen. Fordi jeg kører sur i at skulle have to børn med på slæb hver evig eneste gang, jeg skal afsted. Ironisk nok er det ikke fordi, de ikke vil afsted. Der er børnerum og børnepassere. Problemet er at få dem med hjem igen. Når der er sengetider, der skal passes ender, jeg ofte med at blive ganske frustreret - og hvad er så pointen?

Men nu! Nu savner jeg det igen! SÅ meget!!!
At træde ind i et fitness-center var en meget stor, grænseoverskridende ting for mig. Men step-holdet blev jeg ganske forelsket i.

Iiiiiiiiiiiih!!!!!

Helt alene

2011-07-12T22:33:00.003+02:00

Det er hvad, jeg er nu. Helt alene og bare mig. Meget mærkeligt. Ikke ligefrem noget, jeg er vant til. Jeg er vant til at have dem tæt ved mig hver eneste dag og aften. Mine små ballader.
Men de tog afsted i morges. Hjem til deres far kunne man så tænke. Men nej, de blev hentet i morges. De er taget på weekend her i midt i ugen - hos gode venner.

Så i dag tog jeg den lange vej hjem. Drejede simpelthen af hovedvejen og kørte over mark, gennem skov og bare nød vores smukke, smukke land. Nød at jeg ikke skulle ræse afsted for at hente børn, handle ind inden der hentes børn, for at nå hjem og lave aftensmad eller hvad der nu er af ting, jeg altid skal ræse afsted efter. Så jeg tog en omvej. Bare mig.

Bagefter gik turen til Føtex. Der brugte jeg næsten en time på at handle praktisk talt ingenting. Men nød at alle de skrigende børn ikke tilhørte mig. Nød at jeg ganske uforstyrret kunne gå rundt og kigge på ting og sager.

Så blev jeg hentet derhjemme. Tog i biografen og så en rigtig tøsefilm. Grinte og sukkede dybt og inderligt. For hvorfor findes der ikke den slags mænd i virkeligheden? Bare for at grine lidt mere.

Men det er skam ikke fordi, jeg ikke savner mine piger - for det gør jeg! Her er virkelig mærkelig tomt, når de ikke er her. Kommer nok til at gå ind og kigge til dem inden, jeg går i seng. Som jeg plejer. Bortset fra at sengene vil være tomme.
Ringede til dem på vej til biografen. De havde det godt og hyggede sig. I hvert fald havde de slet ikke tid til at snakke med mig: "Mor, hvorfor ringer du egentlig?" Fordi, jeg er din mor. Fordi, jeg lige vil høre, om du har haft en god dag. Fordi, jeg lige vil sige godnat. Fordi, jeg er din mor.

Yadam, kælderen og solskin

2011-07-11T18:52:00.001+02:00

Kælderen venter. Men den får vente lidt endnu. For lige nu tegner pigerne med kridt i solen. Og mig? Ja, jeg faldt tilfældigt over den her sang. Skøn og glad og solskin.

Så jeg sidder bare her, skriver og lytter. Hører den lige igen, og så lige én gang mere. Der var engang, jeg kunne spansk. Nu kan jeg kun forstå ord hist og pist.
Over aftensmaden talte pigerne og jeg om, at det har været en god dag i dag. De synes selv, at de havde været søde. Det synes jeg også. Ikke så mange konflikter og surmuleri. Ikke så meget skrigeri og opgivenhed. Lidt mere harmoni og lytten til hinanden. Det gør godt for os alle tre.

Nu har jeg lovet dem, at de kan få lov at se film og putte med dyner på sofaen. For jeg skal i kælderen. Gulvet i vores kælderrum skal ryddes inden i morgen tidlig kl. 7. Det fik vi at vide i går. Tasker skal også pakkes. For i morgen tidlig tager pigerne på landet. Jeg skal være helt alene til på torsdag! Mon jeg klarer det?

Ja, det gør jeg selvfølgelig. Og så må vist hellere komme i gang (jeg hører den bare lige én gang mere).

Knude

2011-07-11T00:10:00.002+02:00

Knuden i maven forsøger jeg forgæves at kvæle. Kvæle den i gode stunder og oplevelser. Men jeg kan ikke narre mig selv. Jeg skriver ikke meget, for jeg vil så gerne fylde ud med noget godt. Men hvert forsøg overdøves af frustrationens og underskuddets dårlige samvittighed. Samvittigheden over for mine piger og mig selv.

Pigerne sover nu. Endelig sover de. De har det svært for tiden. Far-efterveer kalder jeg det. Specielt min store pige. Jeg sover ikke. Knuden i maven lader mig ikke sove endnu. For min pige har det skidt, og jeg magter desværre ikke altid at rumme og favne hende. Ikke som jeg føler, jeg burde.

Pandekager!

2011-07-09T01:31:00.001+02:00

Helt ærligt... Så bager jeg faktisk bare de bedste pandekager! Uhm...!!!!

Fredag, fredag, fredag, fredag - og pandekager!!!

2011-07-08T09:26:00.002+02:00

Ja, ja, ja!!! Jeg elsker bare SÅ meget fredage!

Så meget, at jeg i går, midt i den overtrætte skrigekoncert, gik helt over gevind... Og lovede pigerne, at jeg nok skulle lave pandekager til aften. Altså i aften. Pandekager med is og bær og frugt og chokolade og det hele! Jo, det gjorde jeg nemlig. Meget letsindigt gjort af mig.

Men... Som Freya altid siger: "Mor laver bare de BEDSTE pandekager!"
(Så er man jo ligesom allerede overtalt på forhånd ik'?)

Guldpunch - helt uden kryptiske undertoner

2011-07-06T23:52:00.005+02:00

Måske jeg nogen gange skriver kryptisk? Måske tillægges mine skrevne ord kryptiske undertoner? Hvad det helt er, der sker, er jeg ikke helt sikker på? I hvert fald har jeg ind i mellem oplevet, at folk i min private sfære, som har fundet vej herind, stiller spørgsmål til mit skrevne ord. De forsøger at tolke og forstå ting, som slet ikke er der. Det skal de være søde at lade være med.

For... Jeg skriver det, jeg skriver. Jeg skriver uden bagtanke. Jeg skriver for min skyld, det der lige umiddelbart falder mig ind, ikke for andres eller om andre. Har jeg noget på hjerte, så siger jeg det direkte til folk. Jeg gemmer det ikke ind i mellem skrevne linier på min blog. Sætter mig ned og håber på, at folk så finder vej herind. At de mirakuløst lige finder et bestemt indlæg og ud fra det gætter sig frem til... Et eller andet? Jeg mener, hvad er odds lige for det? Så nej, her er ingen skjulte budskaber.

Og bare sådan lige for god orden skyld. Så er ovenstående ikke en indirekte eller direkte henvendelse til én specifik person. Det er bare sådan lige for god orden skyld - og en hel masse for min egen.

Er det ikke godt nok? Så kan jeg klart anbefale en kop Guldpunch - eller to!

Til en stor, god bowlefuld Guldpunch bruges sådan ca.:
1 bowle
8 dl god, mørk rom (kan helt klart godt anbefale "Mount Gay Rum")
4 dl Galliano
8 - 12 dl liter ananasjuice (alt efter smag og behag)
Saften af 1 lime
1 spsk sirup (kan evt. udelades)
1 ds ananas med juice (må gerne ligge og trække en times tid)
Fyld så op med en flaske Asti (eller anden god mousserende vin, champagne eller hvad du nu lige tænder på)
og til sidst en god bunke isterninger

Uhm, den er god og glad :-)

Note: Man kan evt. også lave den på forhånd, så ananasstykkerne får lov at trække og blive rigtig gode. Så venter man selvfølgelig med Asti og isterninger til lige før den skal serveres :-)

Hvis man vil gå helt over gevind til fx mindre selskaber, kan man servere den i udhulede ananas.

Lidt historie: Navnet "Guldpunch" fik den, da jeg serverede den til min 40 års fødselsdag her i juni (den havde ikke rigtig noget navn før). Dog meget stærkt inspireret af en drink, jeg fandt i en drinksbog, som hed noget i stil med "Josiah's Floating Boat" (jeg kan faktisk ikke huske, hvad den hed?).

Regn, regn, regn!!!

2011-07-03T08:18:00.004+02:00

Det startede lige så stille...

Men så pludselig en time senere var der vand overalt! Springvand på vejen, en sø i parken, vand helt hen til terrassen. Vandfald ned til kælderen og masser af vand i kælderen. Vi vadede rundt i vand.

Vandhullet blev inspiceret tre en halv time senere. Stadig fuld af vand. Egentlig var der ganske smukt der om natten ved det lille vandhul. Her til morgen... Er det hele væk.
Dog med undtagelse af kælderen. Der ligger stadig vand over det hele.... Desværre.

Kommukation er en kunst!

2011-06-30T14:39:00.003+02:00

Jeg har rod i mit hovede. De her ord (som hænger på væggen på kontoret) passer egentlig meget godt... Sådan sammen med mit rod... Tror jeg nok?

"I know you believe you understand what you think I said, but I am not sure you realize, that what you heard, is not what I meant"

(Kommukation???)

Godmorgensang

2011-06-30T06:56:00.003+02:00

Vågn nu op af dine drømme
Livet må du ej forsømme
Vi har brug for dig og dine kræfter

Flagermusen er nu fløjet
Kom så ud af nattetøjet
Bolden for i dag er spillet ud

Natten er forbi og dagens lys,
det bryder frem
Natten er forbi og dagens lys,
det bryder frem

Hold nu op, hvor vi glæder os til ferie og Livø!

Hvordan kan det være...?

2011-06-27T22:01:00.000+02:00

At madpakken altid føles nået nær at bestige Mount Everest?

Skriger i stilhed

2011-06-26T00:00:00.003+02:00

Skrig fylder mit hovede, men intet høres. Så hvad gør jeg?
Hvad gør jeg, når jeg har lyst til at forlade det hele? Bare gå min vej og forlade det hele - og mig selv. Jeg tager en dyb indånding, trækker skulderne op og bider tænderne hårdt sammen. Ignorerer hovedpinen og gør det, jeg skal.

Forsøger at hænge sammen. Finde de gode og lyse sider. Se det positive. Værdsætte og være taknemmelig for det jeg har. For min fornuft siger mig, at det er sådan det er. Jeg har det godt. Følelserne er ikke enige. Jeg har ondt!

Frustrationen bliver større og altoverskyggende. Så jeg kravler ind i min hule. Vil bare sove, sove, sove, sove. Men jeg kan ikke. Ikke helt. For jeg har et ansvar. Så ja, jeg står op og gør det, jeg skal. Ikke med glæde, men fordi jeg skal.
Så jeg er ikke sjov. Jeg er vranten, irritabel, helt tabt for ressourcer og i det hele taget, set med mine egne øjne, en rigtig rådden mor for mine to vidunderlige piger. Det gør ondt!

For et stykke tid siden var det uvejr med regn, rusk, torden og lyn. Jeg sad i døren til terrassen og snusede den regnvåde duft til mig. Men blev afbrudt af barnegråd. Sønderrivende, angstfyldt barnegråd. Angstgråd lige på vippen til skrig. Jeg fik en ubeskrivelig trang til at løbe ud i regnen og finde det lille barn. Heldigvis stoppede det hurtigt. Mine skrig gjorde ikke.

En forlængst glemt erindring stod pludselig i lys lue. Kastet tilbage til den spæde barndom. To måske tre år gammel. Måske yngre, men ikke ældre. Jeg vågnede alene. Jeg græd. Jeg græd endnu mere og var bange. Jeg skreg efter min mor, men hun var der ikke. Der var kun mig. Jeg græd længe. Mindes ikke hvor længe, men længe. Til sidst må jeg være faldet i søvn igen. Nok af udmattelse, som børn nu gør.

Den aften i regnvejret pressede tårerne sig på for den lille pige, jeg var. Den lille pige, der græd sådan og var så bange. Den lille pige, der blev forladt så tit og var helt alene. Men de blev hurtigt stoppet igen. For tårer er ikke tilladt. Spørg mig ikke om hvorfor lige nu. Det er de bare ikke. Min fornuft ved selvfølgelig godt at det er fuldt ud lovligt. Mine følelser siger noget andet. De siger STOP DET NU! Lige NU! Så det gør jeg.

Men... En dag skal det nok lykkes at få fornuft og følelser til at snakke sammen og forstå hinanden. Få min fornuft til at tage følelserne i hånden og sige, at det hele nok skal gå. Sige, at det hele nok skal blive rigtig godt.

Regnbue over NV

2011-06-24T23:25:00.002+02:00

Er der noget så fortryllende som regnbuer? Her er vores. Den vi var så heldige at få selskab af her til aften.

Somewhere over the rainbow
Way up high
There's a land that I heard of
Once in a lullaby

Somewhere over the rainbow
Skies are blue
And the dreams that you dare to dream
Really do come true

Someday I'll wish upon a star
And wake up where the clouds are far
Behind me
Where troubles melt like lemon drops
Away above the chimney tops
That's where you'll find me

Somewhere over the rainbow
Bluebirds fly
Birds fly over the rainbow
Why then, oh why can't I?

If happy little bluebirds fly
Beyond the rainbow
Why, oh why can't I?

Burger og chokoladekage

2011-06-24T10:25:00.001+02:00

Jeg fløj ikke til Blogsbjerg. Ej heller så jeg bare det mindste lillebitte bål. Til gengæld, så havde vi praktisk talt hele caféen for os selv, da jeg spiste sådan en her:

Den var velsmagende, meget stor, meget mættende og ikke mindst, så var var salaten frisk og sprød - uhm! Men trods overvældende mæthed, så er man vel aldrig så mæt, at man kan sige nej til et stykke chokoladekage. Chokoladekage af den slags, som er blød, luftig med en tung, fyldig smag af chokolade:

Jamen altså....

2011-06-24T00:18:00.001+02:00

Så gå dog i seng!

Skt. Hans på en ganske almindelig dag

2011-06-23T22:09:00.003+02:00

I dag er for mig en dag, som så mange andre dage... Blot krydret med morgenmad i Freyas klasse, parkeringsbøde, alt for travl og ukoncentreret på jobbet, hente børn, mavesmerter, aftensmad på café. Men ingen bål.

Under vores cafébesøg overlod jeg kameraet til Freya. For iflg. min absolutte objektive mening, så er hun en ret så fabelagtig fotograf, som ofte får fanget nogle virkelig sjove vinkler.
Ok, sjove vinkler gav hun ikke meget af i dag (for hun har nu fundet ud af at skifte til makro-funktionen og tilbage igen), men fine blev de:

Med disse fine billeder vil jeg takke af for i dag. Komme i seng i nogenlunde ordentlig tid (for noget siger mig, at jeg har brug for det).

Går tidligt i seng og læser en bog

2011-06-21T22:14:00.001+02:00

Den anden dag satte jeg mig for at skrive en liste. En liste over gode ting, jeg kan gøre for mig selv... Tænkte ganske optimistisk at 10 ting ville være fint.

Men tænk dig!!! Det eneste jeg kunne komme på var: Gå tidligt i seng.

Efter lang tids tænken og knagen og funderen (og en næsten uanstændig indre gentagen af "gå tidligt i seng"), så kom jeg frem til en ting mere: Læs bøger. Gode bøger.

Så det tror jeg, at jeg vil gøre nu. Gå i seng og læse lidt i en god bog.

Alle mine fine blomster

2011-06-20T14:51:00.002+02:00

Fik jeg fortalt, at jeg elsker at få blomster? Det gør jeg! Desværre er jeg ikke altid særlig god til at vise min glæde... Men blomster fik jeg heldigvis alligevel en masse af i lørdags. Nu står de rundt omkring i stuen i deres vaser og er så fine. Så jeg kan sidde i min sofa. Kigge på dem og glædes.

Min fødselsdag var fantastisk. Det klæder mig faktisk at være 40. Jeg har det meget bedre med at være komplet rørstrømsk. Var ved at tude flere gange over blomster med bud, de sødeste fødselsdagskort med varme ord, de smukke og gode gaver, sange og fine taler fra mine dejlig venner og familie.

Hvilket er den rette vej for mig, for som Tulippa med alle de smukke ord lige mindede mig om i dag, så skal jeg huske at åbne mit hjerte og mærke, at det slår (i stedet for den lange dvale, jeg føler, jeg befinder mig i).

Så kom dans i regnen, dans med os, dans med dem, der danser med drenge og dans med alle de andre:

Om 5 min...

2011-06-17T23:55:00.020+02:00

...starter dagen for min 40 års fødselsdag. Jeg har det ok med at blive 40. Dog er der altid en eller anden finurlig følelse, når det forreste tal skifter.
Det husker jeg helt tilbage fra dengang jeg blev 10. Hvilket nok var den "største" runde fødselsdag af dem alle - selvom jeg ikke kan huske hvordan dagen blev fejret. Jeg husker bare følelsen.

Men i morgen tidlig må jeg ikke stå op, siger Freya. Jeg skal blive liggende i min seng! Så det må jeg hellere... Og så er jeg bare spændt på at se, hvad mine to piger finder på.

Astas squasher blomstrer

2011-06-16T21:43:00.000+02:00

Kære naboer

2011-06-16T17:22:00.002+02:00

Da jeg har den udsøgte fornøjelse at fylde 40 år på lørdag d 18/6, holder jeg en lille fest.

Skulle vi i mod forventning komme til at larme lidt for meget i løbet af aftenen, så kom endelig forbi og lad os det vide, så vi kan skrue lidt ned. Det er selvfølelig også helt ok at kigge forbi, hvis det bare er for at sige tillykke.

Med mange hilsner - Camilla, st.tv.

PS... Jeg bliver 40! Hvor crazy er det lige?!

Min seje datter tager far i egen hånd

2011-06-14T22:24:00.001+02:00

Jeg har simpelthen den sejeste datter!

For det første, så har hun fået den sejeste, skæve rokketand. Adskillige gange har hun bedt mig hive den ud. Selvom det gør ondt. Den sidder bare for godt fast. Hun ser altså lidt sjov ud!

For det andet så ringede hun selv til sin far i går. Dvs. hun kom hen til mig og sagde: "Mor, jeg vil gerne ringe til min far og spørge, om han ikke vil komme og besøge mig". Ikke så meget et spørgsmål. Egentlig heller ikke noget, jeg på nogen måde kunne sige nej til - vel? Så selvom jeg altid sidder med hjertet oppe i halsen og holder vejret, så fik hun lov til at ringe til sin far. Som selvfølgelig ikke tog telefonen....
Det tog hun dog ret cool! "Nå, dette er den automatiske telefonsvarer... bla bla bla" gentog hun og lagde selv på.
Lidt efter ringede han selv tilbage. Og Freya...! Hun tog telefonen og sagde "Far, kan du ikke komme og besøge mig i morgen?" Ikke tid til pjat med præsentationer og høflighedsfraser. Næ nej, hun går lige til sagen!

Afslutningen blev, (efter Freya havde videregivet telefonen til mig) at han kom forbi i går. Ikke fordi jeg egentlig havde den store lyst til at se på ham eller høre på ham... Men fordi det havde Freya bestemt. I går var hun glad. Ligeså var hendes lillesøster, selvom det tydeligvis var lidt svært for hende helt at finde ud af, hvordan hun skulle håndtere ham. Sidste gang reagerede hun ved at tisse i bukserne en uge i træk. Det har der heldigvis ikke været noget af denne gang.

Men ikke nok med det. Freya fortsatte i samme dur: "Far, vil du ikke godt holde op med at drikke!?" og "Far, hvornår ser jeg dig så igen?".

Jeg synes hun er overmåde sejeste seje af de seje! Jeg synes det er så flot gjort af hende. Hun har været så bange for at sige noget til sin far. Bange for at spørge ham om de ting og tanker, hun tumler med. Bange for at han vil blive sur på hende.

Men det gjorde han heldigvis ikke. Men det ramte ham hårdt. Kunne jeg i hvert fald se.
Han er en voksen mand, der må tage ansvar for sig selv. Det er vores datter ikke. Hun har ret til at være sur på ham, når han svigter hende. Hun har ret til at savne ham, når han svigter hende. Og ikke mindst har hun ret til at få svar fra ham omkring de ting og tanker, hun tumler med omkring hvorfor han gør, som han gør.

Min seje, seje pige! I går var hun glad. I dag har hun været lidt trist og bekymret. Fordi, hun ikke ved med sikkerhed, hvornår hun ser ham igen. Men hun ved det, og ved det er sådan det er.
For vi håber alle tre at det lykkedes for ham denne gang - men forventer intet.

Når farven matcher

2011-06-13T22:42:00.000+02:00

Endnu en dag med sygdom som bare ikke vil slippe taget. Som formiddagen skred frem, listede følelsen af magtesløshed og ensomhed sig også lige så stille ind over. Til jeg til sidst gik helt i stå. Sad bare der...

Ah, men er der noget, der kan redde en dag, så er det når en god veninde lige dumper forbi. Hyggesnak og kaffe på terrassen. Når farven bare matcher. En skive kølig vandmelon i solen. Sluttelig duften af rent sengetøj, som blot venter på mig.

Og lad mig så gerne blive helt fri af hovedpine, ondt i halsen, hoste, øresmerter og svien i luftvejene og alt det andet mærkelige, jeg fejler for tiden.

Stadig syg...

2011-06-12T10:06:00.002+02:00

Jeg er stadig syg. Hvilket bestemt ikke huer mig! (Huer mig? Hvor i alverden kommer sådan et udtryk egentlig fra?). Men livet går videre. Asta har fået tøj på for længst og er spænet ud på legepladsen. Freya har tændt Wii'en og danser rundt i nattøj. Og mig!? Jeg forsøger at holde hovedet højt og kravler rundt og gør de ting, jeg nu engang skal gøre.

I går stod Freya for de hjemmelavede burgere (med kun en smule hjælp, da bøfferne skulle steges). Jeg stod så for chokolade-ufo'erne med peanutbutter-surprise (Utroligt hvad et par Pinex og en enkelt Ipren kan gøre!).

I mellemtiden har jeg så fået tøj på. Asta var løbet ud på gaden og dét må hun ikke! Så hun er hentet ind igen og sat til at rydde op på værelset. Og nu... Der skal jeg lige skifte batterier i Wii'en...

Hvem sagde syg? ;-)

Over and out...

2011-06-10T22:05:00.000+02:00

...biiip... bling! puf >.<

PS. Og nej! Digestive og peanutbutter hjælper ikke på noget som helst.

Back to square one!

2011-06-09T21:38:00.003+02:00

Sådan føler jeg det! Slået hjem! Gå tilbage til start... Ikke en ond cirkel, men en gigantisk elastik, som lader mig blive på det rette spor for en stund. Men på et tidspunkt bliver elastikken for stram. Det hele bliver for hårdt, og jeg ryger lige lukt tilbage til de dårlige - omend meget trygge og vante - handlemønstre og forsvarsmekanismer.

Men intet skidt uden kanel. For jeg får strukket elastikken bare en anelse mere for hver gang. Så der går længere og længere tid i mellem, at jeg mister taget og smækkes tilbage til start.

Så nu sidder jeg her. På start. Suk!
Ja ja, jeg skal nok komme videre før eller siden. Men i dag! I dag, der orker jeg det bare ikke.
Hele ugen har været præget af lidt ondt i halsen, lidt stoppet næse. I dag omkring frokost, der fik jeg så en helt afsindig trang til bare at lægge mit blytunge hovede ned på skrivebordet og bare sove, sove, sove... Smerter i nakken, svien i luftveje og øjne kom bare snigende og lagde sig nydeligt og ondskabsfuldt oven i alt det andet. Øv for sygdom og virus og alt det pjat.
I dag har jeg allermest bare lyst til at krølle mig sammen, spise en masse chokolade og vente på miraklet. Det mirakel, jeg udemærket godt ved ikke sker uden egen indsats. Men det skal nok komme. Bare ikke i dag.

Det ville være rart med en 5-6 seksere i træk. Fuld fart frem til mål. Men sådan fungerer det vist ikke?

Til gengæld har pigerne været søde og passet godt på deres mor. Jeg fik lov at kravle ind i sofahjørnet. Ikke længe efter sov Asta på min mave. Freya lå ved siden af og så "To på flugt" - to gange. I sådan en stund er det faktisk ikke så slemt at være sygdomsramt solomor.

Silende regn

2011-06-08T21:18:00.001+02:00

Jeg elsker regn! Lige præcis sådan en regn, som siler ned ude på min terrasse lige nu. Efter endnu en lummer solskinsdag er det næsten, så jeg kan høre blomsterne og planterne fryde sig derude. De bare suger den livgivende regn til sig.

Og mig? Jeg overvejede et kort sekund at sætte mig i døråbningen og nyde øjeblikket, hvor alt er roligt. Lytte til regnen og snuse den gode duft til mig. Men det var kun et kort sekund.
For jeg skal i seng, skal jeg. Det er ikke godt for hverken mine piger eller mig, når jeg er så langt nede pga manglende søvn.

Uh, og et lille lyn og brag i det fjerne er jo heller ikke helt skidt at gå i seng på.

Hurra for bestikkelse

2011-06-08T09:05:00.006+02:00

Jeg er stadig træt. Så træt, at vi kom alt, alt for sent op!
Faktisk kom vi så sent op, at vi slet ikke havde tid til at få tøj på. Vi burde bare være suset ud af døren i nattøjet.

Så er det godt, at der findes bestikkelse! For sådan en morgen, der duer trusler og andre korrekte virkemidler bare ikke. Slet ikke, når jeg bare VED at den mindste laver scenen, hvis hun ikke får lov at spise morgenmad hjemme (selvom hun alligevel altid napper en gang morgenmad mere i børnehaven). Så derfor...

Mig: "Piger, hvis nu vi er superhurtige til at få tøj på og børstet tænder, så kører vi op til bageren og køber en bolle til morgenmad!?"
Freya og Asta (i kor nærmest): "Så skal det også være dem med chokolade!!!"
Mig: "Ok, bare i skynder jer".
Freya og Asta: "Og kakaomælk...!"
Mig: "Selvfølgelig, bare i skynder jer"
(de kalder mig ikke papegøjen endnu, men det kan ikke vare længe... "bare i skynder jer").

Og således kom vi alle tre ud af døren i løbet af nul komma fem.
Behøver jeg fortælle, at pigerne synes det er fantastisk, når vi kommer alt for sent op? Og at de elsker bestikkelse!?

Så træt...

2011-06-07T22:17:00.000+02:00

Jeg er så træt, at jeg slet ikke fatter, hvorfor i alverden jeg ikke ligger i min seng og sover de trættes søvn? Men det er nok bare fordi, jeg er så træt!?

Vandkamp og skybrud

2011-06-06T22:13:00.006+02:00

Det har været en varm og lummer dag i dag. En varm dag på kontoret. En dag hvor vinduerne rulles helt ned i bilen, så den lune vind kan storme i gennem og ruske i vores hår. En dag, som næsten er uudholdelig. Hvor jeg bare glæder mig til at komme hjem og smide mig i skyggen af træet.

Men sådan en lummer dag er også en dag, som byder på vandkamp med fornøjede hvin fra de vandglade børn. Så jeg selv bliver helt fornøjet.
Hvis du undres? Så ja, Freya var blå i hovedet. Hun var blevet malet så fint i fritten. Faktisk var hun en Avatar. Men meget snart var håret også blåt. Faktisk var alt til sidst blåt.

Men efter sådan en dag, så er jeg klar til det store brag! Alt på terrassen er pakket sammen og lagt ned.
Så nu venter jeg bare... Venter på at himlen åbner for sluserne og lader vandet vælte ned i kaskader. Venter på at lyn og torden vil buldre henover himlen. Naturens kræfter er imponerende og respektindgydende - og jeg fascineres og elsker det!

Men nu blitzer det i det fjerne. Jeg vil trisse hen i døråbningen til terrassen og indsnuse aftenduften af uvejret, der er på vej.

Det er bare billeder...

2011-06-04T23:54:00.003+02:00

Vi har bare haft den lækreste weekend!

Lækre børn i lange baner og god mad over grill. Aftenhygge, skumfiduser over bål og smukke blomster. Heste, rideture og strand. Og ikke mindst superdejligt selskab og det skønneste sommervejr.

Er det nødvendigt at sige mere?

Regndans

2011-06-04T07:21:00.002+02:00

Soldans for en god dag

2011-05-31T21:52:00.002+02:00

Er der noget som en morgen propfuld af lun sommer? En morgen hvor der danses soldans i solen!
Så kan dagen ikke andet end blive en af de gode slags.

Det blev det også. På trods af lægebesøg med vacciner, der ikke er sjove at få. På trods af et fladt baghjul på bilen. Så var i dag én af de gode dage!